VIDEO Hætteklædte mænd fjerner blomster for Omar

Mandag eftermiddag fjernede en gruppe hætteklædte unge de blomster, som tidligere var blevet lagt for den skuddræbte formodede gerningsmand Omar Abdel Hamid El-Hussein.

unge hætteklædte fjerner omar blomster drdkrjpo

De blomster, som blandt andre Janni Nielsen tidligere mandag lagde ved det sted, hvor den formodede gerningsmand til weekendens skyderier i København, Omar Abdel Hamid El-Hussein, blev skudt og dræbt, er nu blevet fjernet af unge hætteklædte mænd.

De hævdede, at de var 'brødre' til den dræbte, og at de fjernede de omkring 50 buketter, fordi det ikke er muslimsk skik at lægge blomster for de døde.

- Vi tager afstand fra sådan nogle handlinger, men vi siger stadig, at Gud må tilgive ham, og at vi ses med ham i Paradis, siger en af de hætteklædte unge.

Se gruppen af unge hætteklædte mænd fjerne blomsterne for Omar Abdel Hamid El-Hussein i videoen i toppen af artiklen.