VIDEO Hip! Hip! Hurraaaa! Se dronningen blive fejret

Dronning Margrethe fejrer i dag sin 74-års fødselsdag på Marselisborg Slot.

Den 16. april 1940 kom Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid til verden, og i dag kan Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, som er hendes officielle titel, så fejre sin 74-års fødselsdag.

Det gør hun på Marselisborg Slot i Aarhus, og da der var vagtskifte klokken 12.00, kom den kongelige fødselar og den tilstedeværende familie ud på slottets veranda, hvor hun blev fejret af de fremmødte med musik, klapsalver og hurra'er.

Se Dronning Margrethe blive fejret foran Marselisborg Slot i Aarhus i videoen i toppen af artiklen. Nederst kan du se en billedserie fra fejringen.