Kim Hansen har mulighed for at holde fast i sit netværk, fordi han kan afsone med fodlænke på.

-Man kan sige, at du afsoner i et fængsel i dit eget hjem. Men du har muligheden for at bibeholde kontakten med det, som jeg mener er vigtigt. Familie, børn og venner.

Det er de ord, Kim Hansen sætter på sin afsoning med fodlænke på. Han er dømt for tyveri, men i stedet for at komme i fængsel fik han lov til at afsone derhjemme med en elektronisk lænke om foden.

En boks i hans hjem registrerer, om han er i huset på de tidspunkter, han skal være der.

Man kan ende i fængsel alligevel

- Jeg har et skema, hvor det er fastlagt, hvad jeg kan gå ud til, forklarer Kim Hansen.

Og er han ikke hjemme inden for den aftalte tidsramme:

- Så vil jeg først blive ringet op og hørt, hvorfor jeg ikke er på bopælen. Og hvis jeg ikke kan give et gyldigt svar på det, så bliver jeg i næste instans efterlyst af politiet.

Og sidste skridt er så, at han bliver sat i fængsel at afsone resten af tiden.

Man slipper for, at andre ved det

Så det er absolut ikke ubetinget frihed at afsone med fodlænke. Men Kim Hansen er glad for, at han slipper for at sidde i fængsel.

- Jeg slipper for det her skamfulde med at skulle i fængsel. Og andre mennesker ville vide på arbejdspladsen eller på min skole, at jeg sad i fængsel, fortæller Kim Hansen.

Hør ham fortælle lidt mere om sin afsoning i fodlænke ved at klikke på videoen i toppen af artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube