VIDEO Kom med til rejsegilde i Korsbæk

Byen eksisterer kun i tv-serien Matador. Og dog. For nu er der nemlig kun et halvt år til, at Korsbæk slår dørene op i det virkelige liv.

matador_korsbæk_drdkkasj

- Det er helt fantastisk at se.

Manuskriptforfatteren bag Matador, Lise Nørgaard, havde ikke regnet med at skulle opleve det. Men i dag, tirsdag, var kransen hævet over Hotel Postgaarden i Korsbæk. Byen, der er kendt fra tv-serien Matador, holdt nemlig rejsegilde.

Hotel Postgaarden er dog blot en del af virkeliggørelsen af Korsbæk på Bakken. Til april kan alle Matador-elskere nemlig blandt andet tage en tur ned ad Algade og kigge ind af vinduerne hos Skjerns Magasin.

- Jeg er vældig stolt over, at Korsbæk nu bliver til en rigtig by. Jeg er helt rundt på gulvet i dag. Jeg er jo så gammel, så det er helt fantastisk at få lov til at opleve det, siger Lise Nørgaard.

Se dagens rejsegilde i Korsbæk i videoen øverst i artiklen.