VIDEO: Kommuner satser stort på teknologi til demente

Mindst hver fjerde kommune afprøver elektroniske dimser og teknologi, der skal spare penge og gøre livet nemmere for danskere med demens.

I udstillings-lejligheden ”LivingLab” kan demente og deres pårørende afprøve alt fra talende fotoalbum til spisemaskiner og sociale robotter. Laila Lindhardt, konsulent for velfærdsteknologi i Skanderborg Kommune, viser rundt. Foto: Kim Hess

En angstdæmpende el-gyngestol, en computerchip, der giver besked, når voksenbleen er våd eller en pilleæske, der siger til, når det er tid til næste dosis.

Samtidig med at antallet af demente borgere stiger kraftigt i Danmark har mindst hver fjerde kommune inden for de seneste par år afprøvet eller indført ny teknologi til behandlingen af demente.

Det viser en opgørelse fra Kommunernes Landsforening.

- Vi arbejder rigtig meget med det i de her år. Dels har teknologierne udviklet sig meget og er blevet mere tilgængelige, og dels oplever vi, at rigtig mange borgere gerne vil have lov at blive i deres eget hjem, siger Thomas Adelskov, der er formand for KL’s social- og sundhedsudvalg.

Voksende demens-udfordring

Knap 84.000 danskere lider af en demenssygdom, skønner de hos Nationalt Videnscenter for Demens. Et antal, som de vurderer, vil nærme sig en fordobling over de næste 25 år i takt med, der bliver flere ældre.

Det betyder stigende omkostninger i kommunerne, der i øjeblikket skønnes at bruge 24 milliarder årligt på demensområdet. Heraf er plejehjemspladser en af de helt tunge udgiftsposter.

Fakta: Demens koster milliarder

- Demens er en af de allerdyreste sygdomme for det samfundet.

- Omkostningerne for demenssygdomme vurderes at være større end for både kræft og hjerte-kar-sygdomme - til sammen.

- De samlede omkostninger ved demens i Danmark er i dag større end 20 milliarder kr. om året.

Kilde: Alzheimerforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens.

Derfor håber Thomas Adelskov, at teknologien kan hjælpe demente til at blive længere tid i deres eget hjem.

- Så er der jo nogle penge at spare for samfundet, men det giver jo også samtidig borgeren og familierne bedre muligheder for at være længere tid i eget liv, og dermed er det jo en gevinst for alle parter, siger han.

GPS’er en stor succes

Hos Alzheimerforeningen har direktør Nis Peter Nissen flere gode eksempler på, hvordan teknologien kan hjælpe demente til et bedre liv.

Såkaldt ’elektroniske livshistorier’, hvor man for eksempel kan samle betydningsfulde billeder eller musik fra den dementes liv på en tablet, er et af dem:

- At mennesker med en demenssygdom via digitale medier kan dokumentere hvem de er, og hvilket liv, de har haft, det er en stor succes. Det samme er brugen af sporingsudstyr, blandt andet gps, så man kan hjælpe dem, der ikke kan finde vej selv og finde dem, hvis de er faret vild.

Må ikke erstatte personale

Alligevel bekymrer det Nis Peter Nissen, at investeringerne i demens-teknologi kommer samtidig med, at man nogle steder taler om besparelser på plejehjemmene.

- Det er som om velfærdsteknologi er blevet en eller anden trylledrik, som kommunerne kan bruge for at løse økonomiske udfordringer, og den dagsorden, er vi ikke så tilfredse med. Det her handler først og fremmest om mennesker. De skal ikke bare ”spises af” med en robot, siger han.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube