Lara Khurshidi lærer dansk gennem Suzuki-metoden.

Teknikken er fra Japan, og musikken er skrevet af en tysker.

Lara Khurshidi har kurdiske rødder og lærer dansk ved at spille violin.

- Jeg elsker violin. Jeg vil være violinist i fremtiden, siger Lara Khurshidi, der er elev på Morsø Suzuki Musikskole.

Musik kan nemlig bruges til at hjælpe indvandrerbørn med at lære dansk hurtigere. Det viser erfaringer fra Mors, hvor musiklærerne bruger en særlig pædagogik fra Japan.

- Da Lara kom hertil første gang, kunne hun ingenting, fortæller Hanne Skou, der er leder af Morsø Suzuki Musikskole.

- Når man spiller musik efter Suzuki-metoden, så leger man musikken ind, siger hun.

På Det Danske Suzuki Institut i København har man også gode sprogerfaringer med Suzuki-metoden. Også de helt små danskfødte børn lærer deres modersmål bedre.

Kom med ind i musiklokalet i videoen i toppen af artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube