VIDEO Kvindesamfund til danske mænd: Beskyt jer under sex eller tag ansvaret

Hvis kvinden ikke skal være gravid, må manden bruge kondom. Også selv om kvinden siger, at hun ikke kan blive gravid.

Hvis mænd har ubeskyttet sex, må de stå til ansvar, hvis kvinden skulle blive gravid, mener Dansk Kvindesamfunds forkvinde. Hør hende argumentere mod juridisk abort ved at klikke på billedet.

Et af argumenterne for juridisk abort er ligestilling.

Men diskussionen om, hvorvidt en far skal have ret til at afskrive sig det juridiske ansvar over for et barn, har intet med ligestilling at gøre.

Det mener Lisa Holmfjord, der er forkvinde for Dansk Kvindesamfund.

- Det handler ikke om ligestilling. Det handler om ansvarsfritagelse og frit valg på alle hylder, siger hun.

Og manden skal ifølge Lisa Holmfjord tage ansvaret - i form af et kondom - på sig, når han ikke vil have, at den kvinde, han dyrker sex med, skal være gravid. Også selv om kvinden siger, at hun bruger prævention eller af andre årsager ikke burde kunne blive gravid.

- Du er nødt til at tage ansvar for dine handlinger. Det er sådan, vi har bygget samfundet op. Hvis du ikke selv beskytter dig, så accepterer du også risikoen for, at der kan ske en graviditet, siger Lisa Holmfjord.

Snydt til far?

Debatten om juridisk abort er igen blusset op med DR2-dokumentaren 'Ufrivillig far', hvor tre mænd fortæller, at de er blevet fædre mod deres vilje og nu betaler børnebidrag uden at få lov til at se børnene.

Mændene mener i forskellig grad, at de er blevet snydt af mødrene, og den ene af fædrene fortæller, at han føler sig som ufrivillig sæddonor og hæveautomat.

En af mændene i dokumentaren - 31-årige Jon Kjellund - havde i 2011 ubeskyttet sex med en østrigsk turist i København. Samme dag, som de var sammen, gik Jon på apoteket og købte en fortrydelsespille til kvinden, men er efterfølgende blevet usikker på, om hun nogensinde tog den.

14 dage senere skriver kvinden til Jon på Facebook, at hun er gravid og vil have barnet. Og at hun i øvrigt mener, at hun og Jon skal danne par. Det mener Jon ikke, men han tager til Østrig og skriver - uden en dna-test - under på faderskabet og tilbyder selv at betale børnepenge. Nu - godt fire år senere - betaler Jon stadig børnepenge, men har ikke set sin datter i to et halvt år.

Jon og de andre fædres historier i 'Ufrivillig far' får dog ikke Lisa Holmfjord til at tvivle. Juridisk abort har ifølge forkvinden ingen gang på denne jord.

- Jeg synes i bund og grund, at det er en dårlig idé. Nogle prøver at gøre det til en ligestillingsdiskurs, men man vil fratage kvinden nogle rettigheder. Det vil også gå ud over barnets ret til at se sin far, retten til forsørgelse og arveretten, siger Lisa Holmfjord.

Adskiller det sig fra den situation, donorbørn er i?

- Når det drejer sig om donorbørn, så går andre ind og tager over, så jeg synes ikke, at man kan sidestille det med juridisk abort.

I det hele taget mener Lisa Holmfjord, at fædre - også de ufrivillige - har de rettigheder, de skal have.

Dennis Nørmark er antropolog og debattør. Og han er lodret uenig med Lisa Holmfjord. Klik på billedet for at høre ham argumentere for juridisk abort.

- En far kan vælge ikke at have noget med barnet at gøre, og med hensyn til det økonomiske ligger den gennemsnitlige pris for et faderskab i 2016 på 1.306 kroner om måneden. Så kan man selv vurdere, om det er meget eller lidt, siger hun.

Problemet for fædrene i dokumentaren er jo ikke, at de vil undgå samvær med deres børn. De vil netop gerne se dem?

- Det handler om, at de har fået børn med udenlandske kvinder, og vi kan ikke diktere, hvordan det skal være i resten af EU. Reglerne er soleklare i Danmark. Vi har en forældreansvarslov, der betyder, at faren har ret til samvær, også selv om han kun har kendt moren i otte timer.

I dokumentaren nævnes eksempler, hvor kvinder har løjet om blandt andet prævention over for manden, fordi de ville være gravide. Er det så fair, at manden stilles til ansvar?

- Det er virkelig sørgeligt, hvis nogen gør sådan noget, men jeg synes, det er nogle lidt tænkte eksempler. Og jeg vil egentlig gerne vide, hvor mange gange det sker, siger Lisa Holmfjord.

Forskrækkede mænd

Foreningen Far siger, at de får cirka 500 henvendelser om ufrivilligt faderskab om året. Lyder det af meget?

- Uønsket graviditet er en meget hyppig tilfældighed. Sådan noget sker. Og jeg kan godt forestille mig, at man som kommende far bliver forskrækket og søger vejledning hos Foreningen Far, men det er ikke ensbetydende med, at man er blevet snydt.

Kunne man forestille sig at indføre juridisk abort, hvis mændene kan bevise, at de er blevet snydt?

- Det ville være en kæmpe opgave at skulle bevise sådan noget, og det ville vel kræve, at selve akten blev optaget eller filmet. Ellers vil det være påstand mod påstand.

De tre fædre i dokumentaren ville gerne have mulighed for en juridisk abort. Skulle de have haft det?

- Nej, ikke en eneste af dem kan bevise, at de er blevet snydt. De har ingen 'smoking gun'. Det lyder ikke som om, at kvinderne har snydt dem, men det kan godt være, at de føler sig snydt, fordi kvinderne ikke fik en abort.

Tror du, at ufrivillige fædre på sigt får mulighed for juridisk abort?

- Jeg håber det ikke, og indtil videre er Etisk Råd også med på den vogn, som siger, at det ikke holder, siger Lisa Holmfjord.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube