FN's befolkningsfonds årlige rapport om verdens befolkning udkom i dag. Det var kronprinsesse Mary med til at markere.

I dag udkom FN's befolkningsfonds årlige rapport om verdens befolkning.

I Danmark blev rapporten lanceret på Søndre Skole i Rødby, hvor kronprinsesse Mary deltager som protektor.

Hvert år udgiver FN's befolkningsfond en rapport, hvor man forsøger at nå et af de 17 verdensmål, som fonden har forpligtet sig til.

I år fokuseres der på tiårige piger. Det er i denne alder, at piger bliver gravide eller giftet bort i visse lande.

Tanken er, at man kan vende pigernes personlige udvikling ved at fokusere på dem, og derved redde pigerne væk fra dårligdom og fattigdom.

- Det er vigtigt, at vi tager hånd om og sørger for de tiårige piger, så vi kan vende udviklingen og nå de 17 verdensmål, siger kronprinsessen til DR Nyheder.

Se billeder fra Søndre Skole i toppen af denne artikel.

Du kan læs rapporten i fuld længde her.

FN's befolkningsfonds 17 verdensmål

1: Afskaf fattigdom
2: Stop sult
3: Sundhed og trivsel
4: Kvalitetsuddannelse
5: Ligestilling mellem kønnene
6: Rent vand og sanitet
7: Bæredygtig energi
8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
9: Industri, innovation og infrastruktur
10: Mindre ulighed
11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
12: Ansvarligt forbrug og produktion
13: Klimaindsats
14: Livet i havet
15: Livet på land
16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
17: Partnerskaber for handling