Når han ikke har en murerske i hånden, går han ned ad catwalken i både Paris og Milano for verdens største designere.

En tur til Berlin ændrede brat tilværelsen for den 23-årige murersvend Morten Nielsen fra Silkeborg.

En tilfældig mand stoppede ham i metroen og spurgte, om han var model.

Og så gik det hurtigt for murersvend Morten - som pludselig blev til model Morten.

Selv om han har holdt fast i sit murerarbejde, så går han i dag også store shows i Milano og Paris for nogle af de største designere i verden.

- Det er en fed branche, og der er lidt flere penge i det – end en murer løn, siger Morten Nielsen.

Han har blandt andet været castet til et Giorgio Armani-show og har arbejdet for Calvin Klein og Tom Brown.

Få et indblik i Morten Nielsens dobbeltliv i indslaget fra TV Avisen øverst i artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube