Søndag havde Danmarks Naturfredningsforening kaldt til folkelig protest mod regeringens planer om at gøre op med strandbeskyttelsen langs kysterne.

200 arrangementer med bål og fakler lange de danske kyster skulle i dag vise flere borgers, organisationers og partiers utilfredshed og modstand mod regeringen.

Regeringen har besluttet at fjerne strandbeskyttelsen i og omkring byerne og udvande strandbeskyttelsen udenfor byerne, og det har fået naturfrederne op i det røde felt.

Regeringen har givet grønt lys for ti forsøgsprojekter, blandt andet et feriecenter på Nordals, en aquapark på Møn og et klithotel ved Løkken, og Danmarks Naturfredningsforening frygter, at det kun er begyndelsen.

- Man ønsker permanent at gøre op med strandbeskyttelsen langs kysterne, så det i stedet for en demokratisk planlægning om, hvad man må, afløses af markedets frie kræfter og den, der har den største pose penge, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Ingen planer om Costa del Sol på danske kyster

Men de danske strande bliver dog ikke plastret til med store hoteller og feriecentre i beton, og uberørt natur skal ikke spoleres.

Det understreger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) efter kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.

- De der Costa del Sol-lignende byggerier er der ingen, der har foreslået. Det er jo kun noget, Danmarks Naturfredningsforening taler om. Regeringen ønsker på ingen måde at skade naturen eller ødelægge noget af det, der er Danmarks styrke, siger hun.

Se billeder fra protestbål-arrangementet på stranden ved Blokhus i videoen i toppen af artiklen og herunder:

Klik på play.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube