Flygtningebørn kommer med helt forskellige forudsætninger for at gå i skole. Men de vil rigtig gerne, fortæller lærer Anette Frej.

Manar Altal er 11 år gammel og blandt de nyeste borgere i Holstebro Kommune.

Han kommer oprindeligt fra Syrien, men de seneste fem måneder har han boet her i Danmark.

Og siden december sidste år har hans dagligdag været livet i modtageklassen M3 på Rolf Krake Skolen.

- Det er godt og sjovt, for vi spiller og leger med andre og lærer dansk og matematik, fortæller han på et dansk, der allerede er godt på vej.

Manar Altal er 11 år og fra Syrien (Foto: Mark Grotkjær Lauritsen © dr)

Her går han sammen med andre børn fra blandt andet Syrien, Rumænien, Somalia og Congo. Klassen er for børn på 4. til 6. klassetrin. Og niveauet er meget forskelligt, fortæller børnenes lærer, Anette Frej.

- Nogen har aldrig gået i skole og ved ikke, hvordan man skal holde på en blyant og andre har gået i skole flere år, så der er rigtig stor forskel.

"Vi har jo elever der kommer fra steder, hvor man er vant til at måtte slå i skolen. Og forældrene slår også. Derfor siger vi rigtig mange gange, at i Danmark må man ikke slå"

Anette frej, lærer

Der er blevet markant flere klasser som M3 på Rolf Krake Skolen rundt om i Danmark.

DR Nyheder har været i kontakt med 53 kommuner, som i dag tilsammen har dobbelt så mange modtageklasser, i forhold til i 2011.

Og i år regner Kommunernes Landsforening med, at der bliver behov for 748 modtageklasser. Det er især børn, der kommer som flygtninge eller bliver familiesammenført til flygtninge i Danmark, der øger behovet for modtageklasser.

Børnene kommer fra mange forskellige lande i modtageklassen på Rolf Krake Skolen i Holstebro. (© dr)

I dag er det sanserne, som Manar, Houria, Amid og de andre børn, skal lære om. De synger.

Jeg kan høre med mit øre

Bilerne som kør’ på gaden

Og musik til middagsmaden

Jeg kan høre, hvad du siger til mig

Stemmer, der er farvet af en lang række forskellige sprog, fylder klasselokalet.

- De vil rigtigt gerne. De vil gerne gøre det så godt som muligt, så hvis vi tager dem i hånden, så lykkes det, fortæller Anette Frej.

Anette Frej er lærer i modtageklassen på Rolf Krake Skolen i Holstebro. (© dr)

Der er dog ofte meget store forskelle på den verden, flygtningebørn kommer fra, og den de møder i en dansk folkeskole med rundkreds og sangleg.

- Vi har jo elever der kommer fra steder, hvor man er vant til at måtte slå i skolen. Og forældrene slår også. Derfor siger vi rigtig mange gange, at i Danmark må man ikke slå, fortæller Anette Frej.

"De vil rigtigt gerne. De vil gerne gøre det så godt som muligt, så hvis vi tager dem i hånden, så lykkes det"

Anette Frej, lærer

Der må maksimalt være 12 elever i en modtageklasse som M3 her i Holstebro. Børnene går i modtageklasserne, indtil de er klar til at komme over i en almindelig klasse, dog maksimalt i to år.

I modtageklasserne er det langtfra alle børnene, der er flygtninge. Også børn fra i sær Østeuropa, hvis forældre arbejder i Danmark, fylder i klasseværelserne.

Det betyder, at børnenes forudsætninger er meget forskellige. Noget, der ifølge lærer Anette Frej kræver en særlig faglig baggrund.

Anette Frej og Houria fra Syrien læser sammen. (© dr)

- Og udover de faglige kompetencer, så skal man også have nogle menneskelige, fortæller hun.

Anette Frej deler læsebøger ud til børnene. De er af forskellige sværhedsgrader.

- Hva’ så, Houria, hvad tror du din bog handler om?, spørger Anette Frej.

- Om en ballon, svarer Houria, og fortsætter:

- Men jeg har læst den før!

Manar Altal lægger sin bog fra sig. Han synes ikke, det er så svært at gå i en skole med børn fra så mange forskellige lande.

- Vi kan forstå hinanden alle sammen, for vi snakker alle dansk, siger Manar Antal, inden han dykker ned i sin bog igen.

Kom med på besøg i modtageklassen i videoen foroven.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube