Nyt system skal forhindre demente i at forlade deres hjem uhensigtsmæssigt.

- Hej Gerda. Hvor er du på vej hen? Vent lige lidt, så finder jeg din jakke. Det regner udenfor.

Sådan lyder det fra en skærm på væggen, når Gerda Nørgård Nielsen nærmer sig hoveddøren på Lindholm Plejehjem i Nørresundby. Gerda tester et nyt system, der skal skal få færre demente til at forlade hjemmet i utide.

Systemet kan genkende en person ved hjælp af en lille chip, der er fastgjort i de dementes tøj, og beskederne er indtalt personligt til hver enkelt beboer.

Gerda er ikke selv dement, men bor på plejecenteret og har sagt ja til at teste systemet. Hun mener, at det er den helt rigtige løsning.

- Det er alletiders. Jeg håber, at det kommer i brug, for der bliver flere og flere, siger hun.

Ideen er, at de demente står stille og lytter, indtil en plejer når frem. Systemet testes som første sted i Danmark på Lindholm Plejehjem.

Se, hvordan det fungerer i videoen over artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube