VIDEO Se DR-vært blive udsat for tricktyveri

En tryllekunstner og ekspert i tricktyverier stjal radioværts pung og mobiltelefon under udsendelsen.

drdk_tricktyveri2

Sommermånederne er højsæson for tricktyveri. Tyvene går som regel målrettet efter uopmærksomme turister, og er man ikke påpasselig, så er både mobiltelefon og tegnebog måske pludselig væk.

Men det er ikke kun på banegårde, travle gågader og i lufthavnen, man skal passe på - det skal man også, hvis man er radiovært. Således fik P1 Morgens vært Anders Bech-Jessen stjålet både tegnebog og mobiltelefon af tryllekunstneren Sunny Cagara - midt under morgenens udsendelse.

Sunny Cagara er ekspert i tricktyverier og rådgiver blandt andet politiet og FN-ansatte om tricktyverier, og om hvordan de kan forebygges. Tyveriet var da også aftalt på forhånd.

Lommetyvene benytter sig særligt af afledninger for at stjæle offerets ting, fortæller Sunny Cagara.

I video-klippet over artiklen kan du se, hvordan han bærer sig ad.