Vold på arbejdet stiger kraftigt

Særligt specialpædagoger og social- og sundhedsarbejdere bliver udsat for vold på arbejdet.

Blandt andre fængselsbetjente er ofte udsat for vold på arbejdet. (Foto: Martin Ballund © Scanpix)

Flere offentligt ansatte bliver udsat for vold, og det er særlig specialpædagoger, social- og sundhedsarbejdere og fængselsbetjente, som har ubehagelige oplevelser på arbejdet.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort mandag. Antallet af ofre for vold mod personer i offentlig tjeneste er steget med 21 procent fra 2014 til 2015.

Siden 2009 er antallet af vold og trusler mod offentligt ansatte steget med 42 procent, har tal fra Danmarks Statistik tidligere vist.

2800 personer blev udsat for vold, mens de var på arbejde i det offentlige i 2015. Mens andre offentlige ansatte bliver udsat for mere vold, er arbejdet blevet mere fredeligt for landets politibetjente. Vold mod betjente er faldet med syv procent.

Generelt er antallet af ofre for vold og trusler i samfundet steget en lille smule, med fem procent, fra 2014 til 2015.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube