Voldsom stigning i medicinforbruget

Medicinalfirmaernes lobbyarbejde har været med til at sænke grænsen for, hvornår man er syg, mener de praktiserende lægers formand.

Formanden for de praktiserende læger ønsker, at man reviderer grænserne for, hvornår patienter bliver diagnosticeret med en bestemt sygdom. (Foto: Dimshik © Stock.xchng)

På bare ti år er dobbelt så mange danskere blevet patienter inden for en række sygdomme og lidelser.

Det har fået forbruget af medicin til at stige voldsomt, viser en gennemgang af medicinforbruget, som DR Nyheder har foretaget.

462.000 på antidepressiver

For nylig satte det gang i debatten, at antallet af børn, der får adhd-medicin, er steget fra 2.000 til 15.000 på ti år. Men DR Nyheders gennemgang viser, at der er voldsomme stigninger for medicin mod en række andre lidelser.

For eksempel er antallet af mennesker, der får recept på antidepressiv medicin, steget fra 256.000 til 462.000 på ti år. Det viser tal fra Lægemiddelstyrelsen.

Og sidste år fik 91.000 patienter at vide, at de skulle have medicin mod knogleskørhed. Ti år tidligere var der kun 27.000, der fik piller mod lidelsen.

Lobbyarbejde har rykket grænser

Formanden for de praktikserende læger, Henrik Dibbern, forklarer, at lægerne er blevet rigtig gode til at måle og scanne sig frem til resultater.

- Så finder vi noget, vi synes er unormalt, erklærer det for en sygdom og finder en behandling til den, siger han.

- Men det skyldes selvfølgelig også, at vi har en meget dygtig og stærk medicinalindustri, som har nogle produkter, de gerne vil have solgt.

Industriens lobbyarbejde har været med til at sænke grænsen for, hvornår patienterne får en diagnose, mener Henrik Dibbern. Det gælder også lidelser som forhøjet blodtryk og diabetes.

Hjælper kun en brøkdel

Og medicinen hjælper kun en brøkdel af patienterne, mens mange flere risikerer bivirkninger og har en masse bekymringer over rollen som patient, vurderer de praktiserende lægers formand.

- Vi kan sagtens komme ned på, at det måske kun er en ud af hundrede, der tager en bestemt type medicin, som egentlig har glæde af det, siger Henrik Dibbern.

Han ønsker at revidere grænserne for en række sygdomme, og så skal lægerne blive bedre til at informere patienterne om både fordele og ulemper ved at tage medicin.

SF: Uacceptabel situation

SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl, mener det er positivt, når en del af stigningen skyldes, at vi er blevet bedre til at vaccinere og forebygge sygdomme.

Til gengæld er han stærkt kritisk over for de læger, der rådgiver det offentlige om medicinforbrug, samtidig med at de får løn fra medicinalvirksomhederne som konsulenter eller bestyrelsesmedlemmer.

- Vi kan ikke leve med den interessekonflikt, og derfor skal vi rydde op i det her. Men jeg synes, der er kommet signaler, både fra industrien, men også fra de offentlige organer, om, at det ikke er hensigtsmæssigt, siger Jonas Dahl.