Yderligere 20 millioner til jordskælvsofre

Regeringen giver nu yderligere 20 millioner kroner til jordskælvsofrene i Pakistan. Bevillingen kommer, efter at FN's generalsekretær Kofi Annan i går opfordrede alle til at yde mere hjælp.

Regeringen bevilger nu yderligere 20 millioner kroner til jordskælvsofrene i Pakistan.

Dermed kommer Danmarks samlede humanitære bistand i forbindelse med jordskælvet op på 50 millioner kroner.

F%e6lles+indsamling

Bevillingen kommer efter at FN's generalsekretær Kofi Annan i en følelsesladet tale har opfordret til øge hjælpeindsatsen.

Holdt pengepungen lukket

Regeringen bevilgede 30 millioner kroner umiddelbart efter jordskælvet, men ellers har udviklingsminister Ulla Tørnæs holdt pengepungen lukket.

Hun har begrundet det med, at andre lande, som har givet tilsagn om penge, skulle lægge dem på bordet, før et land som Danmark bevilgede flere penge.

Men i aftes besluttede Ulla Tørnæs så alligevel at give nogen flere penge.

- I lyset af de nye informationer fra FN om omfanget af de menneskelige lidelser efter jordskælvet i Pakistan har jeg besluttet at søge Finansudvalget om yderligere 20 millioner kroner til katastrofens ofre, siger Ulla Tørnæs.

Hercules fly til Pakistan

Det er Folketingets finansudvalg som skal sige god for bevillingen, og ministeren har derfor bedt udvalget om en hastebeandling på næste møde den 26. oktober.

Samtidigt er der allerede afsat op til 35 millioner kroner i forbindelse med forsvarets deltagelse i NATO's hjælpeaktion.

NATO har bedt Danmark om at sende et C-130 Hercules transportfly til Pakistan, hvor det skal bruges i alliancens forsøg på at få den humanitære hjælp frem til ofrene for jordskælvet den 8. oktober.

Pakistan+ 200 190 1 rupee = 100 paisa 97% islam, 3% andre religioner Punjabi, urdu (off.), engelsk (off.) og adskillige andre sprog USD 2.100 Republik Islamabad 803.940 kvkm. 66% punjabier, 13% sindhier, 8,5% pathaner, 7,6% urduer 159,196 mio (04)
  • Print
  • Del artiklen:

    Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

    Vælg mailingliste:

    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: