5 nemme trin: Sådan kommer du igang som gamer på konsol eller pc

Computer- og konsolspil er ved at blive en ny folkesport. Hvis du ikke ved, hvor du skal begynde, så hop på her.

Computer- og konsolspil er en folkesport. Hvis du også vil igang, har Troldspejlets Troels Mølle nogle gode råd, så du kan komme igang med FIFA 16, Quake 2 eller et af de andre tusindvis af gamle og nye spil.

Computerspil er for længst holdt op med at være noget, der foregår på indelukkede og ildelugtende teenageværelser: gaming og e-sport er næsten hvermandseje, og hvis du også vil i gang, så læs endelig videre.

Grundlæggendeskal du bare have en maskine og nogle spil: så kan du spille. Men hvis du vil have bare en smule mere ud af spiloplevelsen end af at kigge ud af vinduet hele dagen, er der nogle ting du skal sætte dig ind i: fra valget af maskine til hvem, der kan hjælpe dig videre ind i spilverdenen.

Her er fem gode råd, der får dig i gang som gamer:


Få fat i en spillemaskine

Det er ikke mange år siden det er være PC gamer betød, at man nærmest skulle være ekspert i CPU'er, GPU'er, RAM typer og harddisk RPM. Men i dag er det så utroligt nemt, både at bygge og håndtere en PC, at enhver kan gå i gang.

Installer Windows 10, download app'en Steam og gå på opdagelse i tusindvis af spil. Selvom både Sonys Playstation 4 og Microsofts Xbox One er glimrende spillemaskiner, udkommer flere og flere af spillene også til PC og koster som regel imellem 100-200 kr. mindre.

(Pssst. det er nu meget godt at eje en PS4 også - hey, Uncharted 4 er lige på trapperne...)


Gå ikke ned på gear

Når man nu har brugt sine hårdt optjente penge på en lynhurtig gamer-PC skal man jo også bruge det rigtige udstyr. Det nytter simpelthen ikke at bruge en tåbelig laptop mus fra discountkassen, når hastighed og præcision er det man har brug for.

Generelt leverer firmaer som Razer, Steelseries og Logitech varen, man skal bare være sikker på at keyboardet er med mekaniske "switches", og at musen er sigtet mod gamerpublikummet.

(Pssst. det kan også anbefales at bruge lidt penge på et par gode høretelefoner - så bliver spiloplevelsen lige 20 procent bedre)

Start med de klassiske spil

Ud af de tusindvis af spil der findes derude, hvor starter man så? Det kan være en rigtig god ide at prøve et par af klassikerne, fordi moderne spil typisk er bygget på grundsten udvundet fra de spil.

'Half Life 2' er 12 år gammelt, men stadig fremragende med en historiefortælling som stadig er spændende. Historien tager også førersædet i 'Firewatch', som både er sørgeligt, spændende, uhyggeligt og gribende på samme tid - et af årets bedste spil.

Er man mere til gammeldags hardcore action, anbefaler jeg at man dykker ned i Quake 2 og 3 spillene, hvis tempo er ekstrem højt og kræver al ens opmærksomhed og fokus for at vinde kampene.

Få hjælp og underholdning på Youtube

Youtube flyder over med personligheder der elsker at spille, og dele deres oplevelser med andre. Nogle af de bedste og sjoveste kanaler kommer fra bl.a. Markiplier, der bare virker som et enormt rart menneske og har en utrolig behagelig stemme.

PewDiePie er Youtubes største personlighed, og det er fordi han formår at oversætte sin kærlighed til spil til rendyrket underholdning - han kan være ret anstrengende men bestemt værd at se.

Game Grumps laver comedy ud af deres videoer og flere af dem er animeret. Det er underholdning af højeste kaliber, og jeg kan især anbefalede videoer hvor de spiller Super Mario Maker, som altid er utrolig sjove.

Glæd dig til sommerens nye spil

Der er et hav af spil på vej, og 2016 ser ud til at blive et fremragende år for gamers. F.eks. ser 'The Division' ud til at blive et af årets flotteste oplevelser, hvor man får chancen for at lege "røver og soldater" i en virkelighedstro udgave af New York.

Microsoft har desuden lige meddelt at deres spil 'Quantum Break' ikke kun udkommer til Xbox, men også til PC, hvilket er fremragende nyheder for dem som ikke er interesseret i en stor sort konsol under fjernsynet. Parallelt med spillet kommer der også en TV-serie som zig-zagger medspillets handling - det er ikke et nyt koncept, men det ser spændende ud.

Som et sidste foreslag ;bør man lige tage et kig på spillet 'Cuphead', hvor udviklerne har draget inspiration fra bl.a. gamle 'TexAvery'-tegnefilm og skabt et univers som rent ud sagt ser fremragende ud, med et klassisk platform gameplay.

Troels Møller

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve