6 numre der understreger Beatles-producers magiske musikalitet

Ingen har overgået George Martins i at lave hits. Beatles-kender peger på seks pletskud fra verdens største producer

Beatles gik hen og blevet et af de mest betydningsfulde rockbands nogensinde - hvilket George Martin kan tage en stor delen af æren for (Foto: Getty Images) (Foto: Chris Ware)

Det er svært at nævne John, Paul, Ringo og George uden at nævne endnu en George. I dag døde produceren George Martin i alder af 90 år, og derfor anbefaler vi et lille udsnit af den musikalske arv, der cementerede George Martins status som 'Den Femte Beatle'.

Strygere fremfor guitarer. Uptempo fremfor ballade. Den legendariske producers fingeraftryk er over hele det monstrøse klassikerkatalog, som verdens største rockband har efterladt sig. Hans rekord i flest førstepladser på den amerikanske Billboard Hot 100-liste, 30, har ingen anden producer slået.

Til at fremhæve en række numre, som George Martin uddødeliggjorde, så har vi bedt Per Wium, der er forfatter og foredragsholder med speciale i Beatles, om at guide os på vej. Det er selvfølgelig et lille udsnit af en gigantisk sangskat, men et godt sted at starte, så skru op!

Please Please Me

Selvom sangen måske ikke er favoritten for Beatles-elskeren, så sparkede den virkelig The Fab Four ud over hitlisterne i 1963:

- Det er tidligt Beatles-sang fra John Lennon. George Martin foreslog, at den langsomme sang blev i up-tempo. Den blev deres første hit, fortæller Per Wium.

The Beatles - Please Please Me

Yesterday

Breakupballaden fra 1965 blev endnu mere højstemt og følelsespræget, da George Martin satte sine fingeraftryk. Per Wium:

- Gruppen havde vanskeligt ved at finde det helt rigtige arrangement til sangen. George Martin foreslog Paul McCartney - som havde skrevet sangen - at de traditionelle el-guitarer, bas og trommer blev afløst af en strygerkvartet.

The Beatles - Yesterday

Eleanor Rigby

McCartney improviserede på klaveret, og det kom der denne sang om et bryllup, hvor ensomme skæbner bindes sammen i '66:

- McCartney havde nu fået blod på tanden, og denne gang var det ham, der bad Martin om at lave et stryger-arrangement. Denne gang for dobbelt-strygekvartet, fortæller Per Wium.

The Beatles - Eleanor Rigby

Penny Lane

McCartney havde set en udsendelse på TV, hvor et barok-orkester spillede musik af J. S. Bach. Her var der en solo for piccolo-trompet, fortæller Per Wium om fødslen af klassikeren:

- McCartney blev dybt fascineret af lyden. Næste dag i studiet bad han Martin om at komponere en solo for piccolo-trompet og ringe til en af de førende trompetister i London.

The Beatles - Penny Lane

Strawberry Fields Forever

1967-nummeret var en medvirkende faktor til, at Beach Boys' drivkraft, Brian Wilson, gav op på deres 'Smile'-projekt, fordi han følte sig slået. Selv i dag er det et psykedelisk hovedværk, hvilket ikke mindst skyldes George Martins produktion, fortæller Per

- Det er John Lennons sang. Der var to forskellige indspilninger af den, der var ret forskellige. Lennon kunne lide starten af den ene og slutningen af den anden.

- Han bad derfor Martin om at klippe disse sammen. Her tryllede Martin og hans teknikere.

The Beatles - Strawberry Fields Forever

Being for the Benefit of Mr. Kite

Sgt. Peppers-pladen fra '67 er et kaleidoskopisk mesterværk af genrer. Et af numrene i den mere bizarre ende blev inspireret af ordlyden på en 1800-tals-cirkusplakat, Lennon faldt over:

- Martin var troldmand i studiet. Og han havde ideer til den kakafoni af lyde og effekter, der er en vigtig del af denne sang.

The Beatles - Being For The Benefit Of Mr. Kite

Per Wium

  • har lyttet til Beatles, siden han stødte på dem som 10-årig i 1964.
  • har holdt over 500 foredrag om gruppen og skrevet bogen 'Beatles for alle'.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve