Danmarks verdensmand fylder 80: Jørgen Leth kogt ned til 5 citater

Filmskaber, ordekvilibrist - og provokatør. Jørgen Leth har gennem sit 80 år lange liv sørget for at ruske op i danskerne. Og vi elsker ham for det.

Han er nok Danmarks største levemand.

Han har trukket et imponerende spor af både forargelse og forgudelse efter sig igennem sin lange karriere.

Han er særligt kendt som filmskaber, sin tjans som Tour de France-kommentar - og for den skandaleomspundne selvbiografi 'Det uperfekte menneske', hvori han beskriver sit forhold til kokkens unge datter.

Og i dag fylder Jørgen Leth 80 år.

Jørgen Leth er blevet et ikon i dansk kultur, hvis fantasifulde omgang med ord har skabt stor folkelig gennemslagskraft.

Faktisk er hans brug af ord så fascinerende, synes nogen, at han blandt andet har fået sin egen brevkasse på Radio24syv, hvor han svarer på alt mellem himmel og jord: Har du nogensinde været i Ishøj, hvordan er man en gentleman, hvad synes du om prins Henrik?

De bedste spørgsmål og svar kan læses i bogen 'Spørge Jørgen', som er lavet i samarbejde mellem Jørgen Leth og journalist Anders Houmøller Thomsen.

Vi har bedt Anders Houmøller Thomsen om at håndplukke de bedste citater i dagens anledning.

Tillykke med dagen, Jørgen.

Provokatøren

Jørgen Leth sætter for alvor sindene i kog i Danmark i 2005. Han udgiver sin selvbiografi ' Det uperfekte menneske', hvori han beskriver sit seksuelle forhold til sin koks 17-årige (og dermed mindreårige) datter. Det anses mildest talt som en provokation i den danske presse.

Sprogkrigeren

Digte, biografier og spoken word. Jørgen Leth er om noget kendt for sit nærmest akrobatiske kærlighedsforhold til sproget.

Kvindebedåren

Jørgen og damerne. Damerne og Jørgen.

Cykelpoeten

Det er jobbet som Tour de France-kommentator på TV2, der har gjort Jørgen Leth, der ellers oprindeligt er en avantgarde filmkunstner og forfatter, til et populært allemandseje.

Mennesket

Når man fylder 80 år, må slutningen være mere håndgribelig end begyndelsen. Skulle man tro. Men ikke for Jørgen Leth:

Bøgerne 'Spørge Jørgen' og 'Spørge Jørgen 2' (som udkommer til oktober 2017) er baseret på radioprogrammet 'Spørge Jørgen ', hvor Jørgen Leth besvarer lytternes spørgsmål. Programmet kan hentes som podcast på Radio24syv.

80 år med Jørgen Leth

  • Født 14. juni 1937 i Aarhus.
  • Journalist, forfatter, digter, filmskaber, kommentator, levemand (listen fortsætter).
  • Bosat i Haiti siden 1991.
  • I 1963 laver han sin første kortfilm, 'Stopforbud'. Har siden lavet bl.a. dokumentaren 'Stjernerne og vandbærerne' (1974), 'Det perfekte menneske' (1968) og '66 scener fra Amerika' (1982) hvor bl.a. popkunstneren Andy Warhol medvirker.
  • I 2003 udkommer 'De fem benspænd', som er et filmisk eksperiment begået af Jørgen Leth og Lars von Trier.
  • I 2005 udgives selvbiografien 'Det Uperfekte Menneske', der skaber forargelse grundet beskrivelser af et seksuelt forhold til en mindreårig.
  • Siden 1990 Tour de France-kommentator for TV2 Sporten, men blev opsagt i 2005 på grund af skandalen om hans seksuelle forhold til sin koks 17-årige datter. Blev genansat i 2008.
  • I 2008 udkommer første album med 'Vi Sidder Bare her...', en spoken word-gruppe med musikerne Frithjof Toksvig og Mikael Simpson.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve