Er du træt af haren? Her er 5 glemte traditioner du kan forny påsken med

Glem snaps og de gule servietter. Her er fem traditioner, der kan give din påske et friskt pift historie.

Påske kan lige pludselig gå hen og blive synonym med at trille æg ned ad et bord, spise masser af grøntsager eller give en gang påskeris, for eksempel?

Det er påske, og tid til at skifte den rød-hvide juledug ud med den i gul og grøn. Det er også nu, du må udpege alle de børn, der har sendt dig gækkebreve - og afkræve dem et hare-æg hver.

Bagefter kan du male et æg med vandfarver. Og tja, bum ... Hvad skal man så? Det er som om, at påsketraditioner slipper op der.

Derfor har vi kimet Rigsarkivet ned, til vi fik lov at tale med folkemindeforsker Charlotte S. H. Jensen. Hun ved en hel masse om påske, og har beredvilligt stillet fem forslag til gode gamle skikke, man godt kunne spiffe påsken lidt op med i 2016:

Heksene kommer - ryd op!

- I bondesamfundet mente man, at hekse var særligt aktive på Skærtorsdag. Aftenen før samledes de med store flokke af skader for at drage afsted til heksemøde, fx på Bloksbjerg, Troms Kirke eller lignende. Heksene kunne finde på at ride afsted på fx grisler og rager, der ikke var sat på plads, siger Charlotte S.H. Jensen.

- Og dét med en gevaldig udendørs oprydningstur onsdag før Skærtorsdag kunne måske være noget, der kunne tages op igen? Også selvom vi ikke tænker os, at hekse vil flyve afsted på kvas, løbehjul eller trehjulede cykler.

Ni slags kål - eller græs - skærtorsdag

- Hvis man ikke spiste ni slags kål – eller bare ni slags grønt – Skærtorsdag, kunne man blive ramt af forskellige dårligdomme; ondt i hovedet, ryggen og maven. Den gang kunne det være svært at finde de ni slags grønt, og optegnelser nævner da også, at der røg en tot græs eller lignende med for at nå op på ni ting.

- I dag er det ikke så vanskeligt at få fat i grønt – så måske var en superlækker vegetarret med 9 slags grønne grøntsager noget at sætte på Skærtorsdags middagsbord, foreslår Charlotte S.H. Jensen.

Giv en gang påskeris som tak for sidst

- Der findes flere varianter af fænomenet ”langfredagsris". Dels at man kunne benytte lejligheden til at ”betale de ris tilbage”, som mere morgenduelige måske havde givet til fastelavn. Men det vides også, at hofpræsten Anders Sørensen Vedel i 1500-tallet slog sine børn med ris for, at de skulle føle smerte og mindes Jesu lidelser, siger Charlotte S.H. Jensen.

I Danmark har det været helt forbudt at slå sine børn siden 1997. Så du må være lidt mere kreativ:

- En moderne leg med den ”fastelavnsagtige” ristradition kunne være at pynte ”påskeris” med påskegodter og påskeklip - eller med farvede fjer, sådan som det er blevet en moderne tradition i fx Sverige.

Æd æbler mod ondt i ryggen

- Nogle ældre optegnelser fortæller, at man skulle spise et æble på fastende hjerte påskemorgen. Det ville modvirke, at man fik rygsmerter i det kommende år, siger Charlotte S.H. Jensen og foreslår en række måder, æblerne kan bringes ind i det moderne køkken på:

- Måske kunne ”æblebrunch” blive et nutidigt take på Påskemorgens-æblet? Nybagte æblefisk, friske æbler i lækker kold skyr, lunt brød med æblesmør, iskold æblejuice – eller pandekager med æblemos?

Pik og tril et æg

- Æggelege findes stadig , men var noget mere udbredte tidligere. Man kunne fx trille hårdkogte æg ned ad en bakke og spise dem bagefter eller ”pikke” æg mod hinanden, siger Charlotte S.H. Jensen.

Inden du, kære læser, får gode ideer, må vi hellere fastslå, at det altså bare er en leg, hvor man banker den spidse ende af sit eget æg imod en modstanders ...

- En moderne variant kunne være en æggekonkurrence med regler for trilningen. Fx at man kan vinde en præmie ved at trille længst, få de æg man rammer – eller hvad man nu beslutter sig for, siger Charlotte S.H. Jensen og foreslår, at man inden døre kan trille ved at rulle æggene ned ad et skråtstillet bord, strygebræt eller lignende.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve