Tværfløjten ligger trygt i hånden hos Isabella Østenby. Tommelfingrene støtter op om fløjten, imens de andre fingre bevæger sig legende og let hen over fløjtens mange klapper. Læberne er vinklet, så hun opnår den bedst mulige klang, når luften fyger ned i mundstykket og ud af fløjten.

Isabella spiller smukt. Hun er musikalsk. Hun kan spille svære, hurtige noder. Hun kan frasere musikken, så man får lyst til at lytte efter.

I hvert fald når hun står derhjemme og øver.

- Men det er faktisk fysisk umuligt for mig at spille, som jeg gerne vil, når der er nogen, der lytter. Det er virkeligt frustrerende.

Isabella Østenby er i gang med sidste år af sin kandidatuddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Og så lider hun af svær sceneskræk.

Hør hele udsendelsen

Du kan høre hele Isabella Østenbys historie i Feature på P1 her.

- Det føles som om, jeg ikke kan kontrollere min egen krop. Det kribler og krabler inde i min mave, og min vejrtrækning bliver hakket. Min mave og mine ben føles gelé-agtige, fortæller hun i en Feature på P1.

Skubbet op på scenen

Som syvårig startede Isabella Østenby med at spille blokfløjte. Et års tid senere rykkede hun over på tværfløjten.

Hun blev hurtigt god og blev tidligt udvalgt til talentudvikling på musikskolen.

- Jeg kan huske, jeg spurgte min mor, om man ikke kunne arbejde med musik. Så fortalte hun mig, at man kunne gå på konservatoriet. Lige siden var det det, jeg gik efter.

Men på trods af talentudvikling og skulderklap har Isabella helt fra begyndelsen haft svært ved at styre nerverne.

Jeg føler ikke, der er plads til sådan nogen som mig, der lider af sceneskræk, fordi der altid er nogen, der kan erstatte mig.

Isabella østenby, konservatoriestuderende

Hun ryster i hele kroppen, når hun skal spille foran andre. Nogle gange er nerverne så slemme, at hendes musiklærer må skubbe hende op på scenen.

Somme tider går hun i stå midt i musikken, andre gange klarer hun sig igennem sin optræden uden afbrydelser.

Men hun spiller aldrig lige så godt på scenen, som hun gør i øvelokalet.

- Når jeg står i øvelokalet, føler jeg, at det kører rigtigt godt. Det er dér, jeg føler, at jeg virkelig elsker musikken. At det er musikken, jeg vil. Men når der så er nogen, der kigger på mig, eller skal lytte til mig, så forsvinder det lidt, fortæller Isabella.

Isabella Østenby har både prøvet hypnose, psykologsamtaler og betablokkere for at slippe af med nervøsiteten.

Ikke altid plads til sådan nogle som mig

Hos professionelle musikere er det at spille foran et publikum selve nøglen til deres levebrød.

For nogle er det ikke noget stort problem - der er nerverne bare en positiv ting, der skærper deres koncentration og giver dem en helt tilpas mængde adrenalin i kroppen.

Men hos dem, der er ramt af nerver ligesom Isabella, truer nervøsiteten nogle gange med at knuse den store drøm om at leve som musiker.

- Jeg føler ikke, der er plads til sådan nogen som mig, der lider af sceneskræk, fordi der altid er nogen, der kan erstatte mig. Der er altid nogen, der vil kunne spille og ikke have sceneskræk, siger hun.

Også blandt hendes medstuderende på konservatoriet har Isabella svært ved at tackle nervøsiteten.

- Nogle gange ved jeg heller ikke helt, om jeg skal fortælle dem, jeg spiller sammen med, at jeg lider af nervøsitet. Hvis jeg siger højt, at jeg er nervøs, hvem skulle så gide spille med mig?

Inger Murray er psykolog og underviser musikere og studerende i mentaltræning, blandt andet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun oplever, at mange professionelle musikere i perioder eller permanent lider af sceneskræk.

- Mange tør ikke tale om problemerne, fordi de er bange for de andres reaktion. Men det er trods alt blevet mere almindeligt at sætte ord på sin sceneskræk, siger Inger Murray.

Coaches og betablokkere

Listen over ting, Isabella har gjort for at slippe af med sin nervøsitet, er lang.

Hun er blevet hypnotiseret. Hun er blevet coachet ved tre forskellige coaches. Hun har været til adskillige psykologsamtaler, og hendes bachelorprojekt på konservatoriet handlede om at lære at tøjle nervøsiteten. Enkelte gange har hun også forsøgt sig med betablokkere.

Men ingen af delene har formået at fjerne Isabellas nervøsitet, når først musikken spiller og pulsen stiger.

- Det har hjulpet mig rigtigt meget, inden jeg går på scenen.- Men når jeg så først står der på scenen, og folk kigger på mig, så glemmer jeg alt, hvad coachene og psykologerne har fortalt mig.

Psykolog Inger Murray har i sit abejde med præstationsangst kun oplevet to musikere, hvor sceneskrækken ikke kunne mindskes betragteligt. Men det kan være et større arbejde at flytte fastlåste tankemønstre.

- En af de store årsager til sceneskræk er den indre monolog. Mange oplever, når de bliver nervøse, at de taler til sig selv på en meget negativ måde. Man taler sig selv ned. Det, man fokuserer på, er altid det, der vokser, og til sidst tør man ikke stole på, at man kan præstere noget på en scene, fortæller Inger Murray.

Jeg kan fortolke musikken

Det kan måske være svært at forstå, hvad der får én til at jagte en karriere som professionel musiker, når man samtidig udsætter sig selv for så meget bekymring, ondt i maven og gelé-ben.

Men for Isabella er der ikke noget alternativ til karrieren som professionel musiker.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skulle lave i stedet for. Jeg elsker at spille musik - det er mit liv. De gange, hvor jeg har tænkt over, om jeg skulle droppe musikken, har jeg været helt nede og har slet ikke kunnet fungere, fortæller Isabella med en stædighed i stemmen, der sætter en stor, tyk streg under det faktum, at musikken er det eneste, hun vil.

- Jeg tror på, at jeg nok skal komme over det. Jeg håber på det og kæmper for det. Jeg vil så gerne dele det, jeg har, med andre mennesker. For jeg tror, jeg kan give musikken noget specielt. Jeg kan fortolke den på min helt egen måde.

Psykolog Inger Murrays redskaber mod sceneskræk:

  1. Lære at styre dine tanker, så de arbejder for og ikke imod dig
  2. Lær at styre dit åndedræt på en stressreducerende måde
  3. Visualiser, hvordan din optræden skal foregå
  4. Lær gerne nogle afspændingsteknikker
  5. Fjern følelserne fra tidligere dårlige præstationer, så de ikke dukker op igen, hver gang du står på en scene