Vild med skøre monstre? Så må du ikke snyde dig selv for disse 5 film

Den aktuelle og prisvindende Hollywood-instruktør Guillermo del Toro er enormt dygtig til at lave film, der strutter af fantasi og farver.

Guillermo del Toros Oscar-vindende 'Pans Labyrint' fra 2007 er en eventyrlig film, der dog ikke henvender sig til børn. (© Camera Film)

I weekenden vandt den mexicanske instruktør Guillermo del Toro førsteprisen ved filmfestivalen i Venedig for sin nye film, ’The Shape of Water’.

Det var en populær vinder, især fordi del Toro er en af de hollywoodfilmfolk, der stædigt insisterer på, at biograffilm i 3D’s tidsalder ikke bare skal ose af megadyr lækkerhed, men også have noget på hjerte.

’The Shape of Water’ er således en monsterfilm, men ikke en normal en af slagsen. Det er også en kærlighedshistorie og en fortælling om at være andenrangsvæsen, hvadenten det er stum rengøringskone eller monster, sort eller homoseksuel i 1960’ernes USA.

Per Juul Carlsen

Filmtossen Per Juul Carlsen er vært for Filmselskabet på DR K og Filmland Podcast samt anmelder på P1 Eftermiddag.

Han er ikke meget for at tale om yndlingsfilm, men vil gerne vedgå, at hans liv blev formet af Monty Python, David Lynch, ’Rumrejsen år 2001’, ’Blade Runner’, talrige tegneserier og en helt igennem fortræffelig barndom i Randers.

I det hele taget er Guillermo del Toro beundret for sin vildtvoksende fantasi, som han hele tiden slås for at få lov til at slippe løs på den amerikanske filmindustris store budgetter. Her giver Per Juul Carlsen, filmkritiker på P1 Eftermiddag, Filmselskabet på DR K og Filmland Podcast, sit bud på de 5 bedste del Toro-film

Cronos

Set i bagklogskabens bakspejl fungerer del Toros debut fra 1993 nærmest som en fanfare for hans karriere. Det er en ambitiøs fortælling om en antikvitetshandler, der tilfældigvis finder et 500 år gammelt mekanisk insekt med evne til at give evigt liv. Det er naturligvis ikke så dejligt som det lyder, og ’Cronos’ har de klassiske del Toro-træk: et alvorligt, filosofisk emne, der bliver foldet ud med alt, hvad den kan trække af fantasifulde og farverige elementer.

Placering på del Toro-skalaen: Lige over midten. Meget personlig film, men også lidt hysterisk og overbroderet.

The Devil’s Backbone

Ovenpå gyserfilmen ’Mimic’, produceret af danske Ole Bornedal, rejste del Toro til Spanien og skabte den første af to film om Den spanske Borgerkrig. ’The Devil’s Backbone’ er en gyser om et pænt sagt stemningsfyldt børnehjem i ødemarken i Spanien i 1939. Midt på gårdspladsen står en udetoneret bombe, i kælderen gemmer forstanderne en formue, der skal hjælpe republikanerne til sejr over General Francos fascister, og så er der ikke mindst et barnespøgelse på spil.

Placering på Del Toro-skalaen: Næsten i top. Igen en speciel og særlig gotisk gyser, der ikke fungerer som gys plejer.

Pans Labyrinth

Så fik del Toro sit internationale gennembrud med en fortælling, der kombinerer fantasifulde væsner med en barsk beretning om Francos fascistiske styre i Spanien i 1944. Hovedpersonen er Ofelia, en 11-årig pige, der kommunikerer med overnaturlige væsener, altimens hun får en ny stedfar, en officer i Francos hær.

’Pan’s labyrint’ er en eventyrfilm men af en betydeligt mørkere slags end ’Ringenes herre’, ’Harry Potter’ og så videre.

Placering på del Toro-skalaen: Helt i top. Sådan en film, hvor fantasien slippes løs i et voksent univers bliver der ikke skabt mange af. ’Pan’s Labyrint’ er en helt særlig oplevelse.

Hellboy 1 + 2

’Hellboy’-filmene er del Toros bud på superheltefilm, og dermed ikke typiske superheltefilm. De bygger på Mike Mignolas tegneserier om den rødhudede dæmon, Hellboy, der hidkaldes fra en anden dimension af nazister under 2. verdenskrig. Heldigvis ender Hellboy i hænderne på amerikanske soldater, der giver ham en solid opdragelse og indlemmer ham i en af USA’s mange hemmelige tjenester.

I del Toros version er Hellboy mildt sagt en vrangvillig superhelt, der ruger over sin besynderlige skæbne, mens han færdes blandt alskens paranormale væsener.

Placering på del Toro-skalaen: Et sted mellem midte og top. Del Toro har ikke plads til rigtig at folde sig ud i et typisk superhelteunivers.

The Shape of Water

Pludselig er del Toro tilbage i topform med en film, hvor han tilsyneladende har fået helt frie hænder.

’The Shape of Water’ ligner en typisk monsterfilm, men intet er som det plejer. Monstret lytter sørme til gammel jazz på vinylplader. Og så har det sex. Og den stumme rengøringskone, der tager sig af monstret, folder sig pludselig ud som i en gammel musical. Og Michael Shannon, Octavia Spencer og Richard Jenkins har alle tre en stor birolle af den slags, man aldrig glemmer. Og det hele er filmet med en stor sans for detaljen af den danske fotograf Dan Laustsen.

Placering på del Toro-skalaen: Helt i top. Alt svinger og vibrerer i en herlig hyldest til filmhistorien, til monstre og til den sære, uudgrundelige kærlighed.

'The Shape of Water' har dansk biografpremiere til februar næste år.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve