Grøn tænketank anmelder ’Bedrag’: Realistisk men med enkelte svipsere

Klimasagen er ’big business’ i dramaserien ’Bedrag’. Sådan er det også i virkeligheden, skriver aftenens gæsteanmelder.

Nikolaj Lie Kaas og Natalie Madueño (Foto: Christian Geisnæs © Type 1)

Så blev klimafronterne for alvor trukket op i femte afsnit af ’Bedrag’

Mødet mellem chefjuristen Claudia fra det store Energreen og journalisten Mia fra den lille avis Finanstidende var en af afsnittets absolutte nøglescener.

Mikael Bellers Madsen

Mikael Bellers Madsen er projektleder i den grønne tænketank CONCITO.

CONCITO har som formål at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Han er uddannet Cand.Scient.Soc (Geografi/Afrika Områdestudier) i 1996

Claudia vil så gerne forklare Mia, at vejen til en bedre og mere klimavenlig verden måske nok er bumpet, men det er det hele værd, men Mia gennemskuer Claudia:

- Kig dig selv i spejlet, man kan da ikke være grøn i Chloésko og designertøj. (citeret efter hukommelsen, og i øvrigt min teenagedatters yndlingsscene – Chloésko koster ifølge hende mellem 5.000 og 6.000 kroner).

Samme pointe antydes også i åbningsscenen, hvor Mia konfronteres af en informant, der kan fortælle hemmeligheder om Energreen.Det foregår i en uhyggelig mørk kælder. En klar reference til Watergate-skandalens ”Deep Throat”, men denne gang, hvilket sikkert er bevidst, sker det ikke i en bilkælder, men i en cykelkælder – det er grønnere, mere idealistisk og mere dansk.

Øget kompleksitet

Men modsætningen mellem den rå kapitalisme og den cyklende idealisme er måske nok lige lidt for skarpvinklet.

Den grønne omstilling er ikke noget, der længere er forlagt til kælderlokaler på ydre Nørrebro

Mikael Bellers Madsen

Den grønne omstilling er ikke noget, der længere er forlagt til kælderlokaler på ydre Nørrebro, eller forbeholdt arbejdsløse akademikere med hjertet til venstre. Og godt for det, for så nåede vi ikke så langt.

Klimasagen og den grønne omstilling er blevet til en kompleks samfundsmæssig prioritet, hvor politikere, forskningseksperter og toperhvervsfolk indgår i komplekse netværk. Og den er blevet big business.

Natalie Madueño og Simon Sears (Foto: Christian Geisnæs © Type 1)

Få af disse aktører bor på ydre Nørrebro. Det viser serien os igen i dette femte afsnit med billeder fra Claudias designerhjem på Esplanaden og tidligere i serien med scener fra dyre hoteller i Mellemøsten.

Denne udvikling kan man begræde eller acceptere. Og herunder er nogle tal, der kan illustrere størrelsesordenen på den grønne omstilling i den virkelig verden:

  • Goldman Sachs sætter mål om at investere $150 milliarder i grøn energi.
  • Norge, Tyskland og England lancerer en $5 milliarder stor skovfond.
  • Bill Gates lancerer Breakthrough Energy Coalition, igen på flere milliarder.

Hertil kommer, at regeringer, byer og virksomheder vil investere massivt i klimatiltag i egne lande, ligesom der vil blive overført store summer til nye energiløsninger og klimatilpasning i udviklingslande.

Vil alle løfter og planer så blive indfriet? Næppe.

Vil der blive svindlet med nogle af disse midler? Sikkert.

’Bedrag’ er helt realistisk, når den viser, at informationer om igangsættelse eller fjernelse af tilskudsordninger til energi kan blive udvekslet i uhellige alliancer mellem embedsværk, politikere og erhvervsliv.

"Det understreger en vigtig pointe om, at verden ikke bliver mindre korrupt, fordi vi bevæger os fra sort til grøn energi."

Mikael Bellers Madsen

Og det understreger en vigtig pointe om, at verden ikke bliver mindre korrupt, fordi vi bevæger os fra sort til grøn energi.

Men det er da alligevel positivt, at store pengestrømme nu bevæger sig i en anden retning end den fossile, og vi skal da rose de virksomheder, der ærligt mener, at grøn er det nye sort og handler på det.

Store penge kræver stor professionalisme

Men denne store omstilling gør uvægerligt beslutningsprocesser mere komplekse, rykker dem fra kældre ind i bestyrelseslokaler og regeringskontorer og stiller nye krav til den grønne aktørs professionalisme (og garderobe).

Men betyder det, at der så ikke længere er plads til typer som Mia?

Bestemt ikke, for Mia er jo også professionel, og vi har brug for mange flere af hendes slags, der nu bare skal gå de store grønne efter i sømmene i stedet for de store sorte.

”Follow the money”, som de siger i filmen om Watergate 'Alle Præsidentens Mænd'.

Små hjertesuk

Og så lige, i mine øjne, et par skønhedsfejl:

Er det realistisk, at rockere ved højlys dag kommer kørende i kortege i stor iøjefaldende bil flankeret af motorcykler, når de mødes hemmeligt for at modtage sorte penge?

Næppe. Men helt sikkert en flot scene.

Claes Ljungmark (Foto: Christian Geisnæs © Type 1)

Eller er det sandsynligt, at den ellers så kølige svenske fixer, vil køre Mia ned, når nu politiet er på sporet og de i øvrigt ved, at Mia netop forfølger denne sag, og oven i købet kører hende ned med Claudia som vidne?

Uanset hvad mener jeg, at femte afsnit af ’Bedrag’ slår fast, at serien er bragende god underholdning om grådighed over for idealisme og integritet med klima og miljø som bagtæppe.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve