Bestsellerforfatter fra USA: Meget lidt har ændret sig siden slavetiden

I ’Den underjordiske jernbane’ beskriver forfatter Colson Whitehead de racistiske kræfter, som herskede i slavetidens USA. Men emnet er desværre stadig aktuelt, siger forfatteren, som for nylig var i Danmark.

Colson Whitehead har opnået stor anerkendelse i både USA og internationalt med romanen 'Den underjordiske jernbane'. (© Politikens Forlag)

Romanen ’Den underjordiske jernbane’ er læst og fremhævet af prominente navne som Barack Obama og Oprah Winfrey og har vundet flere prestigefyldte priser. Herhjemme ligger den på boghandlernes og bibliotekernes bestsellerlister.

Den amerikanske Forfatter Colson Whiteheads populære roman, som udkom i USA sidste år, handler om 16-årige Coras flugt fra tilværelsen som markslave i Sydstaternes USA i 1800-tallet.

I beskrivelser og anmeldelser af romanen trækkes der ofte tråde til nutidens USA og sammenstød mellem afroamerikanere og hvide nationalister, de såkaldte ’white supremacists’. Senest gik det voldsomt for sig i byen Charlottesville i delstaten Virginia, da en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee skulle fjernes.

- Jeg tænkte ikke specifikt på det nutidige USA, da jeg skrev bogen – men der er et vist overlap, fordi meget lidt har ændret sig, siger Colson Whitehead, da DR møder ham på litteraturfestivalen Louisiana Literature nord for København i slutningen af august.

Om Colson Whitehead

COLSON WHITEHEAD (f. 1969 i New York City). Har studeret på Harvard University og arbejdede efterfølgende som avisskribent. Debuterede i 1999 med romanen 'The intuitionist'.

Han har udgivet i alt seks romaner samt en række essays og faglitteratur. Romanen 'Den underjordiske jernbane' ('The underground railroad', 2016) har blandt andet indbragt ham National Book Award og en Pullitzerpris. Derudover har han undervist på en lang række amerikanske universiteter.

- Vi havde en ’white supremacist’ præsident i 1850, hvor bogen foregår, og vi har en i dag. De racistiske og nationalistiske kræfter er stadig stærke, og derfor virker det som om, der er et overlap fra bogens handling til i dag, siger han og slår en sarkastisk, nærmest opgivende, latter op.

Colson Whitehead afviser, at romanen skal læses som en kommentar til de begivenheder, som har fået mediernes og offentlighedens opmærksomhed de seneste år.

- Da romanen kom ud, spurgte flere mig, om den var inspireret af 'Black Lives Matter'-bevægelsen, for det er manges indgangsvinkel til racespørgsmålet i USA. Det er den ikke, siger han og fortsætter:

- For nogle mennesker er det måske nyt, at vi har et problem med politivold i USA, men det er det ikke for mig som en sort mand. Så snart der sker et eller andet stort, begynder folk at tale om det, men så dør det lidt ud. Og så begynder det igen, når det næste drab finder sted. Det var ikke nyt for mig, men hvis du skriver om race i fortiden, så vil det uundgåeligt kaste lys over det, der sker nu.

En modningsproces

Romanens titel refererer til det netværk af mennesker, der på tværs af stater hjalp datidens bortløbne slaver med at flygte til fristaterne mod nord. I bogen er den metaforiske jernbane dog blevet til en fysisk jernbane.

Den idé udsprang af Colson Whiteheads forestilling som barn, da han første gang hørte om ’den underjordiske jernbane’ i historietimerne.

- Jeg fik ideen for sytten år siden, men jeg var ikke dygtig nok dengang til at skrive den. Derfor besluttede jeg mig for at vente til jeg følte, jeg var moden nok, siger han og fortæller, at det at blive far blandt andet var med til at give ham den nødvendige modenhed.

- At gå til det historiske materiale som en voksen mand med børn har givet mig større empati, så jeg bedre kan sætte mig ind, hvordan det må være at opleve sit barn få tæsk eller blive solgt. I takt med at du bliver ældre, får du større forståelse for verden.

For Colson Whitehead var det at skrive romanen også en modningsproces i sig selv, som gav ham en anden indsigt i og forståelse for slaveriets brutalitet, fortæller han.

En samtale mellem historiske øjeblikke

I ’Den underjordiske jernbane’ blander Colson Whitehead realistiske beskrivelser med magisk realisme, såkaldt ’fantastiske elementer’, som han forklarer gav ham mulighed for at skabe ’en samtale mellem forskellige historiske øjeblikke’ i romanen.

- Jeg skifter meget mellem forskellige genrer, fordi jeg godt kan lide den udfordring, der ligger i at fortælle historier på nye måder, siger Colson Whitehead, som blandt andet har skrevet sci-fi romaner, gyserhistorier, socialrealistiske fortællinger og en bog om poker.

Kender du DR Læseklubberne?

Elsker du at læse? Så er DR Læseklubberne måske noget for dig.

Her får du interviews med forfattere, anbefalinger til god litteratur og meget andet.

Du kan læse mere om læseklubberne her og tilmelde dig nyhedsbrevet her eller læse mere på dr.dk/bøger.


I sine tre forrige romaner har han haft en mandlig hovedperson, men til ’Den underjordiske jernbane’ var han tidligt bevidst om, at det skulle være en kvinde i stedet.

- Jeg valgte jeg en kvindelig hovedperson, fordi hendes virkelighed ville være en helt anden end en mandlig slaves, især fordi hun ville være tvunget til at føde børn og være offer for slaveejerens seksuelle appetit.

Undertrykkeren og den undertrykte

Romanens store succes har givet Colson Whitehead et internationalt gennembrud som forfatter, og det har blandt andet givet ham mulighed for at turnere i Europa, hvor han har oplevet, at dens tema også er rammer noget.

- Dynamikken og magtforholdet mellem undertrykkeren og den undertrykte har været et gennemgående tema op gennem historien. Jeg har opdaget, at andre lande tager den her historie og dens udgangspunkt til sig og angriber den ud fra deres egen historie, og det overvejede jeg slet ikke, da jeg skrev den, siger Colson Whitehead


Han fremhæver Polen og Frankrig som to lande, hvor han især har oplevet at læsere har kunnet identificeret deres lands historie med romanens.

Selvom han afviser, at ’Den underjordiske jernbane’ er et forsøg på at sige noget om aktuelle forhold i USA, så er Colson Whitehead dog påvirket af den racisme og polarisering, han oplever i sit hjemland.

- Før præsidentvalget planlagde jeg at skrive en kriminalroman, fordi jeg tænkte, at den ville fungere godt som modgift mod en historie om slaveri. Men efter valgte følte jeg i stedet, at jeg burde lave noget, som rent faktisk adresserer det, der sker, siger han og fortæller, at den omfattende bogturne og et treårigt barn derhjemme i New York endnu ikke har efterladt ham meget tid til at skrive.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve