To danskere fik nobelpris for 100 år siden - den ene har vi fuldstændig glemt

I 1917 delte to danske forfattere Nobelprisen i litteratur. Den ene er stadig anerkendt for sit forfatterskab, mens den anden er gået i glemmebogen.

De to nobelprisvindere, Henrik Pontoppidan (tv.) og Karl Adolph Gjellerup (th.).

I år er det præcis 100 år siden, at en dansker for første gang modtog Nobels Litteraturpris.

Faktisk var der hele to danske forfattere, der kunne lade sig hylde i 1917, nemlig Henrik Pontoppidan og Karl Adolph Gjellerup.

Hvis man i dag kender en af de to, er det sandsynligvis Henrik Pontoppidan, da han stadig hyldes som en af vores helt store forfattere, og flere af hans romaner udgives fortsat i nye oplag.

Henrik Pontoppidan ville være kendt i Danmark uanset Nobelprisen.

Flemming Behrendt, Pontoppidan-ekspert

Han er især kendt som repræsentant for den periode i dansk litteraturhistorie, vi kalder ’Det Moderne Gennembrud’, som er kendetegnet ved realistiske skildringer af fattigdom og klasseskel.

Pontoppidan-ekspert, journalist og forfatter Flemming Behrendt mener dog ikke, at Nobelprisen som sådan blev afgørende for Pontoppidans senere popularitet.

OM HENRIK PONTOPPIDAN

Født 24. juli 1857, død 21. august 1943.

Bedst kendt for sine tre store romaner ’Det forjættede Land’ (1898), ’Lykke-Per’ (1898-1904) og ’De Dødes Rige’ (1917).

Modtog Nobelprisen i litteratur for ’hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark.’

- Henrik Pontoppidan ville være kendt i Danmark uanset Nobelprisen. Jeg tillægger ikke Nobelprisen nogen betydning for hans overlevelse. Det er simpelthen, fordi han skriver knaldgodt, siger han.

Selvom Henrik Pontoppidans romaner ifølge Flemming Behrendt nok ville have overlevet til i dag, Nobelpris eller ej, så havde den medfølgende pengesum alligevel stor betydning for forfatterens liv.

Hør 'Skønlitteratur på P1' om nobelprisvinderne

'Skønlitteratur på P1' sender tre udsendelser, der handler om de to danske nobelprismodtagere - og om Jakob Knudsen, som var tæt på at vinde.

Lyt til udsendelsen fra 4. oktober med Sara Danius fra Svenska Akademien, der uddeler Nobels Litteraturpris.

Lyt til udsendelsen fra 11. oktober om Karl Adolph Gjellerup.

Den tredje udsendelse, som handler om Henrik Pontoppidan, sendes onsdag den 18. oktober.

- At få 70.000 kroner, som svarede til mere end ti gange Henrik Pontoppidans årsforbrug, var ikke så dårligt. Mest glæde havde Henrik Pontoppidan af, at han med pengene kunne give sin kone et så komfortabelt liv som muligt, for hun var meget syg, fra han fik Nobelprisen, til hun døde i 1928, siger Flemming Behrendt.

En parentes til Pontoppidan

Karl Adolph Gjellerup, som delte prisen med Henrik Pontoppidan, beviser til gengæld, at en prestigefyldt pris som Nobelprisen ikke er den direkte billet til evig berømmelse.

Sammenlignet med Pontoppidan leverer Gjellerup ikke samme litterære kvalitet, mener lektor Johan Rosdahl fra Frederiksberg Gymnasium.

- Litteraturhistorien har været enig om, at der ikke er noget at komme efter rent kunstnerisk hos Gjellerup. Hvis man ser på litteraturhistorien, siden han døde, må man konstatere, at han fylder ingenting. Han er en parentes til Henrik Pontoppidan.

OM KARL ADOLPH GJELLERUP

Født 2. juni 1857, død 11. oktober 1919.

Karl Adolph Gjellerup-kenderen Johan Rosdahl anbefaler romanerne ’Møllen’ (1896), ’Romulus’ (1883) og ’Minna’ (1889).

Modtog Nobelprisen i litteratur for ’sin digtekunst præget af idealistisk sigte.’

Forklaringen på Gjellerups manglende popularitet kan også have at gøre med forholdet til de danske læsere, som fra starten var anspændt på grund af hans tætte forhold til Tyskland.

- Han flytter til Tyskland og bliver nærmest en tysk forfatter - og han bor i Tyskland på det tidspunkt, hvor han modtager Nobelprisen som dansk forfatter. I nogle tilfælde skriver Gjellerup på tysk. Og det bliver han hånet for i 1917, da han får Nobelprisen, siger Johan Rosdahl, som uddyber:

- Der er nogle, som skriver, at Gjellerup sikkert har nogen til at hjælpe sig, når han skal skrive på dansk.

Den enes død…

Pontoppidan fik altså et langt bedre eftermæle end Gjellerup. Men dengang for 100 år siden, da Nobelkomiteen skulle finde en prismodtager, var det ikke Pontoppidan, men Gjellerup, som var førstevalg.

Det var faktisk en helt tredje forfatters død, som sikrede Pontoppidan prisen.

- Forfatteren Jakob Knudsen, som døde i januar 1917, var faktisk en kandidat, der var mere i sigtet til at vinde Nobelprisen end Henrik Pontoppidan, siger Pontoppidan-ekspert, Flemming Behrendt.

Han fortæller, at Jakob Knudsen var præst og at hans forfatterskab især kredsede om det religiøse. De fleste kender nok hans populære salme ’Se, nu stiger solen’.

- Så hvis Knudsen ikke var død, tror jeg, det var endt med, at han og Karl Gjellerup havde delt prisen, siger Flemming Behrendt.

Den foreløbige sidste danske forfatter til at modtage Nobels Litteraturpris var Johannes V. Jensen i 1944.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve