Harper Lee: Amerikansk litteraturs mystiske figur

PORTRÆT I 1960 kom bogen 'Dræb ikke en sangfugl' på gaden og skrev sig ind i amerikanernes bevidsthed. Fredag døde forfatteren bag, Harper Lee.

"Jeg ville anbefale enhver, som drømmer om en forfatter-karriere, at udvikle en tyk hud, før han udvikler sit talent," sagde Harper Lee i et interview med magasinet Writer's Digest i 1961. (Foto: Chip SOmodevilla © Scanpix)

Hun er én af de "vigtigste og mest mystiske figurer i amerikansk litterær historie", og hendes bog ændrede "USA til det bedre”.

Overstrømmende roser har det ikke skortet på, efter at den amerikanske forfatter Harper Lee døde fredag.

Selv præsident Barack Obama har hyldet forfatteren, som ”bare var en pige fra landet, der ville fortælle en historie”.

5 detaljer om Harper Lee

Harper Lee døde fredag d. 19 februar – 89 år gammel.

Hun blev verdenskendt som forfatter, da ”Dræb ikke en sangfugl” udkom i 1960 og satte fokus på racisme i retssystemet i USA.

Bogen er siden blevet solgt i mere end 40 millioner eksemplarer på verdensplan.

Efter udgivelsen af sin debutroman levede Harper Lee et tilbagetrukket liv.

Først 55 år senere udgav hun endnu en bog – Sæt en vagtpost fri – der beskrev helten fra den første bog i et andet og mindre flatterende lys.

- Hvad denne ene historie gjorde stærkere, end hundred taler kunne, var at ændre den måde, vi så hinanden på, og derefter måden vi så os selv på, skriver præsidenten på sin Facebook-profil.

Tog de sortes parti i en hvid verden

Bogen, der sendte Harper Lee på ikon-kurs, var ’To kill a Mockingbird’ – på dansk ’Dræb ikke en sangfugl’ – som blev udgivet i 1960.

Handlingen ses gennem pigen Scout, hvis far – Atticus Finch – er advokat og får til opgave at forsvare en sort mand, der er falsk anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde. Og netop racespørgsmålet har været en vigtig faktor i dens stjernestatus, fortæller Klaus Rothstein, der er vært på Skønlitteratur på P1.

Atticus Finch beviser nemlig den anklagede sorte mands uskyld, men alligevel bliver han dømt skyldig.

'Dræb ikke en sangfugl' foregår i en lille sydstatsby ved navn Maycomb. I filmatiseringen bliver Atticus Finch spillet af Gregory Peck, og dele af filmen blev indspillet i retssalen i byen Monroeville - tæt på Harper Lees barndomshjem. (Foto: The Washington Post © 2015 The Washington Post)

- Det er et plot, som både juridisk, moralsk og racemæssigt er helt vildt interessant og godt skruet sammen. Så både som roman og som et samtidspolitisk indlæg i debatten om forholdene mellem sorte og hvide i sydstaterne er”Dræb ikke en sangfugl” et legendarisk værk, forklarer Klaus Rothstein.

Så både som roman og som et samtidspolitisk indlæg i debatten om forholdene mellem sorte og hvide i sydstaterne, er”Dræb ikke en sangfugl” et legendarisk værk

Havde ikke mere på hjerte

Bogen strøg straks til toppen af bestseller-listerne i USA og indbragte året efter Harper Lee Pullitzer-prisen.

Det er svært at forestille sig en bedre begyndelse på en karriere. Men debuten skulle vise sig at være det sidste Harper Lee skrev.

- Hun sagde, at hun ikke havde mere at sige. At hun havde skrevet dén roman, som hun ville skrive, forklarer Klaus Rothstein.

- Så spørgsmålet er, om hun betragtede sig selv som forfatter, eller om hun bare betragtede sig selv som forfatteren til én roman. Ellers er det jo normalt, at forfattere udvikler et forfatterskab og holder skrivningen ved lige. Men hun vendte aldrig tilbage til skrivningen og har hele tiden bare selv sagt, at hun ikke havde mere på hjerte.

I det hele taget levede Harper Lee et tilbagetrukkent liv og gav sjældent interviews. Hun var kendt for sit kontante svar på interviewforespørgsler: ”Not just no, but hell no” – på dansk: Ikke bare nej, men nej for helvede - skriver New York Times.

Ridser i lakken

Ligesom debutromanen, der blev udgivet i 1960, blev Harper Lees bog nummer to 'Go set a Watchman' (på dansk 'Sæt en vagtpost ud') en kæmpe salgssucces. (Foto: Rob Stothard © 2015 Getty Images)

Først sidste år – 55 år efter debuten– var der endelig ”nyt” fra Harper Lee. Det bogudkast, hun skrev før ’Dræb ikke en sangfugl’, men som finder sted mange år efter retssagen, var nemlig fundet og klar til udgivelse.

... den smadrede også noget mere dyrebart: vores beundring for Atticus Finch.

Washington Posts nekrolog

- Større bliver sensationerne ikke i bøgernes verden, skrev Politikens Kim Skotte blandt andet som reaktion på nyheden.

I bogen ’Go set a Watchman’ – på dansk: Sæt en vagtpost ud - går karaktererne fra debutromanen igen. Men hvor advokat Atticus Finch før var et ikon for ligestilling og retfærdighed, er han nu noget nær det modsatte.

Han har deltaget i et møde med Ku Klux Klan og siger ting som: "Negrene hernede er stadig i deres barndom som et folk", beskriver New York Times i sin anmeldelse af bogen, da den udkom.

Og det forandrede billede af Atticus Finch hæfter avisen Washington Post sig også ved i dens nekrolog fra i går:

”Da ’Go set a Watchman’ endelig udkom på print sidste sommer, smadrede den hurtigt salgsrekorder. Men den smadrede også noget mere dyrebart: Vores beundring for Atticus Finch”.

I 2007 overrakte daværende præsident i USA, George Bush, medaljen 'Medal of Freedom' til Harper Lee. (Foto: Mandel NGAN © Scanpix)

Avisen hæfter sig ved, at Harper Lees søster og mangeårige rådgiver netop var død, og at forfatterinden selv led af eftervirkningerne af et slagtilfælde, da det blev besluttet at sende bogen på gaden.

At det mere har været kommercielle end publicistiske interesser, der har været afgørende, ville ikke komme bag på Klaus Rothstein.

- Det er en lidt atypisk og mystisk historie. Og det er rigtigt, at der er kommet nogle ridser i lakken med ’Sæt en vagtpost ud’, fordi den viser en anden side af Atticus Finch, end ham, som eksempelvis Obama hylder.

  • Blå bog: Harper Lee
  • Født 28. april 1926
  • Amerikansk forfatter
  • Udgav kun to bøger; 'To kill a Mockingbird' fra 1960 og 'Go set a Watchman' fra 2015.
  • Vandt den prestigefyldte Pullitzerpriser for debutromanen.
  • Harper Lee voksede op med den amerikanske forfatter Truman Capote, der især er kendt for bogen 'In Cold Blood' - på dansk: 'Med koldt blod'. En bog som Harper Lee både hjalp med researchen til og redigerede.
  • Døde fredag d. 19. februar 2016.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve