Historiker: Affære i Kongehuset kunne have sat en stopper for monarkiet

En affære i det danske kongehus i 1700-tallet kunne have fået store konsekvenser for det danske monarki og i værste fald have væltet det, fortæller historiker.

Kongens Livlæge Johann Friedrich Struensee skabte røre i det danske kongehus i 1700-tallet med sin politiske indflydelse og affære med dronningen. (Foto: NF © Scanpix)

Dronning Margrethe er populær blandt den danske befolkning. Der er folkesamling foran Amalienborg, når hun har fødselsdag og foran tv-skærmene, når hun holder sin nytårstale for hele nationen.

Men en affære i det danske kongehus i 1700-tallet kunne have ændret den danske kongerække, så Dronning Margrethe slet ikke havde siddet på tronen i dag.

I yderste konsekvens havde vi måske slet ikke haft noget monarki i dag, mener historiker og lektor ved Syddansk Universitet Michael Bregnsbo.

Charmerede dronningen

Han taler om kærlighedsaffæren mellem Kong Christian den 7.'s tyske livlæge, Johann Struensee, og dronning Caroline Mathilde. En romance, der skabte stor røre i Kongeriget Danmark i sidste halvdel af 1700-tallet.

August måneds bog

I år 2017 står DR Klassikerklubben i Danmarkshistoriens tegn.

August måneds bog er den svenske forfatter Per Olov Enquists anmelderroste bog ’Livlægens besøg’, der første gang blev publiceret i 1999

Bogen er blandt andet blevet kaldt den nok 'største Danmarksroman siden 'Kongens Fald''

Du kan diskutere månedens bog med andre læseheste på litteratursiden.dk og tilmelde dig DR Klassikerklubbens nyhedsbrev her.

Netop affæren mellem Struensee og Caroline Mathilde sætter den svenske forfatter Per Olov Enquist fokus på i sin anmelderroste historiske roman 'Livlægens besøg', der er august måneds bog i DR Klassikerklubben.

- Dronningens vigtigste opgave var at føde en arving til tronen og sikre kongemagten. Hvis der blev sået tvivl om, hvem der var faderen til en prins, kunne det true hele kongerigets stabilitet og have sat kongesønnens og hele monarkiets legitimitet i tvivl, fortæller Michael Bregnsbo.

Kong Christian den 7. og Caroline Mathilde fik sammen sønnen, der senere blev til Kong Frederik den 6. Til gengæld mener – og mente – man, at parrets datter, prinsesse Louise Augusta, i virkeligheden var datter af Strueense.

Det betyder med andre ord, at hvis Caroline Mathilde og Struensee havde fået en søn, så ville han altså have været den første i rækken til at arve tronen efter Frederik d. 6., der ikke efterlod sig nogen sønner.

- Det er en alvorlig sag, der i værste fald kunne have ført til borgerkrig og monarkiets fald, fortæller Michael Bregnsbo.

En blodig hævn

I det hele taget var den tyske livlæge ikke særlig populær blandt danskerne. Ikke nok med, at han åbenlyst havde en affære med kongens kone, så udnyttede han også sit tætte forhold til den svage og psykisk syge enevældige konge til selv at tage magten og indføre en række gennemgribende reformer.

Struensees kærlighedsforhold til dronningen stillede ham også stærkere i forhold til magten.

Affæren handlede om magten i Danmark og er ikke kun en pikant historie

Historiker Michael Bregnsbo

For ville man af med Struensee, så skulle man også være villig til at fjerne landets dronning, da hun naturligvis ikke ville tillade, at der skete noget med hendes elsker. Samtidig hverken ville eller kunne kongen selv fjerne Struensee, fortæller Michael Bregnsbo.

Derfor var man fra hoffets side – med den syge konges stedmor, enkedronning Juliane Marie i spidsen - nødt til at slå brutalt og nådesløst til.

Det betød, at Struensee blev henrettet, mens kongen og dronningen blev skilt, og Caroline Mathilde sendt til udlandet.

- Affæren handlede om magten i Danmark og er ikke kun en pikant historie, fortæller han.

Gode idéer, men en dårlig politiker

Det var ellers ikke fordi, at Strueense, der var optaget af Oplysningstidens ideer, ikke havde mange gode intentioner.

Om Michael Bregnsbo

Michael Bregnsbo er historiker og lektor ved Syddansk Universitet

Han underviser blandt andet i dansk og europæisk historie fra 1500-1900-tallet.

Han står bag flere historiske bøger. Blandt andet bogen 'Caroline Mathilde – magt og skæbne', der også handler om dronningens affære med livlægen Johann Struensee.

Han var idealist med stort 'I', og gennem sine reformer indførte han blandt andet trykkefrihed og afskaffede tortur i Danmark.

Struensees 'diktatur' stod kun på i et års tid, men havde han fortsat, kunne det have ført til en hurtigere udvikling i retning mod det danske samfund, vi kender i dag med blandt andet ytringsfrihed og fri konkurrence, fortæller Michael Bregnsbo.

Men han var ikke nogen god politiker og gjorde ikke noget for at vinde folks opbakning.

Derfor blev han voldsomt upopulær. Både blandt eliten, som han fratog privilegier og blandt befolkningen, der blev ramt af Struensees sparepolitik og absolut ikke brød sig om hans affære med dronningen og hans manglende politiske legitimitet.

Kongehuset kuppede magten tilbage

Det var som nævnt kongehuset selv, der 'kuppede' magten tilbage - med hjælp fra embedsmænd og militæret.

Derefter blev det formelt og officielt igen Kong Christian den 7., der regerede og underskrev lovene.

I praksis bestod hans rolle dog blot i at underskrive de dokumenter, de nye magthavere lagde foran ham og at blive vist frem ved officielle lejligheder.

Ligesom han var blevet tvunget til at underskrive Struensees dødsdom.

- Det var ikke kongen, der tog initiativet til henrettelsen. Han blev vækket midt om natten af enkedronningen og tvunget til at underskrive arrestordren og senere dødsdommen, fortæller Michael Bregnsbo.

Ikke jaloux på elskeren

Han fortæller, at man i hoffets arkiver senere har fundet en lille notits, hvor kongen skrev, at han gerne ville have reddet ham, men at det var hans stedmor, enkedronningen, og hendes søn, der havde gennemtrumfet henrettelsen.

- Kongen var vant til, at folk talte ham efter munden. Det gjorde Struensee ikke, og han vandt stor tillid til ham. Han så det måske som en lettelse, at Struensee overtog noget af regeringen og tog sig af dronningen, fordi han ikke selv var interesseret i hende eller i at regere, siger Michael Bregnsbo.

- Han beholdt det gode forhold til Struensee. Der er ikke noget, der tyder på jalousi. Regeringsforpligtelserne kedede ham, og grundlæggende evnede og forstod han dem slet ikke. Han var bare lykkelig for at blive fri.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve