Prinsessen på tærten: Bibliotek går viralt med sjov bogleg

Det kan være svært at få folk engageret i snakken om bøger. Troede de. Men i går oplevede Gladsaxe Bibliotek en overraskende stor interesse i deres bogleg på de sociale medier.

De mange kreative forslag til ændringer af kendte bogtitler fortsætter med at rulle ind på opslaget fra Gladsaxe Bibliotek. (Foto: Citater fra Gladsaxe Biblioteks facebookside // Eli Francis © Unsplash)

Mandag klokken 10.55 slår Gladsaxe Bibliotek en sjov lille bogleg op på deres Facebook-side:

Legen er simpelt: Ødelæg en bogtitel med bare ét bogstav. Du skal altså enten fjerne, tilføje eller ændre ét bogstav i en kendt bogtitel, og dermed skabe en helt ny bogtitel.

(Foto: Skærmbillede fra Gladsaxe Biblioteks Facebook-side)

En leg, som rigtig mange gerne vil lege, har det vist sig.

- Efter vi havde udgivet opslaget, gik det stille i en time – og eksploderede det!, siger udviklingskonsulent ved Gladsaxe Bibliotek, Marie Engberg Eiriksson begejstret.

(Foto: Skærmbillede fra Gladsaxe Biblioteks Facebook-side)

I løbet af weekenden havde hun og kollegerne selv leget legen på en intern facebookgruppe.

Startede som en intern leg

Da de havde haft det så sjovt over at lege bogtitel-legen, besluttede de sig for at lege videre med deres brugere i håbet om at få folk engageret i at tale om bøger, hvilket er en udfordring for biblioteker:

- Men det viser sig, at folk gerne vil snakke om bøger, siger Marie Engberg Eiriksson begejstret og hentyder til, at opslaget i skrivende stund er blevet delt knap 700 gange og har mere end 2000 kommentarer med sjove bud på ændrede bogtitler.

(Foto: Skærmbillede fra Gladsaxe Biblioteks Facebook-side)

Og det er bare på deres eget opslag.

(Foto: Skærmbillede fra Gladsaxe Biblioteks Facebook-side)

- Vores opslag er nået ud til mere end 350.000 personer, men det er også blevet delt på blandt andet Twitter, så vi har ikke overblik over, hvor langt legen egentligt er nået ud, fortæller Marie Engberg Eiriksson.

(Foto: Skærmbillede fra Gladsaxe Biblioteks Facebook-side)

- Vi er flade af grin over folks sjove forslag, siger Marie Engberg Eiriksson, der også afslører, at de arbejder på at finde på nye boglege, der kan erstattet deres overraskende succes.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve