Derfor fik Karen Blixen aldrig Nobelprisen

Pelle Erobrerens forfatter var for venstreorienteret, mens Karen Blixens publikum var amerikanske damer. Litteraturhistorien er fyldt med danske Nobel-pristabere.

For at få Nobelprisen i litteratur skal man helst ikke lave andet end at skrive litteratur, man skal helst have konservative værdier, og så skal man helst ikke være død.

Kun to gange er prisen gået til danske forfattere, og litteraturhistorikeren Aage Jørgensen har dykket ned i arkiverne og giver i bogen ”Nærved og næsten” sit bud på, hvorfor blandt andre Karen Blixen, Georg Brandes, Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø ikke fik Nobelprisen i litteratur.

- Nobelprisen bliver uddelt af en konservativ maskine, og den har ikke fundet behag i flere danske forfattere, siger Aage Jørgensen DR Nyheder.

For venstreorienteret

Eksempelvis anerkendte Svenskaakademiens Nobelkomite først modernistiske værker 50 år efter modernismens gennembrud, og den konservative indstilling er ikke kun gået ud over Karen Blixen.

I indstillingen af Martin Andersen Nexø i 1931 blev det fremhævet, at forfatteren ikke skulle diskvalificeres, blot fordi han var socialist. Men i Komitéen sad Frederik Böök, som senere blev nazist, og han brød sig bestemt ikke om danskerens socialrealisme, så prisen gik i stedet til en afdød forfatter for første og eneste gang i Nobelprisens historie.

Blixens publikum var forkert

Karen Blixens chancer var lidt bedre, da hun første gang blev nomineret i 1950, men igen kom en konservativ herre i vejen.

- Per Hallström, som gennemgik Blixens værker for komitéen, forstod ikke Karen Blixen. Han var vældig fornøjet over ”Den afrikanske farm”, men han mistænkte hende for at skrive til et publikum bestående af rige amerikanske damer, så det kunne man ikke tage seriøst, fortæller Aage Jørgensen.

Og Per Hallström havde på sin vis ret i kritikken. Samme år solgte Karen Blixen nemlig ”Babettes gæstebud” til det amerikanske dameblad Lady's Home Journal, fortæller direktør for Karen Blixen Museet Catherine Lefevre.

- Hun havde mistet alt i Afrika, så hun var nødt til at betale huslejen på en eller anden måde. Så det kan man godt kritisere hende for, men det ændre jo ikke ved, at det er en fantastisk historie, siger Catherine Lefevre, og bemærker:

- I min optik har det noget med jantelov at gøre, at hun ikke fik den pris.

Værdige modstandere

Måske har Catherine Lefevre ret i, at Karen Blixen ikke blev behandlet helt rationelt. Da Nobelkomitéen igen behandler Karen Blixen i 1955, roser de pludselig ”Babettes gæstebud”, som jo netop blev skrevet til amerikanske damer. Men heller ikke i 1955 blev det til en pris.

Karen Blixen blev indstillet til prisen flere gange, og når man ser på, hvem hun var oppe imod, er det måske ikke så underligt, at hun ikke fik prisen. I 1950 måtte hun se sig slået af Bertrand Russel, i 1956 af Juan Ramón Jiménez i 1957 af Albert Camus og i 1958 af Boris Pasternak. Alle værdige modstandere.

- Sådan helt generelt er der ikke meget, man kan bebrejde Nobelkomitéen, siger Aage Jørgensen.

Hemmelighedskræmmeri

Men i 1959 blev Karen Blixen indstillet af tre ud af 4 medlemmer af komitéen, og så så det lovende ud.

- Hvis Komitéen havde fulgt sin sædvanlige logik, så havde hun fået prisen, fortæller Aage Jørgensen.

Men det fjerde medlem af komitéen gav sig til at argumentere for, at nu havde de lige givet en pris til en skandinav, og det skulle nødig hedde sig, at Nobel-prisen kun blev givet til skandinaviske forfattere. Den historie kom først frem 2. januar 2010, for Nobelprisen er omgæret af et enormt hemmelighedskræmmeri.

Ikke engang de nominerede bliver offentliggjort, og i den liberale svenske offentlighedslov er der lavet en undtagelse specielt til Nobelprisen.

Tålmod med arkiver

Indsigt i de akademiske diskussioner om hvem der fortjener hæderen må først offentliggøres efter 50 år, og derfor behandler Aage Jørgensen kun danske forfattere frem til 1958.

- Folk skulle nødig styrte til Stockholm og slå folk ihjel, fordi de ikke har fået en nobelpris. Så skal de i hvert fald lige have 50 års betænkningstid, forklarer Aage Jørgensen om hemmelighedskræmmeriet.

Aage Jørgensen er gæst i Skønlitteratur på P1 lørdag kl. 14

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve