Det konstante medlemsfald: Danskerne siver ud af folkekirken

Færre danskere bliver døbt, og hvis forholdet til kirken ikke føres videre af forældrene, vælges kirken fra som voksen.

Medlemsfaldet skyldes ifølge Kirkeministeriet, at næsten 90 procent af de danskere, der dør, er medlem af folkekirken, mens kun 62 procent af de nyfødte døbes og dermed bliver medlem af folkekirken. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Der bliver flere og flere tomme pladser på kirkebænke over hele landet.

Særligt i de større byer har folkekirken svært ved at holde på medlemmerne.

Og det er langt fra nogen ny tendens. Siden 1890, som er de ældste tal religionssociologen Peter Lüchau har set på, har folkekirkens medlemstal været dalende.

- Vi har de sidste mange generationer set, at ældre mere religiøse generationer, er blevet afledt af yngre, mindre religiøse generationer. For hver generation, der kommer, er færre medlem af folkekirken, siger Peter Lüchau.

Dåben er adgangsbilletten

Forholdet til folkekirken afhænger i høj grad af, hvordan ens forældres kirkelige vaner er. Særligt dåben spiller en væsentlig rolle i forhold til folkekirkens medlemstal, og det er forældrene, der står med valget om at døbe deres børn, når de er helt små.

Du kan døbe dem (børnene, red.) lige så tosset, du vil, men de melder sig bare ud senere.

Peter Lüchau, rELIGIONSSOCIOLOG

For det er adgangsbilletten til et medlemsskab af folkekirken. Men dåben alene kan ikke skabe en relation til folkekirken, påpeger Peter Lüchau.

- Når der er færre, der døber deres børn, er det, fordi der er færre, der er kristne. I virkeligheden er dåben ikke særlig vigtig. Det vigtige er, hvad du gør sammen med børnene.

Og hvis ikke forældrene fysisk bevæger sig hen mod Guds hus, kommer selve kirkeritualet ikke til at have nogen betydning for børnenes forhold til folkekirken.

- Hvis du går i kirke med dine børn, så går de i kirke, når de selv bliver voksne og tager deres egne børn med. Problemet er, at det gør folk ikke. Du kan døbe dem lige så tosset, du vil, men de melder sig bare ud senere, siger Peter Lüchau.

Ifølge Kirkeministeriet skyldes det faldende antal medlemmer af folkekirken, at tæt på 90 procent af dem, der dør, er medlemmer af folkekirken, mens andelen af nyfødte, der døbes og på den måde bliver medlem af folkekirken, er faldet til 62 procent.

- Religion lever bedst i flok

Det er især danskere, der bor i større byer, der søger væk fra det kirkelige fællesskab. Der er nemlig flere på landet end i byerne, der er medlem af folkekirken.

Mangfoldigheden kan spille en rolle, da byerne samler flere forskellige slags mennesker med forskellige trosretninger, fortæller lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen.

- I de større byer vil man højst sandsynligt have mere mangfoldighed i eksempelvis folkeskoleklasserne, og det kan påvirke, hvor mange der bliver konfirmeret i klassen.

Religion er ikke bare noget, du tror på. Det er i virkeligheden en forestilling om, hvordan verden ser ud.

Peter Lüchau, Religionssociolog

Og alene det, at byerne samler flere mennesker, har også en betydning, påpeger religionssociolog Peter Lüchau.

- Jeg plejer at sige, at på landet vælger dine naboer dig, mens du i byen vælger dine naboer. Hvis det geografiske område kun indeholder 10 mand, jamen så er det de 10 mand, der er dine venner.

Muligheden for at sortere de folk fra, der ikke ligner en selv, er derfor langt større i byen end på landet. Kort sagt er der flere sociale smuthuller, mener Peter Lüchau og tilføjer:

- Religion lever bedst i flok. Det er noget, man skal være sammen om. Det sociale fællesskab, der skal opretholde en religion, er simpelthen sværere i byerne.

For hvis man er religiøs, handler det ifølge religionssociologen ikke kun om at tro på Gud og Jesus.

- Religion er ikke bare noget, du tror på. Det er i virkeligheden en forestilling om, hvordan verden ser ud. Hvis du har den alene, er du gal. Hvis du har det sammen med andre, er I sammen normale, siger Peter Lüchau.

Folkekirken blødte medlemmer i 2016

Sidste år meldte 24.728 danskere sig ud af folkekirken, hvilket var en betragteligt stigning fra 2015, hvor 9.979 danskere meldte sig ud.

Det betyder det at melde sig ud af folkekirken:
  • Du skal ikke betale kirkeskat, som i gennemsnit er 0,88 procent af din indkomst.

  • Du kan fortsat blive gift i folkekirken, hvis din partner er medlem. Dit barn kan også blive både døbt og konfirmeret, selvom du ikke er medlem.

  • Du kan ikke blive konfirmeret eller begravet af en præst fra folkekirken. Du kan fortsat blive begravet på kirkegården, men det vil ske fra kapellet og oftest uden præstens medvirken.

  • Prisen for et gravsted er på flere kirkegårde højere for personer, som ved deres død ikke var medlem af folkekirken.

  • Du kan ikke stemme til menighedsrådsvalg eller selv blive valgt til menighedsråd.

  • Du kan stadig stå fadder, hvis du selv er døbt.

  • Du kan fortsat deltage gratis i alt, hvad der foregår i kirkens åbningstid.

Kilder: Folkekirken.dk, Ateistisk Selskab, Kristeligt Dagblad og Politiken

En af årsagerne kan være den kampagne, som Ateistisk Selskab lancerede i foråret 2016. Selskabet stod bag hjemmesiden udmeldelse.dk, hvor danskere ved hjælp af ganske få klik kunne melde sig ud af folkekirken.

En mulighed 16.000 mennesker benyttede sig af.

Formand for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, glæder sig over de mange danskere, der sidste år meldte sig ud af folkekirken. Men han vil gerne have, at endnu flere danskere tager stilling til, hvorvidt de er troende eller ej.

- Succeskriteriet er, at de mennesker, der ikke tror på, at Jesus var en form for guddom eller i kontakt med Gud og dermed ikke kan bekende sig til kristendommen, melder sig ud af folkekirken, siger han.

Ateistisk Selskabs ypperste formål er ifølge Anders Stjernholm at adskille kirke fra staten og dermed adskille religion fra lovgivning.

- Vi har et problem med organiseret religion, som giver ufortjent magt til nogle mennesker, som rager midler til sig og tilmed bestemmer over andre, hvordan de skal handle, tænke og leve ud fra et gæt om, at en mand talte med en gud for mange år siden. Det gæt er ikke en særlig god basis for at blive en autoritet, der skal fortælle andre, hvordan man lever, siger han.

Diskussioner kan føre til udmeldelse

Der er stor forskel på aktivt at melde sig ud af folkekirken og slet ikke nå at blive medlem, fordi man ikke er døbt, vurderer religionssociolog Peter Lüchau. Han tilføjer dog, at bestemte faktorer kan få en til at melde sig ud:

- De mennesker, der melder sig ud, er folk, der bliver skubbet til det, eller at der er en trigger. Diskussionen omkring vielser af homoseksuelle i folkekirken var sådan en trigger, siger Peter Lüchau.

Der var en markant stigning af udmeldelser i 2012, som også var året, hvor homoseksuelles ret til at blive viet i folkekirken blev diskuteret. Men det alene kan ikke forklare det dalende medlemstal, for der er forholdsvis få, der aktivt melder sig ud, påpeger Peter Lüchau.

- Hvis du ser over det lange løb og på de store tal, er det den manglende religiøse socialisering, som dåben normalt er et udtryk for. Den er simpelthen ved at forsvinde.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve