Din lille skodfjabbe: Kvindelige journalister hades på nettet

”Luder”, ”jeg ved, hvor du bor”, ”jeg håber, du dør”, ”lede smatso”. Sådan lyder nethadet mod journalister, bloggere, samfundsdebattører og tv-værter i Danmark. Hadet er et potentielt demokratisk problem, siger ekspert.

”Luder”, ”jeg ved, hvor du bor”, ”jeg håber, du dør”, ”lede smatso”. Sådan lyder nethadet mod journalister, bloggere, samfundsdebattører og tv-værter i Danmark. Hadet er et potentielt demokratisk problem, siger ekspert. (Foto: mmegallan © Stock.xchng)

- Deller mig her og der.. kommer forbi dine hængepatter og rammer den delle der sidder på begge sider omkring hoften. Du ligner sgu en pære "lille" ven :D.

- Din lille latterlige skod fjabbe

- Få dig et anstændigt job... som LUDER, fx...

Stine Thomsen er tv-journalist på Ekstra Bladet, hvor hun laver indslag om alt fra sport til kultur og politik.

De hadefulde kommentarer foroven er blot et par eksempler på nogle af de mails, Facebook-beskeder og net-kommentarer, hun har fået fra sine læsere og seere.

Fik hemmelig adresse

- Selvfølgelig tænker man: "Er det sådan, folk ser mig?", lige når man får mailen. Efterhånden har jeg dog fået en professionel distance til det. I længden preller det af. Det meste i hvert fald, siger Stine Thomsen til dr.dk/kultur.

Sådan gjorde vi

Efter truende mails og hadefulde henvendelser på sin private blog og Facebook-konto har Stine Thomsen fået hemmeligt telefonnummer og adresse.

Udbredt fænomen
31-årige Stine Thomsen er en af de kvindelige journalister, der oplever at blive hadet eller truet på nettet af deres læsere, lyttere eller seere.

dr.dk/kultur har henvendt sig til over 100 journalister, bloggere, samfundsdebattører og tv-værter og spurgt, om de har oplevet nethad med fokus på deres køn og person. Af de, der svarede tilbage, har over en tredjedel af kvinderne oplevet at blive truet eller hadet med henvisning til deres køn.

Ingen af de mænd, der valgt at svare tilbage, har fået kritiske mails, der har fokuseret på deres køn.

Et potentielt demokratisk problem
Jakob Linaa Jensen, lektor i Medievidenskab med speciale i demokratiske debatter på nettet ved Aarhus Universitet, mener, at der er sket en stigning i antallet af de hadefulde henvendelser, som kan betragtes som nethetz.

- Nettets hastighed gør, at det er meget nemmere at skrive noget uden at tænke sig om. Hvis man skriver et læserbrev til en avis, skal det igennem en redaktionel proces. Det skal det ikke på nettet. De redigerende filtre er væk på nettet, og forskning viser, at det er nemmere at chikanere eller true, når man sidder bag en skærm, end når man står foran folk, siger han til dr.dk/kultur

Ifølge kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet, Rikke Andreassen, er nethadet mod kvinderne potentielt et demokratisk problem.

- Hvis vores medier skal fungere optimalt, så skal de repræsentere hele befolkningen. Og jeg tror, at tonen mod kvinder kan være en af årsagerne til, at kvinder fylder så lidt i den offentlige debat. Mange overvejer nok en ekstra gang at blande sig i samfundsdebatten på grund af den hårde tone, siger hun til dr.dk/kultur.

Jeg håber, at du dør en langsom, pinefuld død af den underlivskræft, som dit promiskuøse liv har medført

- Jeg håber, at du dør

IT-kommentator på Berlingske Business, blogger og erhvervsjournalist Dorte Toft - som blandt andet har dækket sagen om Stein Bagger tæt i sin journalistik - er en anden af de kvindelige journalister, som dr.dk/kultur har været i kontakt med, og som har modtaget hadefulde mails og henvendelser, fra læsere.

- Jeg håber, at du dør en langsom, pinefuld død af den underlivskræft, som dit promiskuøse liv har medført, skrev en mand til hende - den samme mand truede hende også på livet.

Truslerne og hademailene, som hun har modtaget, handler sjældent om hendes journalistik, hendes meninger eller kvaliteten af hendes arbejde, men derimod om hendes person, køn eller udseende.

- Når kvinder vover at blande sig i debatten eller som journalister, kan det virke meget krænkende på nogle mennesker, som stadig har en opfattelse af, at kvinder er sekundære væsner. Og så er det ligetil at forsøge at ramme kvinderne på kønnet. At være grim eller utiltrækkende bliver for eksempel af mange anset for den største synd en kvinde kan have, og dermed er det en oplagt måde at ramme hende på, siger hun til dr.dk.

- Dit lesbiske møgdyr

Forfatter, debattør og anmelder ved Weekendavisen, Leonora Christina Skov, er endnu en, der har modtaget hadefulde mails. Blandt andet følgende svada:

Du er bare en total usmagelig led smatso dit lesbiske møgdyr.

- Du er bare en total usmagelig led smatso dit lesbiske møgdyr.

Hun har ligesom Stine Thomsen fået hemmeligt nummer og adresse og har yderligere slettet sin Facebook-konto for at undvige net-hetzen. Desuden overvejer hun altid, om en debat er værd at få hadefulde mails for, før jeg hun siger ja til den.

- Jeg ville helt klart blande mig i flere debatter, hvis ikke de mulige, hadefulde henvendelser var en del af afvejningen, siger hun til dr.dk/kultur.

Vil ikke stå frem
Flere andre fra dr.dk/kulturs undersøgelse har modtaget tilsvarende ubehagelige og hadefulde henvendelser, men ønsker ikke at stå frem for ikke at provokere afsenderne til nye angreb.

I Norge og især i Sverige er tendensen den samme. Også her florerer nethadet rettet mod kvinder i offentlighedens lys.

VIDEO - Du er en slut og en luder. Du har to uger tilbage at leve i:

Män som näthatar kvinnor

Det handler om dem selv

Journalist på Ekstra Bladet Stine Thomsen har dog aldrig overvejet at få et andet job på grund af net-chikanen.

- Der er kommet en forråelse på nettet, hvor nogle mennesker føler, det er okay at bruge det til at komme ud med deres aggressioner. Det er frygteligt, at folk kan fyre sådan noget af, fordi det er i en mail, og de ikke tror, at der sidder et rigtigt menneske på den anden side af skærmen. Men jeg tror ikke, det handler om os, der modtager dem, men om afsenderne selv.

dr.dk/kultur sætter i en række artikler fokus på nethad. Den næste af seriens artikler 'Journalistens køn afgør net-svineren' publiceres senere i dag på dr.dk/kultur.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve