5 musikere vi hungrer efter at høre mere til efter Roskilde

Festivaler rummer både musik, du elsker - og toner, du ikke vidste, du kunne blive forelsket i. Vi har samlet fem favoritter, vi tager med i livet efter Roskilde.

Vi elsker Roskilde Festival - og vi elsker musikken. Her er fem af de navne, vi tager med hjem fra Dyrskuepladsen og sætter i rotation frem mod juni 2018. Vi ses, Roskilde! (© sCANPIX)

Roskilde Festival bød som altid på et hav af musik - nogle koncerter var helt eminente, andre middelmådige eller elendige.

Men måske er der også noget, der er vigtigere end antallet af stjerner og hjerter. Måske er det vigtigere, hvad vi tager med hjem af musik - de melodier, der stadig sitrer i trommehinderne, når det hele er slut, så vi sætter dem på playlisten på mobilen og deler dem med andre.

Her er fem navne, som dr.dks festivalredaktion har opdaget og fået mere appetit på efter Roskilde 2017.

Father John Misty

Marie: Der har været talt meget om den anmelderroste Father John Misty de seneste år, men jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor han skulle være så fantastisk. Ikke før nu.

Fredag charmerede han publikum – og mig – med sin coolness, fantastiske croonerstemme, smukke sange og spøjse dansebevægelser på Orange Scene, og i ryggen havde han musikere fra det danske symfoniorkestrer Copenhagen Phil.

Så får man altså lyst til at høre mere.

Father John Misty: Ballad Of The Dying Man

Kevin Morby

Frederik: Den 29-årige singer/songwriter fra Kansas er af en eller anden grund sluppet uset under min musikradar, indtil jeg spontant søgte mod Pavillion-scenen i onsdags.

Kevin Morby spiller indierock og folk af en karat, så jeg skiftevis under koncerten forundret tænkte: Hvorfor skrev Bob Dylan ikke det nummer i '71, hvorfor skrev Lou Reed ikke dén i '68?

Et af højdepunkterne for mig var 'I have been to the mountain', med en basgang der lyder umiskendeligt som The Clash' 'Guns of Brixton'.

Men gode inspirationskilder er kun godt, og Morbys fire albums skal klart i rotation over sommeren.

Kevin Morby: I Have Been To The Mountain

Lorde

Nynne: Hun tryllebandt Arena i en lille time med et stramt set, som bød på lige dele intense og dybfølte ballader og højenergisk powerpop.

Samtidig gav det masser af plusser i bogen, at hun flere gange gav udtryk for, at hun var vildt imponeret over den store kærlighed, Roskilde-publikummet viste hende.

Jeg er vild med hendes sofistiskerede popsange, som er super godt skruet sammen og båret frem af en meget karakteristisk og fin stemme.

De blev alle sammen leveret fornemt til koncerten, og jeg skal klart hjem og dyrke mere af Lordes 'Melodrama'.

Lorde: Green Light

Rag'n'Bone Man

Marie: Ligesom så mange andre kendte jeg bedst hittet ’Human’ med den britiske soulmand Rag'n'Bone Man.

Men på Roskilde Festival forvandlede han teltscenen Avalon til en lille intimkoncert med sin vuggende og sjælfulde blues-pop, der både inviterer til dans og eftertænksomhed.

Et af koncertens højdepunkter var i øvrigt den rørende kærlighedserklæring ’Skin’, hvor det dedikerede publikum skrålede med på balladen for fuld hammer.

Rag'n'Bone Man: Skin

Slowdive

Frederik: Slowdive er et langsomt dyk ned gennem den bølgende hvide støj, til et hav med fantastiske guitarrev, krystalklare melodier og drømmende popperler.

Det engelske band blev dannet tilbage i 1989, men gik fra hinanden efter tre albums.

Jeg har hørt det nye, fjerde album nogle gange - og koncerten på Roskilde gav mig kun lyst til at bade mere i deres støjende shoegaze.

Også selvom sangerinden Rachel Ann Goswell heldigvis virkede træt af at se på sine egne sko, og både smilede og dansede under koncerten ...

Slowdive: Sugar For The Pill

Tre trætte men lykkelige medlemmer af dr.dks festivalredaktion efter fire dage i smat og sol. Fra venstre: Nynne Hein Møller, Frederik Bjerre Andersen og Marie Ravn Nielsen