10 interessante fakta om Golden Globe du kan brillere med i kantinen i dag

Hvem har fået flest nomineringer, hvem nægtede at modtage sin pris, og hvad drikker stjernerne? Få svar her.

Pacino og Streep til Golden Globe i 2004. (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)

Natten til mandag afholdes den store Golden Globe-prisfest, hvor de udenlandske filmkritikere i Hollywood udpeger deres favoritter.

Det er 73. gang, at Golden Globe bliver uddelt, og igen i år er det den engelske skuespiller og komiker Ricky Gervais, der er vært.

Ofte er vinderne et fingerpeg om, hvem der senere kommer til at vinde en Oscar

Vi har her samlet 10 interessante fakta om prisuddelingen, der bliver afholdt i Los Angeles.

1.

(Foto: Handout © sCANPIX)

Det var ikke før 1958, at stjernerne selv begyndte at dele priserne ud til deres vinder-kollegaer. Indtil da var det blot medlemmer af komitéen, der delte priserne ud.

2.

(Foto: Mario Anzuoni © sCANPIX)

Stjernerne kan få mad, men kun hvis de kommer til tiden. Der bliver således serveret en treretters menu til dem, der kommer klokken 15:30 på dagen op til festen.

3.

(Foto: FRED PROUSER © sCANPIX)

Den yngste vinder nogensinde var niårige Ricky Schroeder, der vandt prisen for "bedste nye stjerne" i 1980 for filmen "The Champ". Ældste vinder nogensinde var 80-årige Jessica Tandy, der i 1990 var med i "Driving Miss Daisy".

4.

(Foto: Lucy Nicholson © sCANPIX)

Meryl Streep er den person, der er blevet nomineret til flest Golden Globes gennem tiderne - hun har hevet hele otte glober med hjem. Syv priser er gået til Shirley McLaine, seks til Jack Nicholson og fem hver til Francis Ford Coppola, Rosalind Russell og Oliver Stone.

5.

(Foto: Lucy Nicholson © sCANPIX)

Jamie Foxx har rekorden for flest nomineringer på ét år, nemlig tre.

6.

(Foto: NF © sCANPIX)

Filmen "Gøgereden" er den eneste film hidtil, der har vundet alle de priser, den var nomineret for. Filmen er samtidig den eneste, der har vundet alle de fem største priser. I 1976 vandt den for "bedste film", bedste skuespiller", bedste skuespillerinde", "bedste debutant", "bedste instruktør" og "bedste manuskript".

7.

(Foto: KELD NAVNTOFT © sCANPIX)

I 1976 fik filmen "Nashville" det højeste antal nomineringer nogensinde, nemlig ni. Men filmen vandt kun en Golden Globe.

8.

(Foto: REUTERS © sCANPIX)

Marlon Brando nægtede at modtage sin pris i 1973, hvor han vandt for "The Godfather". Det skete i protest mod imperialisme og racisme. Det samme skete til Oscar-showet samme år, hvor han sendt en repræsentant på scenen, der læste et politisk statement op.

9.

(Foto: Mario Anzuoni © sCANPIX)

I 2008 var der ingen kendte med til showet. De blev væk i solidaritet med Writers Gulid of America, der strejkede. Vinderne blev derfor annonceret live i tv-nyhederne.

10.

(Foto: Eric Gaillard © sCANPIX)

Stjernerne drikker rigeligt med champagne. Der vil angiveligt være 400 magnumflasker til de cirka 1.300 gæster.

Kilde: Ibtimes.com og Goldenglobe.com

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve