Analyse: Historikers påstand om danske anmeldere er faktuel forkert

Historikeren og journalisten Bent Blüdnikow taler mod bedre vidende, når han beskylder den samlede danske anmelderstand for at anmelde filmen ’Trumbo’ kritikløst, skriver vært på blandt andet P1-programmet ’Filmland', Per Juul Carlsen.

Filmen 'Trumbo' er blevet anmeldt kritikløst af den samlede danske anmelderstand, mener journalist og historiker Bent Blüdnikow. Men det er faktuelt forkert, siger Per Juul Carlsen, der i øjeblikket er vært på 'Filmland på P1' og 'Filmselskabet'

Historien er det, der ER sket. Det, der fandt sted under 2. verdenskrig. Det, der fandt sted ved den dansk-tyske grænse i 1864. Det, der foregik i Hollywood i 1950’erne. Det har fundet sted og vi kan ikke gøre noget ved det. Ikke andet end at skrive det ind i historiebøgerne.

Eller kan vi?

'Det er alt for synd for Trumbo

I de her år har Danmark og danskerne en særlig stor interesse i at genskabe og genopleve sin fortid. Sidste år fandt hele to film om 2. verdenskrig, ’9. april’ og ’Under sandet’, vej til biograferne mens tv-serien ’1864’ blev vist på DR-tv. Det skabte debat og diskussion.

Per Juul Carlsen

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på radioprogammet Filmland.

Se profil

Den store interesse for historien er langtfra kun dansk. Adskillige lande genåbner sårene fra 2. verdenskrig på film. I USA har filmen ’Trumbo’, der fik dansk premiere den 11. februar, fx taget fat i en sag, som stadig er ømfindtlig i USA – ’the Hollywood 10’, ti manuskriptforfattere, der blev bandlyst fra at lave film fordi de havde kommunistiske sympatier.

"Filmen ser historien med øjnene af den mest berømte af de ti manuskriptforfattere, Dalton Trumbo, og den er afgjort på Trumbos side, alt for meget"

per juul carlsen

Filmen ser historien med øjnene af den mest berømte af de ti manuskriptforfattere, Dalton Trumbo, og den er afgjort på Trumbos side, alt for meget, så meget at den vælger at svælge i de problemer, sortlistningen af Trumbo skabte for hans kone og børn.

Den film fik en blandt modtagelse blandt danske anmeldere. Nogle var positive, men ligeså mange negative, heriblandt undertegnede, der var irriteret over dens firkantede vinkel. Også Ekstra Bladet og Weekendavisen vendte tomlerne nedad. Alligevel langer Berlingskes Bent Blüdnikow ud efter danske filmanmeldere under overskriften ’Anmeldere kan ikke gennemskue film’ (23.2.)

Blüdnikows påstand er faktuel forkert

"Filmanmelderne (har) uden undtagelse anmeldt filmen kritikløst og tror, at filmen er sandheden, og at der ingen kommunistfare var i 1940erne og 1950erne", skriver Blüdnikow.

Den påstand er altså faktuelt forkert, hvilket er slemt nok. Det virkeligt problematiske ved Blüdnikows angreb er imidlertid, at han mener at have den historiske sandhed på sin side. Han bruger historien som våben. Han skriver historien, som han ser den. Temmelig uheldigt når man nu har titel af historiker.

"’Filmanmelderne (har) uden undtagelse anmeldt filmen kritikløst og tror, at filmen er sandheden, og at der ingen kommunistfare var i 1940erne og 1950erne’, skriver Blüdnikow. Den påstand er altså faktuelt forkert"

Per Juul Carlsen

"Danske anmeldere evner tilsyneladende ikke at gennemskue politiske budskaber i film. Det er et gevaldigt problem", mener Blüdnikow, der nævner ’Under sandet’ og Thomas Vinterbergs ’Kollektivet’ som et par eksempler på nye film, der fordrejer historien. ’Vinterbergs ’Kollektivet’ afpolitiserede og rensede 1970’erne fra årtiets politiske vanvid’, mener Blüdnikow.

Men ’Kollektivet’ beskæftiger sig slet ikke mod politik i 1970’erne. Den beskriver en flok mennesker, der finder sammen i et fællesskab – og en kvinde, der går til grunde i den idé om fri kærlighed, som fulgte med kollektiv-tanken. ’Kollektivet’ har flere toner, flere vinkler på den kollektive tankegang. Den er åben for fortolkning, den er tolerant. Den har bare ikke den tolkning, Blüdnikow ser som den rigtige, at 70’erne var politisk vanvittige.

Skal man tie for at få statsstøtte?

Ligeledes beskriver ’Trumbo’ Dalton Trumbo som et menneske, der ønsker åbenhed og tolerance i det amerikanske samfund. Det er muligt, at han inderst inde var en kommunist, og at han så Stalin som præsident for USA. Det finder vi aldrig ud af. Der er ingen beviser for det. Men ’Trumbo’ vælger at bruge Trumbo som en fortaler for demokratiet, for retten til at have en holdning og ikke blive sortlistet for den.

" Han bruger historien som våben. Han skriver historien, som han ser den. Temmelig uheldigt når man nu har titel af historiker"

Per juul carlsen

Netop derfor er det tæt på uhyggeligt at læse Blüdnikow, der går samme ærinde som kommunist-jægerne i Hollywood i 1950’erne. "Hvis vi ikke har en kritisk anmelderstand med historisk viden, så har vi et gigantisk problem, for film er vigtige – også når de forvansker fortiden", skriver Blüdnikow.

De danske anmeldere har ikke set det, Blüdnikow har set. Altså er de galt på den. Og det danske samfund har et problem.

Blüdnikows udfald lander 6 dage efter den hårde medfart Thomas Vinterberg fik i de danske medier og på de sociale medier, da han talte mod dansk flygtningepolitik. Adskillige røster mente, at Vinterberg skulle tie stille, når nu han havde fået statsstøtte til at lave sine film. Men får man mundkurv på, fordi man får statsstøtte? I et demokrati som det danske, hvor vi hylder ytringsfrihed og den frie debat, åbenheden og tolerancen?

"får man mundkurv på, fordi man får statsstøtte? I et demokrati som det danske, hvor vi hylder ytringsfrihed og den frie debat, åbenheden og tolerancen"

per juul carlsen

Vi har først et problem – et virkelig stort et endda – hvis vi tager den tankegang til os og vedtager, at kun særlige tolkninger er tilladte – af Bent Blüdnikow eller den danske stat.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve