ANALYSE Superheltefilm er en pengekamp mellem to store tegneserieudgivere

Flere superhelte møder hinanden i de såkaldte crossover-film - senest i filmen ’Batman v Superman’. Filmene har ofte været en succes for de mest anerkendte tegneserieforlag.

Flere film samler superhelte i én film. Det sker blandt andet i den biografaktuelle film 'Batman v Superman', hvor de to superhelte kæmper mod hinanden. (© Warner)

I Zack Snyders biografaktuelle ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ møder vi to af alle tiders mest ikoniske figurer fra den amerikanske superheltemytologi ’Superman og Batman’.

De så begge for første gang dagens lys i slutningen af 30’erne og har siden udviklet sig til mastodonter indenfor populærkulturen.

Selvom de to figurer begge befolker tegneserieforlaget DC’s superhelteunivers og rent geografisk bor i byerne Metropolis og Gotham City, som kun er adskilt af ganske få kilometer, kunne de æstetisk, filosofisk og tonemæssigt næsten ikke være mere forskellige.

Tobias Bukkehave

Tobias Bukkehave skriver hver uge om film og tv-serier på dr.dk/kultur. Han er uddannet Cand. Mag i film- og medievidenskab og dansk litteratur. Hans speciale handlede om amerikanske tv-serier, og Tobias Bukkehave har siden skrevet bogen ’50 tv-serier du skal se’ om tv-fiktionens historie. Desuden er han film og tv-anmelder på hjemmesiden close-up.dk og optræder løbende som kommentator og tv-ekspert i en række medier.

Lyset og mørket, rumvæsnet og jordboen, guden og mennesket. Så hvorfor overhovedet lave en såkaldt crossover-film mellem to så umage, fiktive verdener?

Nå universer mødes

Det spørgsmål lader vi stå for en stund og ser først på, hvad et crossover egentlig er.

Modellen har simpelthen ændret blockbusterfilmens anatomi i løbet af de seneste små ti år

Tobias Bukkehave

Begrebet bruges især i tegneserieverden og dækker sammen med termen team up over udgivelser, hvor superhelte eller superheltegrupper, der normalt optræder i deres egne hæfter, mødes i samme historie.

Der er talrige eksempler på det fænomen helt tilbage til superhelte-æraens allerførste tegnede år, men på film var det først i 2012, at begrebet blev relevant. Det skete, da Marvel, der blandt andet laver tegneserier, skabte filmen ’Avengers’.

Marvel førte an

Det er som bekendt produceren Kevin Feige, der styrer løjerne hos Marvel Studios, og hans strategi for opbygningen af Marvel Cinematic Universe har siden 2008 kredset omkring en række solo-film, som fokuserer på enkelte superhelte, flankeret af stort anlagte crossovers hvert tredje eller fjerde år, som binder universet sammen og fører en overordnet, halvdiffus fortællebue fremad.

Det startede med ’Iron Man’, derpå gav Feige og co. os ’The Incredible Hulk’, så kom ’Thor’ og med ’Captain America; The First Avenger’ fra 2011 var vejen banet for at lade hele helteflokken mødes og slås mod Loke, som var skurken i ’Thor’, i crossoveret ’Avengers’ året efter.

Feiges model

Marvels strategi har været en astronomisk succes, og modellen har simpelthen ændret blockbusterfilmens anatomi i løbet af de seneste små ti år.

Feiges solofilm er gået rigtig godt, men intet kan måle sig med ’Avengers’, som har indtjent svimlende 1,5 milliarder dollar.

Siden har Marvel raffineret strategien yderligere. I dag bruges crossover-konceptet på tværs af platforme. Eksempelvis ser vi i disse år, hvordan Marvel har bidt sig fast både på tv og på streamingtjenesten Netflix med serier som ’Daredevil’, ’Jessica Jones’ og ’Agents of Shield’.

I sidstnævnte har vi endda flere gange set, hvordan plottråde og figurer fra biograffilmene har haft direkte indflydelse på handlingen.

Plottråde giver farverighed

Det geniale ved Kevin Feiges model er, at Marvel med stor effektivitet skaber sammenhængskraft i sit superhelteunivers, når hændelser og figurer fra en serie eller film optræder i en anden serie eller film.

Resultatet bliver et stort spind af plottråde og handlingsbuer, som ubesværet spænder fra Asgård over New York City og hele vejen ud i det ydre rum, hvor de skæve antihelte fra den vellykkede ’Guardians of the Galaxy’ slår deres folder.

Den enorme diversitet giver universet en dynamik og en farverighed, som pirrer fans verden over, og hidtil har konkurrenterne slet ikke været i stand til at følge med.

DC spiller andenviolin

”Konkurrenterne” betyder i denne sammenhæng de facto DC Entertainment. De kom ganske enkelt for sent ud af starthullerne og har ikke formået at strømline deres film og tv-produktioner på samme måde som Marvel Studios har.

I stedet har vi set en lang række af rodede reboots af firmaets stærkeste franchises. De senere år er DC dog kommet efter det, og tv-serier som ’Gotham’, ’The Flash’ og ’Arrow’ har blandt andet ved hjælp af crossover-greb etableret sig på markedet.

Folk vil se så mange superhelte som overhovedet muligt i samme film.

TObias Bukkehave

Med Christopher Nolans Batman-film opnåede DC både kunstnerisk og indtjeningsmæssig succes, men den æra er forbi, og Batman er derfor netop blevet rebootet igen, igen med ’Batman v Superman: Dawn of Justice’, hvilket bringer os tilbage til spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet skal sammenføre de to helt forskellige universer?

Money talks

Med ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ går DC helt entydigt efter at efterligne den formel, Feige søsatte for Marvel Cinematic Universe i 2008.

Hvor ’Captain America: The First Avenger’ fungerede som optakt til ’The Avengers’, fungerer ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ som optakt til den fremtidige film ’The Justice League part one’.

Justice League er en superheltegruppe, der samler Superman, The Flash, Batman, Green Lantern, Wonder Woman og flere andre af DC-universets mest prominente helte.

Batman v Superman: Dawn of Justice - Comic-Con Trailer [HD]

Med et sådan crossover, der har fortællemæssige afstikkere til DC’s tv-serier og øvrige film-franchises, kan selskabet måske nå at udfordre Marvels allerede veletablerede Marvel Cinematic Universe og opbygge et interessant alternativ for de mange fans verden over.

En ting er i hvert fald sikkert: Box office lyver aldrig, og senest beviste først ’Captain America: The Winter Soldier’, som var en crossover-light, og siden ’Avengers: Age of Ultron’, som rent crossover-mæssigt var the real deal, at folk vil se så mange superhelte som overhovedet muligt i samme film.

Den ene skrabede 720 millioner dollars sammen, og den anden hele 1,4 milliarder, selvom sidstnævnte var næsten lige så tam som ’Batman v Superman: Dawn of Justice’. Dog kun næsten.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve