ANMELDELSE Den grimme graffitiælling

Danske 'Anti' er en klassisk ungdomsfilm om kampen for accept og anerkendelse.

Stefan Hjort (th) som Simon, der er ved at blive suget ind i det københavnske graffitimiljø.

Det er fuld af dilemmaer og svære overvejelser at være filmanmelder.

Hvordan skal man forholde sig til, at man nogen gange vågner i elendigt humør og skal anmelde en, som man overhovedet ikke har lyst til at se på? Eller at en film tilfældigvis bruger løs af ens yndlingsmusik og dermed skaber en falsk fornemmelse af kvalitet?

Eller at science fiction-film bare passer bedre til ens temperament end romantiske komedier?

Per Juul Carlsen

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på radioprogammet Filmland

Se profil

Et uløseligt dilemma

Det er ikke uløselige udfordringer. Men det er udfordringer.

Fx sidder den her anmelder i et uløseligt dilemma lige nu. Jeg skal anmelde en dansk ungdomsfilm, der i det store og hele er bygget op over en skabelon, jeg har set tonsvis af gange.

Hovedpersonen er en ung mand, der drømmer om at komme væk fra sin lilleby, væk fra alle de irriterende voksne, der hele tiden ved, hvad der er bedst for ham.

Han vil ud og opleve noget, ud og finde ud af hvem han er og hvad han kan.

Den grimme graffitiælling

Han drager afsted sammen med sin bedste ven, der forbliver den han altid har været, og holder fast i sine rødder, mens vores hovedperson mister jordforbindelsen i sin forskruede jagt på accept og anerkendelse i en verden, der slet ikke er så fed som han troede.

Det er klassiske problemstillinger som H. C. Andersens ’Den grimme ælling’, ordsproget ’Skomager bliv ved din læst’ og den græske myte om Ikaros, der flyver mod solen indtil hans vinger smelter. I samme pakke.

Klassisk tematik afleveret med klassiske elementer som den uforstående far og den hule repræsentant for drømmeverdenen.

Nemt at jorde

Det ville være nemt at jorde ’Anti’ på den baggrund. Den her halvgamle anmelder har jo set det hele før, godt nok ikke i et dansk graffitimiljø, men alligevel. Men filmen er jo ikke skabt til mig, men til unge. Det mest fair vil altså være at forestille sig hvordan unge vil opfatte filmen.

Og her opstår dilemmaet. Igen.

En anmelder hverken kan eller skal forsøge at vurdere en film på hvordan andre måtte opleve en film. Det er en falsk og forløjet forestilling.

Skal vi så sætte en teenager til at anmelde den? Måske, men så har vi et andet problem, at anmelderen ikke kan se, at tematikken er klassisk.

Jeg kan umuligt forestille mig hvordan en teenager vil opleve ’Anti’. Men jeg kan se at filmen fungerer indenfor de slidte klassiske rammer, den sætter op.

Effektiv energi

Der er en virkelig effektiv energi mellem de to hovedroller, Stefan Hjort (sanger i popgruppen Page Four) som Simon, der drømmer om at blive graffitikunstner i København, og Casper Kjær Jensen som hans gamle ven Frede, der er med på et eventyr selvom han har det bedst hjemme i Fakse Ladeplads.

Det sværeste element i ungdomsfilm, humoren – der meget hurtigt kan virke forudbestilt og stiv – flyder nemt og ligetil, især fra Casper Kjær Jensen, der også viste et særligt talent for kompleks komik i en lille rolle i ’Antboy 3’.

I det hele taget er der noget ubesværet og autentisk over skuespillet i filmen, selv hos stakkels Frank Theil, der for 117. gang har fået den utaknemmelig rolle at spille en usympatisk far.

Et højst troværdigt univers anno 1991

Til gengæld bliver Johan, lederen af graffiti-crewet Chaoz, som Simon bliver medlem af i København, aldrig en hel figur. Det ene øjeblik er han en forsigtig-per, det næste øjeblik en udspekuleret djævel.

Og det burde vel også have været muligt at skabe en lidt mere interessant pigerolle end Tanja, der bare tilbyder end ’guffer’ til de seje graffitidrenge.

Men i almindelighed er ’Anti’ en kontant, energisk actionkomedie for teenagere.

Den er i fuld øjenhøjde med sit miljø og – såvidt jeg kan se – også sit publikum. ’Anti’ snobber i hvert fald hverken op eller ned, og instruktør Morten BH har skabt et højst troværdigt univers anno 1991 ud af de små penge, man skal skabe film for på Det danske Filminstituts nye lavbudgetspulje.

Nogen af os har altså set det før (bortset fra graffitien). Men når det ser ud som ’Anti’, er det skam værd at se igen.

'Anti' får dansk biografpremiere den 10. november

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve