ANMELDELSE Det, der engang var en god ide, dør ligeså stille

’Alien: Covenant’ er ved at drukne i referencer og kludrede overbygninger.

DR's filmandmelder Per Juul Carlsen er alt andet end imponeret over den nye 'Alien: Covernant'-film. (Foto: PR Foto fra filmen)

Hey! Vågn op! Vi har en mission! Vi har modtaget et nødopkald. Det er svært at tyde det præcise budskab. Signalet er svagt og der er en hulens masse støj omkring det, men det kommer inde fra kernen af den nye ’Alien’-film, ’Covenant’.

For at nå frem til afsenderen skal vi kæmpe os gennem et virvar af referencer og overbygninger fra alle de tidligere Alien-film.

Vi skal ikke alene tyde og gennemskue alle henvisninger til den første film, Ridley Scotts rumgyserklassiker ’Alien’ fra 1979, vi skal også samle op på den femte 'Alien'-film, ’Prometheus’, fra 2012, der forsøgte at pakke hele Alien-universet ind i flyvske filosofiske betragtninger om menneskets oprindelse og vores trang til selv at lege gud.

Per Juul Carlsen

Filmtossen Per Juul Carlsen er vært for Filmselskabet på DR K og Filmland Podcast samt anmelder på P1 Eftermiddag.

Han er ikke meget for at tale om yndlingsfilm, men vil gerne vedgå, at hans liv blev formet af Monty Python, David Lynch, ’Rumrejsen år 2001’, ’Blade Runner’, talrige tegneserier og en helt igennem fortræffelig barndom i Randers.

Det bliver en hård rejse. Nogle af os vil ikke klare den.

Åh, det rædselsvækkende bæst

Se, der er det igen, det djævelske bæst, der gjorde den første 'Alien'-film så uforglemmelig. Oprindeligt var rumvæsnet jo et fantastisk billede på vi menneskers fuldstændige uvidenhed overfor universet derude.

Det mest skræmmende var ikke dets enorme, savlende gebis, det aflange gråsorte kranie eller det ekstra sæt tænder, som det på naturstridig vis kunne skyde frem inde fra kraniet. Nej, det mest rædselsvækkende ved bæstet var, at det sneg sig ind i vores underbevidsthed og hviskede til os, at vi ikke aner noget som helst om det, der gemmer sig ude i universet.

"monstret er ikke nogen udfordring. Hvis man har set samtlige seks 'Alien'-film kan man jo ikke blive bange for det længere"

per juul carlsen

Vi er uendeligt sårbare. Vi er som små tamme kaniner, der har forvildet sig ud af deres bur, når vi tager på rejse ud i universet.

Men monstret er ikke nogen udfordring. Hvis man har set samtlige seks 'Alien'-film kan man jo ikke blive bange for det længere. Der er en langt større opgave forude.

Vi skal forbi alle de forklaringer, der bliver bygget på monstret, hvor det stammer fra, hvordan det er blevet skabt og den slags. Vi skal i det hele taget se al den vidunderlige mystik ved monstret blive pillet af.

Pakket ind i noget tågesnak

Og åh nej, nu bliver det svært, vi skal have det pakket ind i noget tågesnak om at være skaber, og om at være gud. Det er en spændende diskussion, bestemt, men den kræver tid og grundighed.

Allerede i ’Prometheus’ virkede det helt absurd at smide de overvejelser ind over 'Alien'-universet. Hvorfor ikke bare lade de fantastisk stemningsfulde kulisser i den første film være? Hvorfor ikke bare give den forstenede kæmpe i det enorme halvcirkelformede rumskib lov til at være gådefuld? Det var jo derfor, den var så fantastisk.

"åh nej, nu bliver det svært, vi skal have det pakket ind i noget tågesnak om at være skaber, og om at være gud"

per juul carlsen

Ah, det er der, vores nødopkald stammer fra. Se, helt inde i kernen af ’Alien: Covenant’ gemmer sig en spændende historie, helt ren og jomfruelig – ligeså enkel som den oprindelige 'Alien'-film. Det er den historie, der faktisk åbner filmen, da rumskibet Covenant er på vej mod en fjern planet, men modtager et mystisk signal fra en anden jordlignende planet og lægger kursen om.

En potentielt fabelagtig historie

Hvis bare Covenant og Ridley Scott var fortsat på den oprindelige kurs, ville vi have fået en potentielt fabelagtig historie om menneskeheden, der drager afsted for at kolonisere en fjern og fremmed planet. Det er en vild tanke. Det er som at lande i Det vilde Vesten om igen, bare meget vildere. Hvad vil vi møde derude?

Den er derude, den film Aliens far, gamle Ridley Scott, burde have taget fat i. Men vi kan ikke nå ind til den. Som en af figurerne i ’Alien: Covenant’ siger da Covenants besætning er landet på den lumske planet, ’Det er for meget her, der ikke giver mening’. ’Alien: Covenant’ giver mest mening som et filmselskabs forsøg på at malke et gammelt koncept – igen. Men som fortælling er det noget rod, proppet til randen med udenomssnak og referencer. Og det værste er, at den smukke gåde fra den første film dør en smule for hver gang Ridley Scott laver en ny Alien-film.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve