ANMELDELSE En hån mod Libyen, den sunde fornuft - og virkeligheden

Michael Bay forsøger at skildre virkelige krigshandlinger i '13 Hours'. Det går galt.

Man kan ikke sige andet end at man får hvad man be’r om, når man går ind til en Michael Bay-film. Og mere til.

Michael Bay er ikke typen, der underpræsterer. Vil du have kæmpestore legetøjsrobotter, der smadrer alt omkring dem mens de slås mod hinanden her på Jorden? Værsgo, downtown Chicago bliver knust i løbet af 20 minutter i ’Transformers 2’.

Per Juul Carlsen

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på radioprogammet Filmland.

Se profil

Vil du have en kærlighedshistorie mens japanerne angriber Pearl Harbor og trækker amerikanerne ind i 2. verdenskrig? Voila, kys i solnedgange, eksplosioner i bunkevis og dødsskrigende japanere i hobetal i ’Pearl Harbor’.

Elsker du at se Bruce Willis redde verden? Okay, her er ’Armageddon’ – en stor boremaskine, en asteroide på størrelse med Texas på vej mod Jorden og Bruce Willis.

Subtil er Michael Bay ikke

Man kan umuligt beskylde Bay for at være subtil. Han er tilsyneladende ikke vild med tanken om at hans publikum skal tænke selv. Eller overhovedet tænke.

Når nogen er en skurk i Bays film, er de edderhyleme en skurk. Og vi ved det med det samme. Og vi ved hvem der er helt. Og vi ved hvor konflikten er. Med det samme.

Kan sådan en instruktør skabe en film ud af en virkelig begivenhed fra vores virkelige, virkeligt komplekse verden? Endda fra noget af det mest komplekse af alt, en krigshandling?

Naturligvis ikke, men det har ikke forhindret Michael Bay i at gøre det alligevel i ’13 Hours: The Secret Soldiers of Benghazi’, der hævder at fortælle den sandfærdige historie om dengang i 2012 da et privat vagtværn måtte forsvare et hemmeligt CIA-anlæg i det borgerkrigshærgede Benghazi i Libyen.

Bay er mildt sagt ligeglad

Hvis man vil beskrive den begivenhed, må man som minimum forsøge at forstå hvorfor libyerne strides indbyrdes. Det er Bay mildt sagt ligeglad med. Det bliver flere gange nævnt, at det er umuligt at se hvem af de lokale, der er ven og fjende af amerikanerne.

Egentlig er det også lige meget. Dem, der bliver beskrevet som ’venner’ fra 17. februar-militsen, stikker enten af med det samme eller også er de uduelige i en kampsituation.

Tilbage er de 6 mænd i vagtværnet mod talrige IS-sympatisører.

Går med små tøsede skridt

Den egentlige skurk i filmen er den lokale CIA-chef, der mener at kunne styre sin lejr midt i fjendeland uden at løsne et skud.

Det er en absurd tanke, ikke mindst fordi den såkaldte hemmelige udpost på ingen måde virker hemmelig.

Den ligger en lille kilometer fra den amerikanske ambasade, der står ’ingen adgang for uvedkommende’ på engelsk på porten og hvide mennesker fiser ud og ind ad porten i fine biler. Men CIA-chefen insisterer på at ordne sagerne gennem de lokale styrker.

Og for at publikum ikke skal være i tvivl om hvor irriterende og uduelig han er, er han en småtyk mand, der går med små tøsede skridt, når han er vred. Det gør irriterende skrankepaver altid i Bays film.

De 6 mænd i vagtværnet derimod, gennemskuer alt det, der går galt, længe før det går galt. De advarer, uden at nogen hører efter, naturligvis. Og i en lang montage skal vi se dem udføre den store kliché blandt amerikanske soldater i moderne krigsfilm, at skype og tale med deres koner og børn derhjemme.

Det er jo flinke fyre, ligesom os publikum.

Som billedmager er han formidabel

I USA blev ’13 Hours’ mødt af kritik. Billedet af CIA-chefen, der ikke ville bruge vagtværnet, var usandt. Naturligvis. At gøre 6 mænd til klarsynede helte i et fjendeland fyldt med fjolser er aldeles utroværdigt.

Det er effektivt og dygtigt filmet af Michael Bay. Som billedmager er han formidabel. Den slags kan han til fingerspidserne, men han er, ironisk nok, betydeligt mere troværdig når han fyrer op under et stykke fantasifuld eskapisme hvor kæmperobotter slås på Jorden.

Den slags har ingen spilleregler. Alt er tilladt. Men at gå ind i en virkelig krigssituation med hovedet under armen og beskrive det som et computerspil, hvor 6 mænd skyder snotdumme fjender ned på stribe mens alle andre flygter, det er en hån mod krigenes kompleksitet, mod den den sunde fornuft – og mod virkeligheden.

'13 Hours: The Secret Soldiers of Benghazi' er i biograferne fra den 18. februar

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve