Anmeldelse: En klar oprejsning til filmhistoriens omvandrende olferter

En håndfuld slipsefyre er heltene i den dynamiske finanskrisekomedie 'The Big Short'.

Vi har altid været dem, man lo ad.

Eller også var vi nogle dumme svin, I kunne hade.

Vi har kun fået lov at være med i nogle få minutter, måske kun sekunder, hvor vi har siddet bag et skrivebord med slips og et nørdet eller ondt udtryk.

Vi har været tumpen, der skulle nedgøres så publikum kunne indse, at hovedpersonen havde fundet den rette vej i livet: at livet ikke handler om penge, men om at være sig selv eller finde kærligheden eller noget andet romantisk pjank.

Per Juul Carlsen

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på radioprogammet Filmland.

Se profil

Eller vi har været det røvhul, der hele tiden gjorde livet surt for vores helt. Hvor mange gange har en hovedperson på film ikke siddet overfor en bankmand, der har sagt ’desværre, vi kan ikke låne dig penge’?

Grådighed er godt

I de få tilfælde, hvor vi endelig har fået en hovedrolle på film, har vi enten været essensen af kynisme eller indbegrebet af en manglende evne til at nyde livet.

Kan I huske Gordon Gekko, den kyniske Wall Street-spekulant i Oliver Stones ’Wall Street’? ’Grådighed er godt’, var hans motto. Det kunne også være slagordet for børsspekulanten Jordan Belfort i Martin Scorseses ’The Wolf of Wall Street’. Men han var i det mindste sjovere mens han væltede sig i kokain og nøgne damer.

Og i den helt modsatte grøft er vi blevet fremstillet som advokaten Michael Helge i den danske film ’Player’, et ynkeligt skvat, der ved noget om jura og absolut intet andet.

Skydeskiver gennem hele filmhistorien

Men endelig sker der noget.

Efter at have været skydeskiver gennem hele filmhistorien ser vi jurister, revisorer, bankfunktionærer, sagsbehandlere, børsspekulanter, skrankepaver og kontormus endelig cool ud. I ’The Big Short’ er det os, der tager røven på de andre.

Det er os, der har set lyset, mens alle andre går søvngænger-agtigt rundt, uden at begribe hvad der foregår, ligesom i en Enya-video, som en af os siger i filmen.

Nogen af os er ligefrem helte i ’The Big Short’.

Det var os, der forudså finanskrisens snarlige komme ude i virkeligheden, omkring 2008. Der var os og ikke en journalist, en detektiv, en kriminalkommissær eller en af de sædvanlige helte, der indså at USA var ved at blive ædt op af sin egen grådighed.

Vi er Michael Burry, Mark Baum, Jared Vennett, Ben Rickert og et par stykker mere – de mennesker, der i virkelighedens verden tog affære, i første omgang for at tjene penge, naturligvis, men også fordi noget var galt.

Spændende og dynamiske figurer

Og det virkeligt cool ved ’The Big Short’ er, at instruktøren Adam McKay har gjort os til spændende og dynamiske figurer.

Michael Burry er en supernørd, en professor, der jonglerer med tal, som ingen andre forstår, men han hører også heavy metal, og han gør det tordnende højt, og på sit kontor.

Mark Baum er en indestængt vred mand, der både hader og elsker Wall Street. Han er filmens moralske kerne. Han slår fast, at grådigheden går ud over de fattige amerikanere.

Ben Rickert er en superspekulant, der egentlig har fået nok. Han vil ud af det hele. Han vil dyrke økologiske grøntsager på sin farm sammen med sin kone.

Og Jared Vennett er en glat bankmand, der kan lugte penge. Men han er cool. Og sjov.

Realkreditobligationer, forsikringspræmier, børsnoteringer osv osv

Det er os, vi skarpt optegnede figurer, der holder ’The Big Short’ flyvende. Det er os, der er sjove at følge, uanset at vi konstant taler om den slags, der gør alle I andre tomme i øjnene, realkreditobligationer, forsikringspræmier, børsnoteringer osv osv.

I behøver ikke forstå noget, der er faktisk en pointe i at ikke forstår halvdelen af det, der bliver sagt i ’The Big Short’. I kan mærke energien, vi er cool og sjove at se på. I fanger pointen, at grådigheden er ved at fortære USA op og at det slet ikke er slut med finanskrisen.

Det er dybt alvorligt, men Adam McKay fortæller med humor, energi og overskud – endda overskud til at springe ud af formen og bl.a. sætte den australske sexbombe Margot Robbie til at forklare realkreditobligationer i et boblebad med et glas champagne.

Adam McKay har vidst, at der skulle en ordentlig omgang charme og løssluppen humor til at gør os børsspekulanter og bankfolk og kontormus til helte. Men det er helt i orden. Vi nyder hvert sekund, hvor vi er helte, og ikke filmhistoriens omvandrende olferter.

'The Big Short' får dansk biografpremiere den 28. januar

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve