ANMELDELSE En tv-serie for vinylfreaks og musiknostalgikere

'Vinyl' er for 70’ernes pladeselskaber hvad ’Mad Men’ var for 60’ernes reklamebureauer.

I gamle dage tog en mand en fjerdragt og et par skindbukser på og så var han li’som en indianer i en film. Og ingen tænkte så meget mere over det.

Sådan er det ikke længere. Nu om dage skal det ikke bare se rigtigt ud, det skal føles rigtigt når film eller tv-serier sender os på en tidsrejse.

50’ernes USA så fx helt utroligt 50’er-amerikansk ud i Steven Spielbergs ’Spionernes bro’ og i premiereaktuelle ’Brooklyn’.

Per Juul Carlsen

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på radioprogammet Filmland.

Se profil

I tv-seriernes verden er det endnu mere ekstremt. Serier som ’Mad Men’ og ’Boardwalk har gjort så meget ud af at rekonstruere en særlig periode, at det nærmest er tidsbilledet, der er hovedperson.

Hvis man kan lide perioden, kan man lide serien.

Helt ud på overdrevet

Den tankegang bliver taget helt ud på overdrevet i ’Vinyl’, HBO’s højt profilerede nye serie, der foregår på det fiktive pladeselskab American Century i 1970’erne.

Vinyl er netop for 70’ernes pladeselskaber hvad ’Mad Men’ var for 60’ernes reklamebureauer. Talrige mennesker har brugt store summer og mange timer på at samle tøj, møbler, biler, frisurer, briller, instrumenter osv fra 70’ernes musikverden.

Og manuskriptforfatterne har brugt stor energi på at udleve alle fantasier om de hedonistiske udskejelser i pladeselskabernes storhedstid. Der bliver kort fortalt drukket, sniffet og horet mere end der bliver fortalt historie i ’Vinyl’. Især bossen på American Century, Richie Finestra (spillet af Bobby Cannavale) holder sig kørende på sprut og coke.

Men han har også mange dæmoner at holde styr på. Finestra er pladebranchens dårlige samvittighed – en musikelsker, der hele tiden bliver mindet om at musikbranchen slet ikke holder af musik, kun af penge.

Cheferne vil skide på kunsten

Det bliver banket fast via Lester Grimes, en besjælet bluessanger, som Finestra skriver kontrakt med i sine unge dage som pladeselskabsmand.

Finestra har store drømme om store plader med Grimes, men cheferne vil skide på kunsten. De vil have hits. Og da Grimes ikke længere vil levere lette pophits, bliver hans strube smadret.

Fra da af flakker Finestras sjæl forevigt mellem djævelen og musikken. Han har store musikalske visioner, men ender altid med at rette sig efter bundlinien.

Det er omdrejningspunktet for ’Vinyl’, der er skabt af eksperter på området. Den ene af de tre bagmænd er Mick Jagger, forsanger i The Rolling Stones, og en mand, der altid har været ligeså dygtig forretningsmand som sangskriver.

Bagmand nummer to er Martin Scorsese, måske amerikansk films mest beundrede nulevende instruktør, og en filmmager, der aldrig har dæmpet sin kærlighed til musik – især ikke den til The Rolling Stones.

Sidste bagmand er journalisten Rich Cohen, medredaktør på det amerikanske musikblad Rolling Stone.

Afgjort en serie for musikelskere

De tre har lagt fundamentet for ’Vinyl’ i det to timer lange første afsnit, som Scorsese har instrueret i sin typiske energiske stil.

Omkring Finestra søsætter første afsnit flere sideløbende dramaer, der skal være fundamentet i seriens 10 afsnit, men serien har samtidig travlt med at hylde og genskabe talrige musikalske legender og klenodier: Led Zeppelin, Alice Cooper, New York Dolls, The Velvet Underground og mange mange flere hopper ud og ind af serien i et hæsblæsende tempo. Ofte hopper serien helt ud af handlingen for at servere en lille musikvideo. På den grotesk lange liste over medvirkende er iøvrigt danske Birgitte Hjort Sørensen som en hang-around hos Andy Warhol.

Musikkens ånd

’Vinyl’ er afgjort en serie for musiknostalgikere, især dem med et nostalgisk blik på dengang pop og rockmusik havde glamour og føltes fysisk og sensuel. Før sindssygsejserne og cd’erne og internettet kom og ødelagde det hele.

Dengang musik udkom på vinyl og rockstjerner var guder.

Det er den tid, ’Vinyl’ genskaber for fuld udblæsning og med langt større fokus på at genskabe musikkens ånd end på at fortælle gode historier, desværre. Det er svært at blive grebet af cokeknolden Richie Finestra skæbne.

Til gengæld er tidsbilledet det ikke svært at mærke kærligheden til musik, der er den egentlig hovedperson, strømme ud overalt i ’Vinyl’. Hvis man deler den kærlighed, deler man også sin kærlighed med ’Vinyl’.

'Vinyl' kan ses på HBO Nordic fra den 14. februar. Anmeldelsen er baseret på de første tre afsnit.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve