ANMELDELSE Fransk flygtningedrama sætter sig i knogler og ben

Franskmanden Jacques Audiard fastslår at han er en uovertruffen billedmager i 'Dheepan'.

Alene i de første minutter fornemmer man hvilken styrke, der ligger bag.

En kvinde går rundt i en lejr og leder efter et barn – ikke et bestemt barn, bare et barn. Hun finder en pige, som hun slæber med sig ind på et kontor. ’Det her er min datter, hun er ni år’, gentager hun overfor en soldat på kontoret.

’Er det ok med dig?’ spørger soldaten, henvendt til en mand i kontoret. Manden nikker. Og kort efter er de tre mennesker, der ikke kender hinanden, på vej til Europa, for at starte på en frisk, som far, mor og barn.

De har alle tre mistet deres egentlige familier i borgerkrigen i Sri Lanka. Omkring 75.000 mennesker blev dræbt i konflikten fra 1983 og 25 år frem, først og fremmest tamiler som de tre i den sammenbragte familie – faderen Dheepan, moderen Yalini og datteren Illayaal.

I mørket og blæsten

I næste scene bliver de gennet ombord i en lille båd, i mørket og blæsten, sammen med andre tamilske flygtninge.

Dernæst klip til operamusik henover et fuldstændig mørkt billede. Det eneste, man kan skelne er blåtonede blinkende lygter langt borte.

Hvor kommer lysene fra? Er det advarselsblink i en fjern havn? Eller sirener på politibiler?

Lysene kommer nærmere. De bliver tydeligere, de kommer i fokus, de tager form, de bliver til blinkende plastik-hårsløjfer, den slags stads, man sælger for småpenge til småpiger, og de sidder på hovedet af manden, der lige er flygtet fra Sri Lanka, Dheepan, mens han forsøger at tjene penge på billigt turistskrammel et sted i Sydfrankrig.

Alt bliver serveret knastørt

Det er ikke noget usædvanligt forløb i vestlige film, der forsøger at beskrive tilværelsen for flygtninge fra verdens brændpunkter.

Men der er alligevel noget anderledes, ved franske ’Dheepan’. Alt bliver serveret knastørt, uden forsøg på at fremmane følelser. Og der ligger en voldsom kraft under billederne af de tre mennesker, der skal flygte til den anden ende af verden, mens de udgiver sig for at være en familie.

Man kan mærke billederne, man kan sanse blæsten, der river i tamilerne inden de går ombord i båden. Man kan fornemme en verden, der er vendt aldeles på hovedet mens kameraet finder formen på den blinkende småpigesløjfer på Dheepans hoved.

Kraftfulde sanselige billeder

Få kan skabe kraftfulde sanselige billeder som den 64-årige franskmand Jacques Audiard.

Det har han vist i film som ’Profeten’ og ’Smagen af rust og ben’, der i hænderne på andre instruktører kunne være blevet en henholdsvis gennemsnitlig gangsterfilm og en ordinær kærlighedsfilm.

Det er ikke Audiard, der sælger flest billetter i biograferne. Til gengæld har rigtig mange andre filminstruktører udpeget ’Smagen af rust og ben’ som en film, de gerne selv ville have lavet.

Audiard kan skabe billeder og sammenhænge, der sætter sig i knoglerne på tilskuerne.

Få andre har ramt ydmygelsen ved at sælge billigt turistskrammel i Europa som Audiard gør da tamilske Dheepan går smilende rundt med blinkende plastiksløjfe i håret og bliver afvist af sure franskmænd, da han forsøger at sælge sine duppeditter – og må stikke af fra politiet.

Få andre kan videregive fornemmelsen af at føle sig fremmed som Audiard da Dheepan og hans pseudofamilie havner mellem stridende indvandrerbander i en nordfransk ghetto.

Bliver siddende i benene og knoglerne

Det kan virke overfladisk og publikumsleflende at Audiard skal bruge skudscener og blod og action for at sælge sine flygtningeskæbner.

Men det er en del af Audiard særlige sprog, at han giver velkendte følelser og almene menneskelige problemstillinger en ny kraft ved at bruge teknikker fra spændingsmættede film.

Der skal – firkantet formuleret – en skudduel eller et slagsmål til for at vække kærligheden i en Audiard-film. Men når det sker, mærker man det til gengæld også. Og den bliver siddende i benene og knoglerne.

'Dheepan' er i de danske biografer fra den 24. marts

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve