ANMELDELSE Hvor store pinsler kan man udsætte en lille pige for?

Den japanske tegnefilm 'Brevet til Momo' er sjældent hård ved sin hovedperson.

Har historiefortællere en samvittighed?

Er der i orden at udsætte sit figurgalleri for alverdens ulykker? Er det helt i orden hvis en actionfilm lader et fly styrte ned i et menneskehav – alene fordi det ser fedt ud?

Og er det helt OK, når talrige krimier lader folk myrde på okkult vis i underholdningens navn? Skal der ikke noget på bordet i sådan en sammenhæng?

Per Juul Carlsen

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på radioprogammet Filmland.

Se profil

Skal ulykkerne ikke modsvares af en pointe, et bud på ondskabens væsen, en vision om helvedes komme på jord, den slags.

Udsætter sin hovedperson for et stort traume

Anledningen til de åbne spørgsmål er den forholdsvis uskyldige japanske animationsfilm ’Brevet til Momo’.

Det er en ganske typisk tegnefilm for japanerne. Den udsætter sin hovedperson for et stort traume, og sender den derefter på en lang rejse mod lindring, meget lig ’Marnie – min hemmelige veninde’, der havde dansk premiere ved juletid.

Forskellen på de to film er bare, at ’Brevet til Momo’ udsætter en 11-12-årig pige for noget af det mest modbydelige, man kan forestille sig – og den efterfølgende rejse er pænt sagt en letkøbt affære, hvor løsningerne kommer dumpende uden de store besværligheder

Du er bare en egoistisk løgner

Det sidste Momo sagde til sin far var ’Glem det. Du er bare en egoistisk løgner … jeg er ligeglad med om du kommer hjem’. Hvorefter hun vendte ryggen til den fortvivlede mand og gik ind på sit værelse.

Kort forinden havde Momo glad foreslået sin far, at den lille familie på far, mor og pige skulle gå til koncert sammen. Momo havde endda fået fat i billetter.

Men farmanden skulle på en vigtig og uopsættelig ekspedition med et skib – og så blev Momo rigtig sur, eller nok i virkeligheden mest meget meget skuffet.

Det ville være en klassisk familiesituation blandt mange andre, hvis ikke historiefortælleren Hiroyuki Okiura havde været så utrolig uvenlig at lade faderen omkomme sammen med ekspeditionsskibet.

Tilbage sidder Momo med en dårlig samvittighed af den ubærlige slags – samt et stykke papir hvor faderen kun har nået at skrive ’Kære Momo’.

Hvad mere ville han fortælle? Hvad tænkte og følte Momos far?

Storprutter og grovæder

Det er motoren i ’Brevet til Momo’, der sender den maltrakterede pige ud på landet, ud til den natur, hvor familien har sine rødder.

Det er en klar parallel til ’Marnie – min hemmelige veninde’, uden at der af den grund er tale om kopiering. ’Brevet til Momo’ har nemlig været 5 år undervejs til de danske biografer, mens Marnie er fra 2014.

Der er snarere tale om en klassisk udflugt for japansk historiefortælling – rejsen ud af storbyen og tilbage til rødderne for at få sjælen renset

Ude på den lille ø, hvor Momos mor stammer fra, lever folk som de altid har gjort, i pagt med naturen og dens ånder. Og netop tre magiske skabninger, tre yokaier, der holder til på loftet i Momos nye hjem, skal hjælpe Momo til at finde ud af hvad faderen forsøgte at skrive i det ufuldendte brev, Momo altid bærer rundt på sig.

Det tager sin tid. Yokaierne er nemlig nogle ualmindeligt fjollede og grimme typer, der storprutter og grovæder og kun gider hjælpe Momo fordi hun har en klemme på dem.

Skøre, halvafskyelige yokaier

Brevet til Momo’ stritter altså i to retninger. Sorgen over den mistede far og komikken i de skøre, halvafskyelige yokaier.

Den dobbelt-tone swinger fint, men instruktør Hiroyuki Okiura ender med at bruge klart mest energi på Momos hårde, men morsomme kamp for at få de ugidelige yokaier til at hjælpe hende.

Og tilbage står tabet af faderen som et mærkeligt overdimensioneret, uargumenteret voldsomt traume, som der ikke bliver brugt meget energi på at give pondus – fuldstændig modsat ’Marnie – min hemmelige veninde’, hvor et langt mindre traume blev foldet ud til et stort spørgsmål om vigtigheden af at kende og forholde sig til sine familierødder.

Kan man uden videre frarøve en lille pige sin far – og endda smide stor skyldfølelse oveni – uden at arbejde hårdt for at bruge det til mere og andet end at vække stærke følelser? Selvfølgelig ikke.

'Brevet til Momo' er í de danske biografer fra den 25. februar

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve