ANMELDELSE Kør, Baby, Kør!

Actionkomedien ’Baby Driver’ leger opfindsomt med biljagt- og bankrøvergenren.

Samspillet mellem Ansel Elgort, der spiller Baby og britiske Lily James som servitricen Debora er 'fantastisk sødmefuldt og smukt', mener Per Juul Carlsen.

De fødes om natten, i mørket, i kælderen under fjerne forstadshuse verden over. Hvis du vækker dem midt om natten, kan de genfortælle hver eneste scene af deres yndlingsfilm helt ned i den mindste detalje.

De kan fortælle dig, hvordan kameraet har bevæget sig gennem rummet, hvornår musikken satte ind, og hvordan hver eneste replik bliver artikuleret.

Engang imellem lykkes det nogen af dem at få lov at lave film, endda at blive filminstruktører. Nogle af dem bliver berømte, som Quentin Tarantino i Los Angeles, Guy Ritchie i London, Johnnie To i Hong Kong, Damien Chazelle i Providence og Nicholas Winding Refn i København. Og Edgar Wright i Somerset.

Per Juul Carlsen

Filmtossen Per Juul Carlsen er vært for Filmselskabet på DR K og Filmland Podcast samt anmelder på P1 Eftermiddag.

Han er ikke meget for at tale om yndlingsfilm, men vil gerne vedgå, at hans liv blev formet af Monty Python, David Lynch, ’Rumrejsen år 2001’, ’Blade Runner’, talrige tegneserier og en helt igennem fortræffelig barndom i Randers.

Han var instruktør på den såkaldte Three Colours Cornetto-filmtrilogi bestående af 'Shaun of the Dead', 'Hot Fuzz' og 'The World's End' – tre film, der med rigelige portioner humor legede med gamle tricks fra action- og gyserfilm.

Bankrøverier og biljagter

Med ’Baby Driver’ har Edgar Wright fået lov at rutte med stort budget i USA og for alvor slippe sin passion for action, for bankrøverfilm og biljagter løs.

Man kan snildt sidde med lup og finde paralleller og spor af klassisk amerikansk action, hvis man vil.

Og man kan selvfølgelig bare nyde at Edgar Wright tydeligvis elsker at lege med filmmediet, at orkestrere og flytte rundt på sine yndlingsscener fra film som 'Bullitt' og 'French Connection'.

På sin vis er ’Baby Driver’ en kombination af 70'er-biljagtfilmen 'I storbyens nat' og James Gunns 'Guardians of the Galaxy'-film. Som Peter Quill i 'Guardians of the Galaxy' er hovedpersonen Baby fyldt med savnet over sin mors død, og som Peter Quill trøster Baby sig med klassisk popmusik i strømmevis, dog ikke på kassettebånd, men på en håndfuld ipods.

Og som hovedpersonen i 'I storbyens nat' – og Nicholas Winding Refns 'Drive' – har Baby specialiseret sig i at drøne væk i bil fra bankrøverier.

Drømmen om Debora i et dollargrin

Baby er en gåde for sine bankrøverkolleger, en ung tavs mand, der konstant hører musik i sine hovedtelefoner – og som er en sand mester i at vikle sig ud og ind af trafikken og slippe af med politiet.

Om Baby Driver

Instruktør: Edgar Wright

Medvirkende: Ansel Elgort, Lily James, Kevin Spacey

Premiere: 29. juni

Baby har et særligt bånd til sin boss, Doc (spillet af Kevin Spacey i vanlig cool stil) som han engang forsøgte at stjæle en bil fra, og som han siden har arbejdet sin gæld af for.

Men Baby drømmer om at drøne væk fra det hele, ud af den mytiske amerikanske landevej, på vej mod friheden, gerne sammen med den søde og kønne servitrice Debora.

Det er den frihedsdrøm, 'Baby Driver' flyver afsted på. Bankrøverne er en flok utilregnelige psykopater, og Doc har naturligvis ikke uden videre tænkt sig at slippe sin guldfugl.

Baby er stavnsbundet, men lever i mindet om sin smukke, velsyngende mor og i håbet om at få sin Debora i et klassisk dollargrin og for evigt drøne afsted på de amerikanske landeveje.

Alt sammen klassisk konfliktstof i amerikanske action- og gangsterfilm.

Får lyst til at blive teenager igen

Og samspillet mellem Ansel Elgort som Baby og britiske Lily James er virkelig så fantastisk sødmefuldt og smukt, at man bare har lyst til at være teenager igen eller i hvert fald se de to svæve afsted mod friheden i en klassisk Cadillac eller Chevrolet.

Samspillet mellem Ansel Elgort som Baby og britiske Lily James er virkelig så fantastisk sødmefuldt og smukt, at man bare har lyst til at være teenager igen

Per Juul Carlsen

Og man har virkelig lyst til at se Edgar Wright arrangere en historie, så den drømmerejse sidder lige i skabet.

Det lykkes kun delvist. Wright bruger ikke romantikken mellem de to som løsning på Babys problemer. I stedet fyrer han op for et kæmpearsenal af skyderier og biljagter og slagkraftig action i den sidste halve time.

Det er alt sammen set før – og ikke mindst mere opfindsomt. Der går flommefed distance og ironi i den. Og det hele munder ud i en finale, der pænt sagt passer på beskrivelsen 'fesent'.

Tilbage står filmens første halve time med biljagter og kaffehentning og cafeteria-romance, smukt orkestreret og velarrangeret til musik af blandt andre Irma Thomas, Bob & Earl, Jon Spencer Blues Explosion og The Damned.

Den er til gengæld også noget helt særligt. lige indtil Edgar Wright løber tør for originale måder at flytte rundt på alle sine gamle yndlingsfilm.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve