ANMELDELSE Livets mening er lige foran din næse, mener norsk film

Norsk instruktør har skabt den finurlige 'Brødre' ved at filme sine to drenge gennem 8 år.

Normalt skal vi ud på eventyr når vi ser film.

Vi skal ud at opleve det fantastiske, det vilde, det utrolige, derud hvor vi glemmer tid og sted og alt det kedelige og banale, som vi kæmper med i det daglige.

Sådan er det netop ikke i den norske dokumentarfilm ’Brødre’. Den handler om det banale og hverdagsprægede. Det er meningen, at vi skal se det banale så klart som muligt.

Per Juul Carlsen

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på radioprogammet Filmland.

Se profil

Vi skal indse det eksotiske i det banale.

Det vigtige i livet er lige foran næsen

Nogle minutter inde i ’Brødre’ konstaterer instruktøren Aslaug Holm, at hun har rejst verden rundt og filmet eksotiske steder, men først nu har hun indset, at alt det vigtige i livet har været lige for næsen af hende, i hendes dagligdag, i hendes familie.

Det er rigeligt til at blive klog på verden.

Det fik Aslaug Holm til at kaste sig ud i et filmprojekt der lyder som en parodi på den vestlige verdens curlingforældre.

Hun ville følge sine to drenge, Markus og Lukas – filme dem i dagligdagen, mens de går i skole, spiller fodbold og vokser og finder ud hvem de er som mennesker. Hun ville skabe en film, alle mennesker kan spejle sig i, hvor vi kan finde noget basalt og banalt om os selv og det at være menneske.

Dejlig simpel og kolossalt ambitiøst

Det er der kommet en finurlig og i hvert fald anderledes film ud af.

Den er på én gang dejlig simpel og kolossalt ambitiøst – helt ligetil og alligevel aldeles kompleks i sit forsøg på at overbevise os om at det, der virker søvndyssende normalt, rummer den største rigdom.

Bare det, at den eksisterer, udfordrer vores normale opfattelse af hvad film skal kunne. I det øjeblik, den retter vores øjne mod det banale og siger ’det er det her, der er interessant’, har den nået sit mål – hvis vi vel at mærke sluger præmissen og ikke sætter os til at se endnu en amerikansk superheltefilm.

Idéen fejler ikke spor

Idéen bag ’Brødre’ fejler altså ikke spor. Den er mindst ligeså spændende og udfordrende som i Richard Linklaters ’Boyhood’, hvor skuespillernes roller var optaget over en periode på 10 år, og dermed lod skuespillerne, og især de to børn i hovedrollerne, ældes naturligt foran os.

Men postulatet om at alt det vigtige i livet findes lige for næsen af os, i et barns opvækst og livtag med livet, forbliver et postulat og en tese.

Der er mange smukke øjeblikke i ’Brødre’, og mange øjeblikke, der rammer noget rent i os, fordi de fleste af os kan forhåbentlig huske fornemmelsen af at løbe i naturen, pjaske i vandet, slippe fantasien løs på en uendelig sommerdag, hvor verden bare er én stor legeplads.

Aslaug Holms drenge, Markus og Lukas, er et par livlige, nysgerrige og kønne knægte, der gennemlever meget af det, vi andre har oplevet: Kampen med skolen, forundringen over tilværelsen, trangen til at gøre oprør og den besynderlige fornemmelse af at vokse og blive noget andet.

Noget af det mest magiske ved ’Brødre’ er at se Aslaug Holm krydsklippe mellem drengene i forskellige aldre, at se den fysiske, jordnære Markus blive til en ung mand med et alvorligt udtryk og hans mere flyvske, filosoferende lillebror Lukas ændre sig fra lille hyggelig fyr til rebel i skolen.

Smukt og rørende

Men rammer ’Brødre’ os nu også lige mellem øjnene med en erkendelse af at livet kan ses og mærkes i det, der er lige for næsen af os? Egentlig ikke.

Det bliver skabt noget smukt og rørende og eksistentielt essentielt ud af det banale i ’Brødre’, men filmen føles også, ja, netop banal, i store perioder, måske især i de sekvenser hvor Holm snarer filmer sine egne to kønne drenge end hun filmer drenge i almindelighed.

I hvert fald bliver de lange scener, hvor drengene lærer at spille fodbold af deres far, for lange, også for en fodboldtosse som den her anmelder.

En pointe, at det eventyrlige er banalt

Men måske kan det ikke være anderledes med ’Brødre’. Hvis Aslaug Holm havde gjort det banale eventyrligt, var det ikke banalt længere. Og det er jo netop en pointe, at det eventyrlige er banalt.

Og det er netop en pointe, at filmen bliver 10-15 minutter for lang fordi Aslaug Holm ikke kan finde ud af at give slip på sine drenge. Det forstyrrer, men også det hører med til det banale og basale i den komplekse tilværelse som menneske …

'Brødre' kan ses i omkring 50 biografer landet over den 3. januar som en del af serien DOX:BIO. Den fortsætter derefter i almindelig distribution i enkelte biografer.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve