ANMELDELSE Ned i en malstrøm sammen med en psykisk syg ung mand

'Aminas breve’ er en vellykket dansk psykologisk thriller.

Hovedpersonen Janus, der er psykisk syg med skizofreni, bliver spillet med stor energi af Esben Smed. (© Toolbox Film)

Det siges, at visse indianerstammer ser noget helligt ved mennesker med en eller anden form for sindssyge, som det hed i gamle dage.

Det er en smuk tanke, som forfattere, instruktører og kunstnere i almindelighed ser ud til at have overtaget.

Nogle fortællere har ihvertfald. De mindre opfindsomme slipper en skizofren morder løs i en krimi. Så behøver ingen nærmere forklaring.

Per Juul Carlsen

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på radioprogammet Filmland

Se profil

Vende verden på hovedet

Det billede på psykisk syge, som en bærer af Ondskaben, findes bestemt i filmen, teatret og litteraturen. Men blandt historiefortællere, der har mere på hjerte, som gerne vil give os noget at tænke over, bliver mennesker med psykiske afvigelser ofte brugt til at stille spørgsmålstegn ved ’det normale’ og ved fornuften i den måde, vi har opbygget vores samfund i vore dage.

Der er grundlæggende noget fascinerende ved mennesker, der ser verden anderledes end vi andre – med det forbehold, naturligvis, at vi skal kunne forstå deres vrangbillede.

Der kan være noget rørende, nogen forstærkede følelser, som vi kan spejle os i, som i ’Gøgereden’, ’Et smukt sind’ og ’Silver Linings Playbook’. Eller man kan bruge en psykisk afvigende person vrangbillede til at vende verden på hovedet, som i ’Shutter Island’, ’Melancholia’ eller ’Taxi Driver’.

Jagter forsvunden penneven

Danske ’Aminas breve’ hører til i den sidstnævnte afdeling. Hovedpersonen Janus, der bliver spillet med stor energi af Esben Smed, er psykisk syg i en eller anden forstand, muligvis skizofren.

I hvert fald har han været indlagt i en periode, hvor hans primære kontakt til verden har været breve fra en gammel gymnasieveninde, Amina.

FAKTA

Instruktør: Jacob Bitsch

Skuespillere:

Esben Smed

Omar Shargawi

Lisa Carlehed

Premiere: 9. marts

Det er de breve, der har givet Janus håb og tro på et liv udenfor. Uden at han har overvejet hvordan og hvorledes. Og da Janus bliver udskrevet, vil han opsøge Amina, hans fjerne lykkens gudinde. Men hun er forsvundet.

Actionmættet rejse

Ifølge den tyrkiske familie er hun blevet gift og Janus har i øvrigt bare at holde sig væk. Og så fortsætter han sin jagt, bl.a. via en kvinde, han lærte at kende, da han var indlagt, og gennem en flok pushertyper.

Der er ikke nogen nye vinkler på psykiske afvigelser eller på verden i det hele taget. Det er heller ikke ambitionen hos instruktøren Jacob Bitsch eller hos forfatteren bag romanen bag filmen, Jonas T. Bengtsson. ’Aminas breve’ er først og fremmest en actionmættet rejse gennem en person, der ser verden anderledes end os andre.

Det er det, der gør den spændende. Hvor er han på vej hen, den følsomme, ensomme Janus? Hvad gør han nu i sin målrettede, tæt på desperate, søgen?

Kan mærke behovet

Det fungerer især fordi Jacob Bitsch og hans filmhold giver sig selv lov til at lege med lyd, billede og musik så man har en fornemmelse af at forsvinde ned i en malstrøm sammen med Janus. Han kan ikke give op, han må blive ved indtil han finder Amina, fornemmer vi.

Vi er i Janus’ hoved, i hans følelsers vold, vi kan mærke behovet for at finde mystiske Amina.

Vi kan fornemme, at der er helligt derinde. Og det lykkes tilmed Bitsch at arrangere en virkelig svær slutning, så den har den rette overraskende effekt.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve