ANMELDELSE Ny kærlighedsfilm svæver afsted i en præ-orgasmisk rus

Der er en enestående sensuel filmtone i Todd Haynes kærlighedsdrama 'Carol'.

Der er en særlig tone i ’Carol’.

Den opstår allerede i det øjeblik, Cate Blanchett slentrer ind i stormagasinet og Rooney Mara får øje på hende fra sin skranke, tværs gennem rummet og strømmen af ligegyldige mennesker.

Blanchett ligner et drømmesyn – en fotomodel fra et for længst gulnet modemagasin eller en gudinde, der er steget ned på jorden og har klædt sig særlig pænt på til lejligheden.

Per Juul Carlsen

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på radioprogammet Filmland.

Se profil

En fantasi drømt gennem en feberrus

Og hun ligner et febersyn – en fantasi drømt gennem en feberrus, sådan som da forfatteren Patricia Highsmith fik idéen til romanen bag ’Carol’, ’The Price of Salt’.

Dengang, i 1948, havde Highsmith et julejob som medhjælp i et stormagasin. Midt i den daglige trummerum fik Highsmith øje på en smuk, blond kvinde, der trådte gennem virvaret og havde et gyldent skær omkring sig.

Næste dag fik Highsmith skoldkopper, og det var formentlig i den begyndende feberrus, hun havde set kvindens guddommelige skær og fået idéen til sin roman.

Den feberrus er afgjort en del af den særlige stemning i ’Carol’. Den er dog ikke det hele. Det er ikke den, filmen svæver af sted på – men det er præcis det, den gør, ’Carol’, svæver af sted, som et stort blødt drømmesyn.

Fra det øjeblik den unge håbefulde fotograf Therese får øje på den smukke overklassekvinde Carol i stormagasinet, svæver filmen af sted, båret af en let og luftig klipning.

Den krydser nænsomt mellem fortid og nutid, mellem den tidlige feberrus i mødet mellem Carol og Therese, og de senere problemer med at få et kærlighedsforhold mellem to kvinder til at fungere i 1950’ernes USA, hvor kvinder var den kønne og velklædte bastion, der tog sig af fremtidens små amerikanere, mens manden tjente pengene.

Prydsgenstand hjemme ved kaminen

Det er helt bestemt energien mellem Rooney Maras Therese og Cate Blanchetts Carol, der bærer filmen af sted, forbi Thereses diverse unge mandebekendtskaber, som bare aldrig rigtig har sagt hende noget, og udenom Carols igangværende skilsmisse fra manden Harge, der tilsyneladende elsker sin Carol, og måske endda er en god far for deres fælles lille datter.

Den tilværelse, Harge har at tilbyde Carol, som prydsgenstand hjemme ved kaminen, siger hende bare ikke noget.

Det er dramaet i ’Carol’. Carol kæmper for at få lov at være sig selv og beholde sin datter i 50’ernes USA, hvor kernefamilien og de traditionelle dyder var den eneste rette måde at leve på.

Ingen – især ikke mændene i filmen – kan forstå hvorfor to kvinder skulle få den idé at leve som ægtefolk i et samfund, der tilbyder så meget velstand og tryghed.

Kvinder under pres

Det er et klassisk drama for instruktøren Todd Haynes, der stod bag det helt igennem originale filmportræt af Bob Dylan i ’I’m Not There’, men som især har beskrevet kvinder under pres i mandsdominerede verdener i ’Safe’, ’Far From Heaven’ og tv-serien ’Mildred Pierce’.

Gennem årene har Haynes forfinet og forfinet sit udtryk til en moderniseret udgave af 50’ernes Hollywood-dramaer, dengang kvindelige amerikanske skuespillere var divaer og uopnåelige gudinder, der strålede af noget overjordisk på lærredet, præcis som Cate Blanchett i ’Carol’, mens Rooney Maras Therese er den moderne kvikke pige, der drømmer om et eller andet i den her verden, men ikke ved hvad det er – før hun møder Carol.

En præ-orgasmisk damp i luften

Det er i mødet mellem de to kvinder, i de skjulte passioner, de sender hinanden, i den måde Cate Blanchett retter på sin pels og lufter frisuren i vinden, i hendes kokette blinken med øjet, i Rooney Maras søde måben mens hun sender lange blikke efter Carol, i de bløde farver, i sneen der falder tungt over en kølig tid i amerikansk historie, i Carter Burwells erotisk henførte musik med strygere og træblæsere og harpe, i det næsten søvngængeragtige klippetempo, at der opstår en særlig tone, en helt enestående filmisk fornemmelse, i ’Carol’.

Det er en sensuel og erotisk stemning, en præ-orgasmisk damp i luften, som to elskende der netop har rørt hinanden for første gang og som svæver af sted, henført ….

'Carol' er i de danske biografer fra den 10. marts

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve