Anmeldelse: Skinnet bedrager og grådigheden griber om sig

Efterforskningen i 'Bedrag' er ikke som i virkeligheden, men serien er til gengæld forrygende underholdning, skriver chefen for Bagmandspolitiet i sin anmeldelse til dr.dk.

Skuespillerne Thomas Bo Larsen og Thomas Hwan i 'Bedrag'. Begge sørger for, at serien er bragende god underholdning, selvom politiarbejdet ikke altid er realistisk, skriver aftenens anmelder. (Foto: Christian Geisnæs © Type 1)

Med de fleste af karaktererne står vi ved en skillevej, hvor godt og slet sætter sjælene på spil og trækker os seere i begge retninger.

Thomas Bo Larsens gæve politimand fandt tilbage i retsplejelovens sikre favn og havde heldigvis bestilt en låsesmed – og formoder jeg – en lovlig ransagningskendelse i stedet for det lidt utroværdige fifleri, som vi virkelighedsfjernt blev vidne til tidligere i serien.

Morten N. Jakobsen

Er uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 1999 og har blandt andet arbejdet som kontorchef i en række forskellige afdelinger i Justitsministeriet.

Han tiltrådte den 1. september 2014 som statsadvokat ved Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Han er dermed chef for det, der i daglig tale hedder Bagmandspolitiet, og som i 'Bedrag' efterforsker Direktør Sander og firmaet Energreen.

Ikke helt som i virkeligheden

Det siger sig selv, at serien visse steder ikke helt flugter med virkeligheden.

Det går an, så længe man ved det. F.eks. arbejder vi i virkelighedens Bagmandspoliti mere målrettet med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer, end i serien, hvor Mads med lynets hast ansættes som freelanceefterforsker.

"Vi arbejder i virkelighedens Bagmandspoliti mere målrettet med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer, end i serien"

Morten N. Jakobsen

Med lad det hvile. Dette er TV – og det er bragende god underholdning.

Jeg fornemmede Thomas Bo Larsens legendariske raseri i et glimrende opgør med kaffeautomaten og chefen, der desværre ikke havde formået at få de vigtige strategiske målsætninger til at blive til andet end uforståelige måltal i et exelark.

Et dilemma, jeg selv kender som chef i det offentlige, hvor man hele tiden skal styre ressourcerne og mandskabet tæt – uden at man som chef skal stirre sig blind på tallene og samtidig altid sikre sig, at efterforskerne og anklagerne får et ordentligt frirum til et selvstændigt initiativ.

I serien giver dilemmaet herlig dynamik, og der er lagt i kakkelovnen til flere opgør mellem chefen og politimanden, hvis kronisk syge kone også viste fligen af bedrag. For hendes tøsetur i byen dækker vist i virkeligheden over utroskab.

'Sander' findes derude

Som seere står vi også ved en markant skillevej i vores forhold til Nikolai Lie-Kaas' ’Direktør Sander’.

Nikolaj Lie Kaas (Foto: Laust Trier Mørk © Type 1)

For er han en innovativ verdensdrømmer, der vil klimafrelse Kloden? Eller er han i sjælen bare en gemen pengeforbryder med hang til lækker bil, lækker dame, lækkert hår, lækker habitjakke og lækkert hotelværelse?

"(...) er han en innovativ verdensdrømmer, der vil klimafrelse Kloden? Eller er han i sjælen bare en gemen pengeforbryder?"

MORTEN N. JAKOBSEN

Alt det, der desværre driver mange af de dømte, som bliver fanget i Bagmandspolitiets net, der i virkeligheden er lidt mere teknisk opdateret end seriens lidt skrattende aflytningsudstyr.

Vi mangler endnu hele svaret på spørgsmålet om Sanders sjæl, men vi aner konturerne af en psykopat.

Og uanset formålet bag direktørens manipulatoriske manøvrer, så udstråler han en stor og skræmmende portion kriminel energi. Noget vi tydeligt ser udøvet i den hastetilkaldte fysiktryllekunstners fascinerende evighedsmaskine, hvor elektrisk energi tilsyneladende kan bevare gnisten for bestandigt.

En mekanisme som mange bedragere lever tykt på: at vi mennesker så gerne vil købe noget fantastisk til den halve pris. Husk det – næste gang du får tilbudt billige designermøbler på en rasteplads.

Ikke et billede på erhvervs-danmark

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at seriens billede af erhvervs-Danmark heldigvis ikke er symptomatisk. I virkeligheden er de skrupelløse og manipulerende typer de få.

Psykopatien hos Sander kommer også til udtryk da den nyslåede chefjurist smider alle hæmninger og forblændet af skinnet fra direktøren kaster sig selv i armene på den magtfulde chef, der helt koldt afviser fangsten.

"Nu er hun jo netop der, hvor han så gerne vil have hende. Nu er hun blevet et redskab, som han kan spille grådighedens melodi på"

MORTEN N. JAKOBSEN

Nu er hun jo netop der, hvor han så gerne vil have hende. Nu er hun blevet et instrument, som han kan spille grådighedens melodi på. Eller også er han bare en ansvarlig topchef, der ikke vil lade tilfældig og dum kontorerotik ødelægge samarbejdet?

Begge muligheder står stadig åbne. Og det er afsnittets største styrke, idet jeg nu hælder mest til, at Sanders sjæl er uigenkaldeligt fortabt til mørke kræfter. Men måske er der stadig en redning for vores chefjurist, der i hvert fald snarest skal til at få gjort noget ved sin morrolle.

For det skal vi huske: vi går på arbejde, men vi har også et privatliv.

Virkelighedens vekselbureauer

Helt fortabt synes derimod vores biltyve. Bimse kan vist ikke helt gøre for det, men vores familiefar har nok aldrig helt glemt drømmen om at være hårdkogt gangster.

"Helt fortabt synes derimod vores biltyve. Bimse kan vist ikke helt gøre for det, men vores familiefar har nok aldrig helt glemt drømmen om at være hårdkogt gangster"

MORTEN N. JAKOBSEN

I hvert fald har han gemt en pistol på toilettet, og han er ikke sen til at møde op på hotellet med ondt i sinde. Han burde måske have gennemskuet Bimses påtvungne fest, men hoteludskejelsen giver ham skubbet til at gemme millionerne i et nyt hul.

Vi ved endnu ikke, om det er en kammeratlig forsikring mod Bimses idioti – eller om skinnet fra guldet også her lader grådigheden gribe om sig.

I afsnittet viser det sig at være forbavsende let at omsætte de brandvarme euro til kolde kroner i et vekselbureau, hvilket vi også har set praktiseret i virkeligheden. Men i modsætning til TV-fiktionen har bagmændene bag virkelighedens vekselbureauer politiet og i hælene, og vi har netop i den forgange uge ført en sag af denne karakter ved domstolene.

Esben Smed og Lucas Hansen (Foto: Christian Geisnæs © Type 1)

Bagmandspolitiet: Vi arbejder hurtigere end i serien

Og i virkelighedens Bagmandspoliti går det lidt mere tjept end de årelange sagsbehandlingstider, som bliver nævnt i afsnittet. Selvfølgelig kan vi have meget komplicerede eller omfattende efterforskninger – og ingen kommer for retten uden en yderst grundig sagsbehandling – men vi er ekstremt optaget af, at vi gør sagsbehandlingstiderne så korte som overhovedet muligt.

"Det er aldrig for sent at indrømme og tage sin straf"

MORTEN N. JAKOBSEN

Afsnittets konstante vekselvirkning mellem godt og slet og skinnet fra Sander og spillet om chefjuristens og biltyvenes sjæle er godt brændstof til de kommende søndage. Jeg håber især, at vores familiefar får viklet sig ud af millionerne med sin sjæl i behold.

Det er aldrig for sent at indrømme og tage sin straf. Den er jeg sikker på venter på Sander et sted derude omkring afsnit 10 eller i hvert fald i sæson 2.

Du kan se eller gense hele aftenens afsnit af 'Bedrag' på DR TV her

Du kan også læse mere om serien på 'Bedrags' Facebook-side, som du kan klikke videre til herunder.

Så er det kl. 20.00 i aften på DR1, du skal sidde klar til 3. afsnit af 'Bedrag'.Hvis du gerne vil have undertekster på under hele afsnittet, kan du med fordel læse artiklen her.

Opslået af Bedrag - DR på 10. januar 2016

Du kan også følge Bedrag på Instagram, som du kan klikke videre til her.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve