ANMELDELSE Vi er vel enige i at teenagepiger også skal have et selvstændigt liv?

'Mustang' er et rædselskatalog over tyrkiske pigers oplevelser som umælende giftekvæg.

Uden at du ved det, har du skrevet en kontrakt med filmen ’Mustang’, når du sætter dig til at se den.

Det er ikke usædvanligt. De fleste film forventer noget af dig.

Hvis ikke du har et basalt kendskab til superhelte og deres plads i amerikansk kultur, er ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ fx det rene nonsens.

Og hvis ikke man er med på idéen om at kristne sekter er småsyge i knolden, er ’Flaskepost fra P’ en mangelfuld konstruktion.

Per Juul Carlsen

Per Juul Carlsen er filmanmelder og vært på radioprogammet Filmland.

Se profil

En usædvanlig konkret kontrakt

Det usædvanlige ved fransk/tyrkiske ’Mustang’ er, at du – billedligt talt, naturligvis – skal skrive under på en usædvanlig konkret kontrakt.

Den forventer, at du kender lidt til tyrkiske eller muslimske forhold, og at du på forhånd er forarget over at kvinder generelt har få rettigheder under Islam – i hvert fald langt færre end det vestlige ideal beskriver.

Hvis ikke du er med på det, er ’Mustang’ noget underligt rod, der ikke gider bruge energi på at vise en motivation hos sit fjendebillede.

Til gengæld er den ved at svulme over i brystet af sympati med sine heltinder, de fem søstre Lale, Nur, Selma, Ece og Sonay, der har mistet deres forældre og derfor bor hos en onkel og deres bedstemor ved kysten i Tyrkiet.

Hopper ud i det dejlige blå hav

Pigerne er smukke og begavede væsener, der drømmer om at opleve og udforske verden, og som derfor – på sommerferiens første dag – hopper ud i det dejlige blå hav sammen med en flok drenge.

Det er en uskyldig oplevelse, der alligevel emmer af eventyr og erotik. Pigerne, hvis våde, hvide skjorter svøber sig tæt om kroppen, hopper i vandet fra drengenes skuldre, hvilket en kvinde på land opfatter som en seksualakt.

Det er begyndelsen på én lang kontrol med pigernes seksualitet.

De bliver gradvist spærret mere og mere inde i onklens hus, når ikke de bliver hevet med på torvet så de lokale kan studere dem og udvælge dem som kommende hustruer.

Det ligner uofficiel slavehandel. Ingen synes at interessere sig for pigernes ve og vel. Slet ikke den fæle onkel, der tilmed ikke kan holde sig fra en af pigerne.

Umælende giftekvæg

Der ligger som bekendt mange års kultur og traditioner bag pigernes funktion som umælende giftekvæg.

Det beskæftiger den tyrkiske instruktør Deniz Gamze Ergüven og hendes franske medforfatter Alice Winocour sig knap nok med.

De præsenterer i stedet en lang række standardsituationer for tyrkiske piger på landet – forbudene, indespærringen, kontrollen, overvågningen af jomfruhinden, det ydmygende øjeblik hvor en familie kommer på besøg for at forhandle sig frem til et giftemål med en af pigerne, og det klassiske ene øjeblik, hvor pigerne mærker den frihed, de higer efter, da det lykkes dem at snige sig til fodboldkamp i Istanbul.

I den henseende fungerer ’Mustang’ mere som et katalog over undertrykkelsen af tyrkiske teenagepiger end som en historie. Den tager det konstant for givet, at publikum er fuldstændig enig med den i dens opfattelse af unge tyrkiske kvinder situation.

Det er publikum formentlig også, og netop derfor ville det have betydeligt mere interessant med en god historie, der handler om mere og andet end de situationer, vi alligevel forventer.

Lægger sin kontrakt med publikum til side

Først til sidst, i en lang effektivt dramatisk scene, fungerer ’Mustang’ endelig som historiefortælling. Takket være den virkeligt intense slutning kan vi som publikum endelig mærke hvor stor pigernes frihedstrang er.

Men der går altså næsten en hel film før Deniz Gamze Ergüven endelig lægger sin kontrakt med publikum til side og begynder at anstrenge sig for at fortælle en egentligt historie …

'Mustang' får dansk biografpremiere den 31. marts

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve