Ansøgningerne strømmer ind til københavnsk filmfond

Copenhagen Film Fund er kommet godt fra start. Siden 1. september har otte film ansøgt om støtte, en tv-serie har fået støtte og ansøgninger fra USA og Canada er på vej.

Susanne Bier (til venstre) er en af de danske instruktører, som har skabt kritikerroste internationale film. (Foto: REUTERS/Max Rossi © Scanpix)

Filmbranchen ser ud til at tage godt imod den københavnske filmfond. Siden fonden åbnede den 1. september, har en tv-serie modtaget støtte, otte europæiske projekter har ansøgt om midler, og projekter fra USA og Canada er på vej med ansøgninger.

Det fortæller direktør i Copenhagen Film Fund, Thomas Gammeltoft.

- Interessen har været meget fin, og jeg er mere end tilfreds med de første dage, fonden har været i gang. Filmbranchen ved, at vi stiller en masse krav for at give dem støtte, og samtidig har vi ikke sat noget stort pr-arbejde i gang. Set i det lys, så er jeg klart tilfreds, siger Thomas Gammeltoft.

35 millioner kroner til internationale film

Fonden råder over cirka 35 millioner kroner i de kommende to et halvt år, som skal benyttes til internationale filmproduktioner i hovedstadsområdet. Kravet er, at filmene skal være internationale filmproduktioner, og at de skal distribueres internationalt.

Indtil nu har tv-serien 'Heartless', som blandt andet produceres af Fridthjof Film, fået 2,1 millioner kroner i støtte, og der arbejdes på at støtte optagelserne til et af afsnittene på den britiske tv-serie 'Midsomer Murders' eller på dansk 'Barnaby'.

Claus Christensen, chefredaktør på filmmagasinet Ekko, synes stadig, det er for tidligt at spå om, hvorvidt filmfonden allerede nu kan betegnes som en succes.

Woody Allen ville give stor værdi

- Det kommer i høj grad an på, hvor store produktioner det er, og hvor profilerede instruktører og skuespillere, der medvirker. Hvis den rigtige film med en instruktør som f.eks. Woody Allen bliver optaget i København, vil det give en enorm pr- og turistmæssig værdi for byen. Men det at skaffe sådanne produktioner til byen, vil også blive fondens største udfordring, siger Claus Christensen.

Han kalder filmfonden for ambitiøs, men mener til gengæld, at den kommer på det helt rigtige tidspunkt. Han peger på, at dansk filmbranche aldrig har været stærkere - både når det gælder skuespillere, instruktører, klippere og producenter.

Da ideen om fonden blev præsenteret, var det planen, at den mindst skulle råde over 40 millioner kroner, men beløbet blev senere skåret ned til 35 millioner, da det ikke lykkedes at skrabe nok penge sammen.

Stort projekt skal profilere fond

- Vi skal kaste os ud i ét stort internationalt projekt inden for det næste års tid for at profilere fonden. Vores udfordring er, at vi ikke har uanede økonomiske midler, så det gælder om at vælge mellem projekterne, siger Thomas Gammeltoft.

Det er formålet, at filmproducenten lægger omkring dobbelt så mange penge i produktionen, som filmfonden skyder ind i projektet.

Københavns Kommune, som har skudt knap 20 millioner i filmfonden, forventer, at filmproduktionerne samlet set vil give byen en meromsætning, der er lidt over tre gange større, end det beløb filmproducenterne og fonden skyder i projekterne. Det sker blandt andet ved ophold på hoteller, restauranter, øgede skatteindtægter og brug af medarbejdere til selve filmproduktionen.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve