Begejstret anmelder: Ny gyserkomedie er gådefuldt god underholdning

Skal man gyse eller grine? Eller bare hygge sig? 'Happy Death Day' er fyldt med klicher, men formår alligevel at skabe god underholdning.

På trods af svimlende klichefyldte plots og virkemidler, er DRs filmanmelder Per Juul Carlsen er begejstret for gyserkomedien 'Happy Death Day'. (© Universal Pictures)

Der er ikke én eneste original idé i sigte her.

Det er i princippet to film, ’Groundhog Day’ (1993) og ’Scream’ (1996) klasket sammen til én.

Hele grundlaget for historien i ’Happy Death Day', at en person kan opleve den samme dag om og om igen – uden at andre er bevidste om det –, er planket fra den 24 år gamle komedie ’Groundhog Day’, hvilket ’Happy Death Day’ med glæde indrømmer undervejs.

Bill Murray og Andie MacDowell i filmklassikeren'Groundhog Day'(1993), hvor dan samme dag også genleves igen og igen - og igen. (© Columbia Pictures/Getty Images)

Og tanken om at en person med fastelavnsmaske på render rundt og insisterer på at slå nogen ihjel, uden andet motiv end bare at slå ihjel, er hentet fra det klichélager i amerikanske gyserfilm, som Wes Cravens ’Scream’ voksede ud af.

Om filmen

Instruktør: Christopher Landon

Manuskript: Scott Lobdell

Medvirkende: Jessica Rothe, Israel Broussard, Ruby Modine, Charles Aitken, Laura Clifton

Kan ses: 'Happy Death Day' har biografpremiere i hele landet 19. oktober

Det hele begynder, da den kønne collegestudine Terese (Jessica Rothe) – eller Tree, som hun kaldes – vågner på et kollegieværelse hos en jævnaldrende fyr, som hun ikke har den fjerneste erindring om at være gået hjem med i gårsdagens brandert.

Jessica Rothe spiller hovedrollen i 'Happy Death Day'. Hun har også medvirket i blandt andet den anmelderroste og Oscar-nominerede musicalfilm 'La La Land'. (Foto: Patti Perret © © Universal Pictures)

Hun tager sit tøj og smutter hjem til sit fine bofællesskab, der ønsker hende tillykke med fødselsdagen. Så smutter Tree i skole, hvor hun har en affære med en lærer, og om aftenen har veninderne arrangeret en surprisefest. Det er på vej hjem fra festen, i en mørk viadukt, at en mand med klovnemaske slår Tree ihjel.

Uha.

Igen og igen og...

Men så vågner Tree på samme kollegieværelse, hos samme nørdede jævnaldrende fyr, igen med den funky intro til 50 Cents ’In da Club’ som vækketone på sin mobil, og så fortsætter dagen som den gjorde igår, med samme række af begivenheder på plænen foran kollegiet.

Resten af dagen forløber på samme måde som i går, indtil Tree forgæves forsøger at undgå morderen med masken ved viadukten om aftenen.

Og så begynder det forfra igen.

Og igen.

Indtil Tree begynder at fortælle sine veninder og fyren på kollegiet, der i øvrigt hedder Carter, at hendes dag er havnet i en tidsløkke, og hun har en teori om, at hun først bryder den løkke, når hun har afsløret og uskadeliggjort sin morder.

Det bliver aldrig helt forklaret, hvorfor Trees dag gentages, eller hvorfor der er en mystisk morder efter hende. Men det går heldigvis ikke ud over filmens underholdningsværdi, mener Per Juul Carlsen (© Universal Pictures)

Det lykkes aldrig forfatteren Scott Lobdell og instruktøren Christopher Landon at binde det hele sammen med en logisk, eller bare fornuftig forklaring.

Men det forhindrer ikke ’Happy Death Day’ i at være grundlæggende vildt underholdende.

Det er en fascinerende tanke at opleve den samme dag om og om igen – og at man skal slutte den af med at forsøge at undgå at blive myrdet af den samme stupide nar.

En befriende uperfekt og stærk kvinde

Undervejs har Lobdell og Landon endda en række idéer, der får vores hovedperson, Tree, til at skille sig dejligt ud fra den typiske hovedperson i amerikanske gyserfilm. Og den unge stjerne Jessica Rothe lægger velvilligt krop til filmens demontering af ungdommens ønske om altid at fremstå tjekket og perfekt.

Hendes daggamle mascara er ved at klatte ned af kinderne gennem det meste af filmen. Hun har tømmermænd og tøjet sidder skævt. Under et cafetariabesøg både bøvser og storprutter Tree for næsen af Carter – for som hun slår fast, han vil alligevel ikke kunne huske noget dagen efter.

Og så er ’Happy Death Day’ en af de få amerikanske gyserfilm, der gør op med et tåbeligt gammelt dogme om at piger, der er seksuelt og moralsk frigjorte, altid er de første til at dø.

Men... hvorfor?

Det havde godt nok klædt ’Happy Death Day’ at nogen havde udtænkt en solid forklaring på, hvorfor Tree er havnet i den mystiske tidsløkke.

Det havde også været helt okay, hvis der havde været et begavet opklaringsarbejde omkring en spændende morder, men det er mildt sagt ikke tilfældet.

Men skidt være med det, for at se Tree vågne morgen efter morgen med klasket mascara hjemme hos en forundret Carter, og at se hende forsøge at undgå at blive myrdet – gang på gang – er bare gådefuldt god underholdning.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve